Randers Kommune har succes med projekt for udviklingshæmmede.

Beboerne i Nordstjernen styrer selv deres liv

Velfærd

26/07/2014 18:07

Nick Allentoft

På seks år har et bofællesskab for psykisk udviklingshæmmede i Randers forandret sig fra et sted med masser af planlægning og kontrol til et sted, hvor beboerne er langt mere selvkørende. Både beboere og medarbejdere i bofællesskabet, Nordstjernen, er glade for forandringerne.

Er ro og regelmæssighed altid at foretrække, eller kan det blive så roligt, at man ikke lever livet, og ikke selv har indflydelse på sin hverdag? Lige præcis det spørgsmål stillede pædagoger og beboere i et bofællesskab i Randers sig selv i 2008, og det blev starten på en udviklingsproces fra institution til bolig.

 

Fra institution til bolig

 

På seks år har bofællesskabet forandret sig fra et sted med masser af planlægning og kontrol til et sted, hvor beboerne er mere selvhjulpne og selvstyrende. Teamleder Lars Bak fra hjemmevejlederteamet i Randers Kommune beskriver det sådan, at Nordstjernen tidligere mere lignede en institution end en bolig.

”For beboerne betød det en velordnet og forudsigelig hverdag, men også at de var usikre på egne evner til at gøre en forskel i eget liv. De var velopdragne, men havde svært ved at give udtryk for egne ønsker og behov og tog ikke selv initiativer. Når alt er planlagt på forhånd, giver det ikke plads til at sige: Jeg har lyst til, og jeg kunne tænke mig,” siger teamleder Lars Bak.

Tidligere hang der sedler med dagens program på opslagstavlen, og pædagogerne kontrollerede, at planerne blev overholdt. Nu styrer beboerne selv deres hverdag. De passer selv deres arbejde og fritidsinteresser, køber selv deres brød og pålæg, og bestemmer selv, hvornår de vil spise. Nogle dage spiser de sammen i køkkenalrummet, andre dage inde hos dem selv. Nogen vil gerne se VM i fodbold sammen, andre ikke, og så videre.

 

En længere proces

 

Det er klart, at forandringerne i bofællesskabet Nordstjernen ikke er blevet indført fra den ene dag til den anden; det ville være for stor en mundfuld for både beboere og personale. De nye tider startede i 2008, da der kom nye medarbejdere. Det var pædagogerne Bent Kristensen og Annie Sigvert, som begge stadig er hjemmevejledere i Nordstjernen.

”Vi lagde mærke til, at Nordstjernen var et sted med rigtig mange rutiner og regler. Men regler giver også mulighed for konflikter. Derfor begyndte vi at rydde op i reglerne og rutinerne og spørge os selv, hvor nødvendige de egentlig var,” siger Bent Kristensen.

 

At turde give slip

 

Lige siden har pædagoger og beboere sammen arbejdet med selvstændiggørelse. Det er en længere proces, som stadig foregår, og det har været en udfordring for begge parter.

”Pædagogerne skal turde give slip og beboerne skal turde selv. Begge dele kan være svært, når man hele livet har været vant til noget andet,” siger Annie Sigvert.

Hun husker f.eks. da en beboer skulle rejse alene til en anden landsdel for første gang. Sammen talte de om forventningerne til turen, og hvad det værste, der kunne ske, var. De fandt frem til, at hvis beboeren blev væk, så kunne hun jo bare ringe og spørge om vej.

”Det har handlet om at opmuntre og støtte beboerne i, at de godt kan selv. Men også om ikke at stille for store krav,” siger Annie Sigvert.

 

Mere tid til den enkelte beboer

 

Når en beboer skal prøve noget første gang, kan det være en god idé at tage et lille skridt ad gangen. Hvis en beboer for eksempel skal til at gå i banken selv, kan beboeren får en seddel med de første gange. Efter et stykke tid er sedlen måske ikke nødvendig mere.

”Vi har samlet på sejre og succesoplevelser, og det har gjort, at beboerne nu tør tage ansvar for deres eget liv,” siger Bent Kristensen.

Selvstændiggørelsen af Nordstjernen er til glæde for både beboere og personale. Beboerne er blevet mere selvbestemmende og selvkørende. Medarbejderne har fået mere tid til det pædagogiske arbejde, fordi de ikke skal bruge så meget tid på at styre og kontrollere de praktiske ting, og det er guld værd.

”Den ekstra tid, vi har fået, kan vi bruge til individuelle samtaler med beboerne om vigtige spørgsmål, som de har behov for at drøfte med en pædagog,” siger Annie Sigvert.

 

Med benene solidt plantet

 

Teamleder Lars Bak fra Randers Kommune roser den udviklingsproces, som medarbejdere og beboere i Nordstjernen har været igennem sammen.

”Målet var at styrke beboernes tro på egne evner, ved gradvist at give dem ansvar for flere og flere ting i deres hverdag. Dette samarbejde er i høj grad lykkedes. Nu står beboergruppen med benene helt anderledes solidt plantet i eget liv. Og de kan give udtryk for det, ” siger teamleder Lars Bak.

 

Case

 

Mere frihed i hverdagen

 

Nordstjernen i Helsted er et kommunalt villabofællesskab med fire voksne beboere, som er psykisk udviklingshæmmede. For seks år siden var bofællesskabet i høj grad præget af det rutineprægede og regelstyrede hverdag, der kendetegner en døgninstitution.

 

Mobiler bag lås og slå

 

Ting var låst inde, og der var regler for hvad beboerne måtte og ikke måtte. Det kan Birgitte Bak Pedersen godt huske, hun boede også på Nordstjernen dengang.

”Alt var låst inde, medicin, telefon og cigaretter. Det betød, at hvis jeg skulle ryge, måtte jeg vente, til der kom en pædagog, som kunne låse skabet op. Jeg kunne med andre ord ikke komme til at ryge, når jeg havde lyst. Jeg kunne heller ikke ringe til nogen,” fortæller Birgitte Bak Pedersen.

I dag styrer hun selv både cigaretter, telefon og medicin. Hun kan også selv gå i banken. Hun vasker også selv, i stedet for at være afhængig af en fælles vask. I det hele taget er der kommet mere frihed ind i hverdagen.

”Vi bestemmer selv mere nu,” siger Birgitte Bak Pedersen.

Jan Jørn Jensen har samme oplevelse. Især var han træt af de faste spisetider, som passede ham dårligt. Heldigvis er de afskaffet nu, hvor det er blevet nye tider med selvbestemmelse.

”Det bedste er, at man er fri for at spise kl. halvfem, som vi skulle før. Det synes jeg, er for tidligt,” siger Jan Jørn Jensen.

 

Fra fællesskab til frit valg

 

Tidligere var beboerne påtvunget et fællesskab på mange områder. Fælles måltider var et eksempel, fælles udflugter et andet. Hvis det for eksempel var planlagt, at beboerne skulle til Sølundfestivalen, så blev der ikke taget højde for, at nogen beboere måske havde mere lyst til noget andet. Det gør der nu.

Nogen kan godt lide Kandis, mens andre foretrækker Hansi Hinterseer. Derfor har Birgitte Bak Pedersen været til Sølundfestival og hørt Kandis og Birthe Kjær, mens Jan Jørn Jensen har valgt Hansi Hinterseer-koncerten i ”Fængslet” i Horsens, og det glæder han sig til. Til gengæld skal de begge med til sommerudflugten med veterantog til Mariager.

”Selvfølgelig er fællesskab godt, men ikke hvis det er påtvunget. Og fællesskabet er her stadigvæk. Pointen er, at nu bestemmer beboerne selv, hvad de vil deltage i. De kan selv vælge til og fra,” siger pædagog Annie Sigvert.

Mest Læste

Annonce