Arrangementer om offentlig styring, organisation og ledelse

Ledelse

22/12/2015 07:00

Henrik Hjortdal

Ledelsesavisen udvælger i hvert nummer de mest interessante arrangementer om offentlige styring og ledelse. Vi prioriterer ud fra forventet relevans, kvalitet og nyhedsværdi. Send gerne feedback om arrangementet til Henrik Hjortdal på [email protected].

Djøfisering - debatmøde på CBS

Forum holder et af sine klassiske debatmøder, denne gang med temaet Djøfisering – myte eller realitet? Det foregår den 10. februar kl. 15-18 på CBS med deltagelse af Metropol-direktør Stefan Hermann, journalist Jacob Mollerup, vicestudieleder Jacob Alsted og professor Steen Visholm, RUC. Pris: Gratis for Forum-medlemmer og 450 for ikke-medlemmer. 

Mere info og tilmelding her

Velfærdens Innovationsdag

Huset Mandag Morgen holder den efterhånden traditionelle innovations-markedsplads, Velfærdens Innovationsdag, den 28. januar i Øksnehallen. Det er ikke helt billigt at deltage - standardprisen er 2650. Men  tjek programmet, der er som vanligt mange  spændende ting på. 

 

Samskabelse for forskere og praktikere

RUC har et forskertungt seminar den 25.januar på RUC om samskabelse af velfærd. Arrangementet laves sammen med Socialstyrelsen og har udover forskere en række praktikere og videnspersoner som medvirkende.  Det er koster  950 kr. Mere info og tilmelding her

 

Masteruddannelserne - MMD 

Der er stort kendskab til MPG og MPA blandt offentlige ledere. Men der er også en meget interessant Masteruddannelse i ledelse, som hedder MMD - Master of Management Developement. Du kan høre mere om netop den Masteruddannelse den 3. februar på CBS.

 

Human Ressource ledelse

Henrik Holt Larsen er Danmarks grand old man inden for HR. I anledning af hans 70 år og afgang fra CBS står lektor på CBS Franz Bevort for et seminar den 12. januar på CBS med titlen: "Human Resource Management fra nyhed til moden realitet. Hvor er HRM på vej hen som forskningsområde og praksis?"

Efter aftale med Franz Bevort kan FORUM-medlemmer og læsere af den offentliges ledelsesavis tilmelde sig på samme måde som CBS-ansatte og NOCAs medlemmer.

Du kan se program og oplægsholdere samt mail til tilmelding på NOCAs hjemmeside.

 

Mest Læste

Annonce