Danmark og de øvrige EU-lande står foran en kæmpe opgave med at tilvejebringe sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energi fremover.
Det er en opgave, der – hvis den løses på den rigtige måde – kan åbne dørene til ny vækst og velstand i EU.
I CO-industri og Dansk Industri mener vi, at et nøgleinstrument til at løse denne opgave er et velfungerende europæisk system for handel med kvoter. EU's marked for handel med CO2-kvoter er en effektiv måde at gennemføre den grønne omstilling på – uden alt for store omkostninger for samfundet og for virksomhederne. Det er vi helhjertede tilhængere af.
Står det til os, spiller EU’s marked for kvotehandel derfor også en central og markant rolle efter 2020.
Desværre vil et nyt forslag fra EU-Kommissionen, som kommer til afstemning i Europa- Parlamentet den 16. april, ikke fremme denne indsats.
Kommissionen foreslår et politisk indgreb, der midlertidigt fjerner 900 millioner CO2-kvoter fra markedet, med det ene formål at få kvoteprisen op. Efter planen skal kvoterne føres tilbage i markedet hen imod slutningen af den nuværende kvoteperiode.
Det er hverken langsigtet eller gennemtænkt – ligesom det vil være helt uden nogen betydning for klimaet. Til gengæld vil forslaget øge virksomhedernes energiomkostninger markant.
Forslaget vil øge danske virksomheders faktiske udgifter til elektricitet med over 300 mio. kr. årligt. Den samlede regning til europæisk erhvervsliv bliver på over 35 mia. kr. årligt - midt i en svær økonomisk krise og i en tid, hvor vi har 26 millioner arbejdsløse europæere.
Forslaget vil heller ikke styrke systemet for handel med kvoter. Sporadiske indgreb i det markedsbaserede system vil på sigt være med til at underminere tilliden til systemet. Det giver os netop ikke den forudsigelighed og investeringssikkerhed, det kræver at planlægge fremtidige energiinvesteringer.
Og vi er enige med Det Miljøøkonomiske Råd, når rådet i sin nyeste rapport slår fast, at forslaget ikke kan forventes at have nogen særlig effekt på investeringerne i grønne teknologier. Forklaringen er, at kvoterne jo under alle omstændigheder skal sælges på markedet inden 2020.
Vi har sympati for, at Kommissionen ønsker at styrke handlen med CO2-kvoter i EU. Det ønsker vi også. Vi ser bare forskelligt på, hvordan det skal ske.
En gennemførelse af forslaget vil sætte et ekstra økonomisk pres på vores virksomheders konkurrenceevne og på vores arbejdspladser i industrien.
Virksomhedernes konkurrenceevne er i forvejen presset af, at det er alt for dyrt at drive virksomhed på vores breddegrader. Det skyldes blandt andet virksomhedernes omkostninger til energi, som i dag er langt højere i Europa end i USA og Kina. I Danmark er de endnu højere. Det går ikke i en stadig mere globaliseret økonomi.
Det er helt afgørende, at Europas politiske ledere ikke lægger nye hindringer i vejen for at få vendt den udvikling.
I stedet skal vi gøre det mere attraktivt at investere i EU-landene, vi skal blive mere konkurrencedygtige, og vi skal forsøge at genskabe de tabte arbejdspladser. I disse afgørende bestræbelser tæller hver en krone i sparede omkostninger.
Men hvis midlertidig udtagning af kvoter ikke er den rette medicin, hvad er så?
Først og fremmest er det vigtigt, at vi arbejder for en ambitiøs og ansvarlig europæisk energi- og klimapolitik. Vi skal holde den grønne omstilling på sporet frem mod 2030, så vi fortsat kan realisere EU’s langsigtede mål om 80-95 procent reduktion af drivhusgasser i 2050.
Derfor hilser vi også den igangværende diskussion om indretningen af energi- og klimapolitikken frem mod 2030 for yderst velkommen. Der er behov for at gå hele strukturen i EU’s energi- og klimapolitik efter i sømmene – ikke lave utilstrækkelige og kortsigtede hovsa-løsninger.
En langsigtet energi- og klimapolitik med en positiv effekt på både klima, forsyningssikkerhed og konkurrenceevne vil skabe ro om rammerne for at drive virksomhed herhjemme. På den måde får vi en grøn omstilling, der understøtter vækst, og samtidig skaffer os sikker energi, der er til at betale.
Vi har allerede taget store skridt i den rigtige retning både i Danmark og Europa. Den danske energiaftale fra 2012 betyder, at vi i 2020 vil udnytte energien meget bedre end i dag. Og på europæisk niveau ser det ud til, at vi i 2020 når målene i EU’s energi- og klimapakke som planlagt. Begge dele tager hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne og vores arbejdspladser.
Sådan bør det være.
Vi har et fælles ansvar for at få designet en ny europæisk energi- og klimapolitik, der sætter nogle fremtidige mål for indsatsen frem mod 2030. De mål skal både være ambitiøse og realistiske. Det er den løsning, vi har brug for nu.
