I 65 af landets 98 kommuner findes der ikke et målrettet tilbud, der er klar, hvis et barn får angst. Det viser en rundringning som dagbladet Information har lavet.
Det til trods for, at der findes rigeligt med viden om effektive behandlingsformer i både udlandet og Danmark.
Herhjemme advarer formand for Psykiatrifonden, psykiater Anne Lindhardt, om, at det kan få konsekvenser for børnene senere i livet, hvis ikke man får behandlet angst korrekt.
- Hvis man først får angst-symptomer, kan det sætte sig som gennemgående træk hos børnene senere i livet, siger hun til Ritzau.
- Vi ved også, at der er rigtig mange voksne, der nu får bedre og tidligere behandling. De har gået med en ubehandlet angst-lidelse, der har gjort, at de ikke har kunnet fungere på et arbejdsmarked.
Hun fortæller, at børn, der udvikler angst, kan få problemer med læringen i skolen og blive socialt isoleret.
- Man skal ikke underkende, at det at gå rundt og have det dårligt er skidt for et barn – ligesom det er for voksne. Man bliver sat tilbage på alle mulige måder, siger Anne Lindhardt.
Hun forstår ikke, at kommunerne ikke har behandlingstilbud klar. Det er ifølge hende nemt at spotte børn, der har angst.
Derudover findes der meget brugbar viden om, hvordan man opnår bedring i børnenes tilstand, som kan omsættes til handling omgående.
Hun kan blandt andet fortælle, at Psykiatrifonden har gang i et projekt sammen med Trygfonden i fire kommuner, hvor Anne Lindhardt kan se "evidens for, at der er noget at hente."
Hos 27 af de kommuner, der har tilbud til angste børn, henviser man til et tilbud om et såkaldt Cool Kids-forløb. Det er et forløb i det private sundhedssystem hos psykolog Søren Benedikt Pedersen.
Han beskriver også, hvordan børnenes angst forhindrer dem i at passe deres skole og have et socialliv med andre børn. Et Cool Kids-forløb kan gøre det muligt at gå i skole igen eller være alene hjemme.
Han fortæller om en enorm vækst i efterspørgselen efter sådanne forløb. Den kommer både fra kommuner, der henviser børn til et behandlingsforløb, og fra private, der opsøger Søren Benedikt Pedersen af egen drift.
- I starten fik jeg en eller to henvendelser om ugen. I dag får jeg et par henvendelser om dagen, og jeg har svært ved at følge med. Jeg er nødt til at ansætte flere psykologer for at følge med, siger han til Ritzau.
- Det er blandt andet fordi, at der ikke er tilstrækkeligt med tilbud i det offentlige system.
Han kan dog ikke lade være med at notere sig, at der er en forskel på, om man har pengepungen fremme for at bekæmpe sit barns angst, eller om man skal igennem kommunen for at få bevilliget et behandlingsforløb.
- Der kan gå mange måneder fra, at der fra kommunen bliver vurderet, at der er et behov. Hvorimod de, der henvender sig selv, kan gå direkte ind, fortæller han.
- Der er også en del, der har arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. De dækker også psykologbehandling til børn. På den måde er der en skævhed i sundhedssystemet efterhånden.
/ritzau/
