Af David Elmer og Rasmus Jørgensen
I Furesø blev der sidste år begået fejl i tre ud af fire rådighedssager, i Kerteminde i langt over halvdelen, og i mange andre kommuner skete der fejl i mellem hver tredje og hver anden rådighedssag. Det viser Pensionsstyrelsens kommunale rådighedstilsyn 2010, der endnu ikke er offentliggjort. Rådighedssagerne er konkrete begiven-heder, hvor den ledige f.eks. ikke møder op til et møde i jobcenteret og derfor muligvis skal trækkes i kontanthjælp. Det er dog ikke en overraskelse, at kommunerne begår fejl i deres rådighedssager. De seneste år har rådighedstilsynet vist meget høje fejlprocenter.
I Pensionsstyrelsen bruger kontorchef Morten Bergulf den stærkeste form for kritik, han kan. Han kalder kommunernes fejlprocent for ”uacceptabel”. ”Vi prøver virkelig at forklare kommunerne, hvor fejlene er, så de kan sætte ind over for dem. Vi inddrager kommunalbestyrelsen, og i de kommuner, der klarer sig skidt, beder vi om en tilbagemelding på, hvad de vil gøre. Vi er i tænkeboks for at se, om vi har andre midler, men i sidste ende har vi jo kommunalt selvstyre, og det er op til lokalpolitikerne, om de vil sætte ind her,” siger han. Kommuner, der begår fejl, får ingen bøde, men mister noget statsrefusion. Derfor er den økonomiske bet ved at blive fanget i en fejl umiddelbart ret lille. F.eks. mistede Furesø med fejl i næsten tre ud af fire sager kun 12.000 kr. ”Men i langt de fleste tilfælde er kommunens fejl, at den har været for lempelig med reglerne over for kontanthjælpsmodtageren. Derfor kunne den faktisk have sparet nogle penge ved at sanktionere,” siger Morten Bergulf.
Pensionsstyrelsen undersøgte 1.314 sager i 37 kommuner. I gennemsnit var der fejl i lidt over hver fjerde sag. Styrelsen har udvalgt kommunerne blandt dem, der havde mange fejl i sidste tilsyn, og dem med få sanktioner i forhold til andre kommuner. Kontorchef i kommunernes brancheorganisation KL, Niels Arendt Nielsen, synes, det er tilfredsstillende, at mange kommuner begår få eller ingen fejl. ”Men når det er sagt, må vi erkende, at der er mulighed for forbedring i kommuner med høje fejlprocenter,” siger han. Han kan ikke forklare, hvordan fejlprocenten kan svinge fra 0 til 73. ”Det er afgørende, at ledelsen i jobcenteret har fokus på den opgave,” siger han.
Har jobcentre med høje fejlprocenter, så ikke ledelsesmæssig fokus på opgaven? ”. Der er i hvert fald mulighed for forbedring i nogle kommuner på dette område,” siger han. Han mener også, at der sker mange regelændringer på området, og det gør det svært for nogle kommuner at følge med. ”Men nogle kommuner klarer det jo?”. ”Alle kommuner bestræber sig på at forvalte efter loven, men der er bestemt mulighed for forbedring nogle steder,” siger han. Furesøs jobcenterchef, Flemming Sommer, erkender, at der er begået for mange fejl. ”Det er klart, at det ikke er godt nok. Heldigvis har det ikke haft stor økonomisk betydning for kommunen. Men selvfølgelig skal det være i orden. Derfor har vi også sat ind med flere tiltag,” siger han.
