Kommuner misser milliongevinst

19/03/2013 09:48

Dansk Industri

Hvis alle kommuner bruger udbud lige så offensivt som de bedste, vil det give besparelser i millionklassen. Kommunerne kan i gennemsnit sænke skatten med 0,5 procentpoint.

Korsbæk, Fjordby eller en hvilken som helst anden fiktiv gennemsnitsprovinsby med omkring 50.000 indbyggere: Mandag aften er der møde i kommunalbestyrelsen. På dagsorden ligger et forslag om at lægge en række opgaver ud i fri konkurrence.

Besparelser i millionklassen
Uden at forringe den kommunale service vil forslaget give en besparelse i omegnen af 60 – 70 millioner kr. Det svarer til en lettelse i kommuneskatten på 0,5 procentpoint, nyansættelse af omkring 140 lærere i byens folkeskoler eller i nærheden af et par hundrede ekstra sæt hænder i ældreplejen.

Det er svært at forestille sig det byrådsflertal, som stemmer et sådant tilbud ned.Men skifter vi scene fra den fiktive købstad til virkelighedens danske kommuner, er det tæt på. Kommunerne kan rent faktisk hente besparelser i den størrelsesorden. Men de gør det kun i beskedent omfang. Forslagene i virkelighedens danske kommuner bliver oftest slet ikke rejst.

Lavthængende frugt
Nye analyser fra DI’s enhed for offentlig-privat samarbejde viser, at kommunerne i gennemsnit vil kunne sænke skattesatsen med et halvt procentpoint, hvis de sendte opgaver i udbud svarende til de ti kommuner, der sætter flest opgaver i konkurrence inden for de seks hovedområder, der følger den typiske opdeling i den kommunale forvaltning.

– Hvis man skal have bygget huset om, vil de fleste husejere helt naturligt hente flere tilbud og vælge den håndværker, der er bedst og billigst. Det gør kommunerne kun med 25 pct. af de opgaver, hvor det er muligt, selvom der er dokumentation for, at opgaverne bliver løst billigere, når der er konkurrence om prisen. Det er lavthængende frugter for kommunerne, siger branchedirektør Mette Rose Skaksen, DI Service.

Er skeptisk
Kontorchef Claus Ørum Mogensen, fra Økonomisk Sekretariat i Kommunernes Landsforening, er enig i, at der ofte kan være gevinster ved at sende opgaver i udbud, når der er et marked. Han er alligevel skeptisk over for DI’s analyse:

– Den type beregninger er lidt teoretiske. Når en opgave bliver sendt i udbud, er det typisk fordi, man har en formodning om, at der er noget at komme efter, derfor skal man være varsom, når man ganger op. Kommunerne er presset på økonomien, og det er altså ikke sådan, at man undlader at samle guld op, der ligger på gaden, siger han.

Viden sikrer kvalitet
Den kritik er Mette Rose Skaksen uenig i:

– Det er en helt gængs metode, at man sammenligner med et benchmark. I virkeligheden kan der være langt større gevinster. I de kommuner, der har flest opgaver i udbud, vil der også være et potentiale. På den måde er det snarere et forsigtigt estimat, siger hun.

Og i mange tilfælde er der store tillægsgevinster, mener Mette Rose Skaksen. Når en privat operatør tager over, vil der ofte være stordriftsfordele. Det kan give et løft til både medarbejderforhold, klima og kvalitet, samtidig med at opgaven løses mere effektivt.

Får et fagligt fællesskab
– Hvis man eksempelvis tager rengøringen i en daginstitution, så er lederen pædagog og har ikke særlig viden om rengøring. Et professionelt rengøringsselskab ved, hvad der er de mest miljørigtige rengøringsmidler, og de kender teknikker, som kan nedsætte vandforbruget. Og den rengøringsassistent, som før havde en perifer funktion i institutionen, får i rengøringsselskabet et fagligt fællesskab med kolleger, der har job, der ligner hendes, siger Mette Rose Skaksen.

Mest Læste

Annonce