Åbenhed om brug af skatteborgernes penge skal sikre bedst mulig velfærd

Regeringen vil oprette en ny enhed for benchmarking under Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Når en skole klarer sig godt i nationale tests og samtidig drives effektivt, skal andre skoler kunne lære af det. Når nogle daginstitutioner fungerer bedre end andre under de samme økonomiske rammer, skal det være muligt at hente inspiration.
 
For at skabe gennemsigtighed i, hvordan vi opnår de bedste resultater og den bedste kvalitet for pengene, opretter regeringen en ny enhed for benchmarking med egen bestyrelse under Økonomi- og Indenrigsministeriet. Enheden er en central del af sammenhængsreformen, der bl.a. skal bidrage til en mere tidssvarende offentlig sektor.
 
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll siger:
 
”Jeg vil undgå dyr og dårlig offentlig service. Danskerne skal have mest muligt for skattekronerne. Det er derfor vigtigt hele tiden at have viden om, hvor og hvordan de kommunale og regionale opgaver løses bedst og billigst. Det skal være med til at udvikle den offentlige sektor til gavn for borgerne. Jeg ser frem til, at den nye enhed kommer i gang til efteråret.”

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

Benchmarkingenheden skal systematisk arbejde med benchmarking af kommuner og regioners opgaveløsning inden for forskellige sektorer og institutioner i kommuner og regioner. Formålet er at skabe større åbenhed om resultater og opgaveløsning i den offentlige sektor til gavn for borgerne. Det vil samtidig være med til at holde et vedvarende fokus på at bruge skatteborgernes penge mest effektivt og synliggøre, hvor der er potentialer for at løse opgaverne bedre eller billigere.

Innovationsminister Sophie Løhde siger:
 
”Med benchmarkingenheden skaber vi mere åbenhed om den service og kvalitet, som eksempelvis vores børnehaver, skoler og plejehjem leverer. Det gør det muligt for både medarbejdere, ledere og borgere at sammenligne de enkelte institutioners resultater, og dermed bliver det også nemmere at lade de gode eksempler sprede sig på tværs af det offentlige, hvilket i sidste ende kan sikre højere kvalitet i velfærdsydelserne.”
 
Benchmarkingenheden skal samarbejde tæt med relevante videns- og forskningsinstitutioner, for eksempel VIVE, det nyfusionerede Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.  
 
Det er regeringens mål, at den nye enhed skal etableres pr. 1. oktober 2017.
 
Udgivet første gang den 21. juni 2017. 
 
Emneord: Sammenhængsreform, Ledelseskommission, Benchmarking, Ny regering, Målinger, Effektiviseringer, Ranking, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Simon Emil Ammitzbøll, Ledelsesavisen, Socialkrisen, Socialkrise, OPS, Innovation og ledelse, Ledelse og styring, Kvmail2017
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1192 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 02.07.17 Ove O.
    Rart at vide

    Det lyder jo egentlig ikke som nogen dårlig idé. Det er da meget rart, at man får en idé om, hvordan det går med de penge der bliver lagt i de forskellige ting. Det skal da nok blive spændende at følge.

    Mvh
    Ove,
    vvs3tilbud.dk

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige