Vi kender alle aviserne og bøgernes betydning for vores moderne samfund. Trykketeknikken fordoblede vidensmængden på blot 50 år fra 1450 til 1500, men der er fra 1987 til 2007 sket en hundrede dobling af mængden af tilgængelig viden og data.
- Det skaber fantastiske muligheder og store risici. Fx bliver alle vores fejltagelser også registreret og gemt, ligesom vi kan indrette os så meget efter digitale data, at vi indskrænker vores fremtidige valg, sagde professor Viktor Mayer-Schönberger fra Oxford University’s Internet Institute ved OnlineEduca konferencen i Berlin i december 2013.
”Vi fjerner fokus fra patienterne”
Danmarks Radio omtalte i oktober 2013, en undersøgelse gennemført af Overlægeforeningen. En af konklusionerne i undersøgelsen er, at ”vi er nået dertil, hvor vi dokumenterer alt for at gøre alt meget sikkert, men ikke kan nå den egentlige patientbehandling”. Som et eksempel fra undersøgelsen nævnes, at en overlæge har svaret, at næsten halvdelen af hendes konsultationstid nu bliver tilbragt foran computeren i stedet for patienten.
Og i Information beskrev en 32-årig læge i november 2013, hvordan dokumentationskrav påvirker hendes hverdag. Hun fortæller bl.a., hvordan hun som vagtlæge skulle bruge over en time på en meget enkel konsultation med en 8-årig dreng, hvor selve undersøgelsen tog 3 minutter. Lægen konstaterer, at for massiv registrering fjerner fokus fra det vigtigste – patienterne.
Kan der fortælles lignende eksempler, når det handler om socialrådgiveren, ældremedarbejderne, pædagogen og skolelæren?
”Fejl er forudsætning for udvikling og forandring”
De omfattende dataregistreringer risikerer at virke forstærkende på den nulfejlskultur, som eksisterer mange steder i den offentlige sektor. Enhver fejl – eller enhver manglende registrering – kan jo til enhver tid også dokumenteres og findes frem.
I forvejen viser en DJØF undersøgelse i januar 2013 fx, at flere og flere djøf’ere oplever en voksende nulfejlskultur på deres arbejdsplads.
Den tidligere kommunaldirektør, Jens Christian Birch, pointerer, hvor vigtigt det er at gå imod denne nulfejlskultur:
”Der begås fejl, hver dag. Det sker især når kommunerne skal løse den vanskelige opgave, det er at have ansvaret for andre menneskers velfærd. Fejl er en naturlig del af al menneskelig virksomhed men også forudsætningen for udvikling og forandring, skriver Jens Christian Birch, der i dag er adjungeret professor ved Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på CBS, i sin blog.
”Det er for let alene at pege fingre af politikere og journalister”
I debatten om stigende registrering og kontrol i den offentlige sektor peger pilen nogle gange mod den politiske debat og beslutningsproces og på mediernes omtale af enkeltsager.
Nye omfattende digitale løsninger og digitale registreringer kombineret med en eksplosion i antallet af digitale data og muligheder - det er en cocktail, der bør være mere opmærksomhed omkring.
Det er for let alene at pege fingre af politikere og journalister. Den digitale udvikling skaber et nyt samfund, der kræver en ny debat.
Når hele det danske velfærdssamfund gennemgår en så grundlæggende digital forandring, er det afgørende, at der er mere åbenhed, videndeling og debat om den digitale udvikling, og om hvordan vi bedst kommunikerer og anvender digitale løsninger og data.
Kun på den måde kan vi få professor Viktor Mayer-Schönbergers bemærkninger i Berlin om ”Big Brother” overvågningssamfundet til at stå som et afgørende pejlemærke for den digitale udvikling:
”Digitale data må aldrig overtage magten. Så bliver Orwells berømte bog fra 1984 om overvågningssamfundet til virkelighed. Vi skal være master of data”.
