82 danskere får job hver time

17/11/2011 08:23

AGENDA

Det danske jobmarked er gået ned i fart, men kører stadig med en gennemsnits-hastighed på 82 job i timen, viser nye tal. Af Louise Jaaks Sletting

Trods 1.600 flere ledige i løbet af 2. kvartal i år fik 178.000 danskere nyt job i samme periode. Det svarer til, at 82 personer fik job hver eneste time. Det viser tal fra Eurostat, der har spurgt danskerne, om de er begyndt i deres nuværende job inden for de seneste tre måneder.
”Tallene bekræfter, at det danske arbejdsmarked har et højt niveau for jobomsætning, også selv om vi er i krise,” siger Torben M. Andersen, professor ved Århus Universitet.
”Selv om ledigheden er steget, siden krisen begyndte, så er der stadig betydelige bevægelser på det danske arbejdsmarked. Og cirkulationen er vigtig, for det viser, at der er muligheder for at finde job,” siger han.
Ifølge Per Kongshøj Madsen, professor ved Aalborg Universitet, kører arbejdsmarkedet stadig når der er krise, selv om tempoet sættes ned:
”Tallene viser, at selv under lavkonjunkturen er der en høj jobomsætning. Arbejdsmarkedet fryser ikke til, det går blot ned i gear,” siger han.


Dansk flexicurity fungerer
Den danske jobomsætning er blandt de højeste i europæisk perspektiv. I Danmark begyndte 6,7 pct. af de beskæftigede i nyt job inden for tre måneder i 2. kvartal i år, mens gennemsnittet i EU var på 4,3 pct.
Per Kongshøj Madsen forklarer, at Danmark har en særlig høj jobmobilitet, som skyldes vores flexicurity-model. Der er en lavere jobsikkerhed, men folk finder lettere tilbage i job end i andre europæiske lande. Og det har betydning for langtidsledigheden:
”Styrken i flexicurity-modellen har vist sig ved, at andelen af langtidsledige i Danmark er på et langt lavere niveau end i de fleste andre europæiske lande,” siger Per Kongshøj Madsen.
Torben M. Andersen mener, at den høje danske jobomsætning både har mindsket stigningen i langtidsledigheden, og samtidig gør jobomsætningen det også nemmere for de unge i Danmark at komme ind på arbejdsmarkedet i forhold til i andre europæiske lande.
”Jobomsætningen er et element af flexicurity, som man før krisen drøftede, om det ville fungere. Det har vist sig, at det fungerer rimelig godt,” siger Torben M. Andersen.


Jobomsætning er gået ned i gear
Selv om jobomsætningen stadig er høj i europæisk perspektiv, har den tabt fart, siden krisen begyndte. I 2. kvartal i 2008 havde 7,4 pct. af de beskæftigede påbegyndt deres nuværende job inden for de seneste tre måneder. Det svarer til, at 96 danskere fik job i timen, hvorimod de seneste tal fra samme kvartal i år ligger på 82 job i timen.
”Vi er ramt af krisen, så det er forven-teligt, at jobomsætningen er faldet. Det er en kendsgerning, at den høje jobomsætning er vigtig, og derfor er det interessant, at trods den dystre økonomiske situation, er der stadig et højt niveau i jobomsætningen,” siger Torben M. Andersen.
Han forklarer, at den høje jobomsætning gør, at der ikke er en skarp adskillelse mellem de beskæftigede og de ledige.
”Der er en indirekte deling af beskæftigelsen, som er vigtig. Det gør, at en større gruppe er i tættere kontakt med arbejdsmarkedet. På den måde vedligeholder de deres kvalifikationer,” siger Torben M. Andersen.


Øget krisebevidsthed
Direktøren for Jobindex, Kaare Danielsen, mener, at danskerne har tilpasset sig krisen:
”Vores undersøgelser viser, at folk er blevet mere villige til at pendle længere efter et job. De er også blevet mere tilfredse med chefen,” siger han.
I 2007-08, inden krisen ramte, sagde folk op uden et nyt job på hånden i forventning om at kunne finde nyt job inden for en måned, fortæller han.
”Det har ændret sig markant nu,” siger han og forklarer, at folk er blevet mere tilbøjelige til at blive på samme virksomhed under krisen.
”Selv om der bliver slået færre stillinger op end før krisen, er det danske jobmarked meget fleksibelt, og det er gået meget bedre, end man kunne have frygtet,” siger han.
 

Stor variation mellem brancher
Ifølge Kaare Danielsen er der stor variation i udviklingen i forskellige brancher. Håndværk, detail, hotel- og restaurationsbranchen har generelt set været i tilbagegang, hvorimod der har været fremgang for it, salg, økonom- og ingeniør-stillinger.
Derudover er antallet af offentlige joban-noncer faldet. Samtidig er der geografiske forskelle, hvor antallet af jobannoncer på grund af erhvervssammensætningen er steget mest i de store byer, fortæller Kaare Danielsen.
Kun omkring halvdelen af jobskiftene sker gennem opslåede jobannoncer. Den anden halvdel af ansættelserne sker på anden vis, forklarer Kaare Danielsen.
”Hele erhverv fungerer, uden at stillingerne slås op. F.eks. inden for fiskerierhvervet kommer der næsten aldrig jobopslag. Jobomsætningen må ske på havnen, eller også skifter de aldrig job,” siger Kaare Danielsen.
Hans skøn er, at udviklingen på det såkaldte usynlige arbejdsmarked følger udviklingen i antallet af jobannoncer, og dermed svinger med konjunkturerne.
 

Gældkrise har udløst stagnation
Siden Eurostat har spurgt danskerne om deres jobskifte i 2. kvartal 2011,er der ifølge Kaare Danielsen sket en stagnation i antallet af jobannoncer:
”Da den europæiske gældskrise ramte hen over sommeren, mærkede vi en stagnation i antallet af jobannoncer. Tendensen er, at stillinger bliver genbesat, men der bliver ikke slået nye op. Vi har endnu ikke set en nedgang i antallet af jobannoncer, så jobmarkedet kører indtil videre nogenlunde stabilt, men det er for tidligt at sige, om den seneste udvikling i økonomien og den europæiske gældskrise vil påvirke jobmarkedet negativt,” siger Kaare Danielsen.

 

Mest Læste

Annonce