Omkring 16.000 kontanthjælpsmodtagere skal ud af kontanthjælp-systemet og starte på en uddannelse. Det bliver især erhvervsskolerne, der skal sluse dem ind, og det risikerer at svække erhvervsuddannelserne.
- Vi har behov for, at flere tager en erhvervsuddannelse, men det forudsætter, at de der optages, er klar til det. Et massivt ryk-ind af uafklarede og ikke-parate unge op til 30 år fra kontanthjælp-systemet vil uden tvivl svække uddannelsernes mulighed for at løfte kvalitet og image, mener DI’s erhvervsuddannelseschef Lone Folmer Berthelsen.
Relevant mulighed
I en tid, hvor færre og færre unge søger ind på erhvervsskolerne, er der brug for det stik modsatte.
- Vi er nødt til at løfte erhvervsuddannelserne, hvis vi skal vende udviklingen og få flere unge til at se erhvervsuddannelserne som en relevant mulighed. Det skal blandt andet ske gennem mere differentieret undervisning, styrket talentarbejde, opkvalificering af lærerne, nyt udstyr og et løbende og tættere samarbejde med virksomhederne, forklarer Lone Folmer Berthelsen.
Styrk eleverne i grundskolen
Landets erhvervsskoleledere har også over for Berlingske Tidende råbt vagt i gevær over for regeringens planer på området. De frygter, at mange af eleverne alene vil komme, fordi de har fået besked på det af kommunen. DI mener da også, at der snarere bør sættes ind på både at styrke eleverne allerede i grundskolen og gennem målrettede tilbud i overgangen til en erhvervsuddannelse – det sidste også i forhold til kontanthjælpsmodtagere.
- Vi gør kontanthjælpsmodtagerne en bjørnetjeneste ved at placere dem direkte i erhvervsuddannelser, de ikke har en realistisk chance for at gennemføre. De har i stedet brug for tilbud, der giver dem et løft og reelt ruster dem til de uddannelser, de skal i gang med, mener Lone Folmer Berthelsen.
Koster knap 6 mia. kr.
I januar fremlagde DI sammen med AE-Rådet en analyse, der viser, at det årligt koster samfundet mindst 5,8 milliarder kroner, at unge ikke går den direkte vej gennem uddannelsessystemet. En del af de penge går til at finansiere frafald og forudsigelige nederlag på erhvervsuddannelsernes grundforløb.
- De penge kunne i stedet bruges på at give flere unge et kvalificerende tilbud inden start på erhvervsskolen. Og så skal vi lade erhvervsskoler og virksomheder gøre det, de er bedst til – at uddanne parate og motiverede unge til de faglærte job, hvor der er brug for dem, konstaterer DI’s erhvervsuddannelseschef.
