Merit og udbredelse giver merværdi

Velfærd

18/06/2013 09:06

Nick Allentoft

OPP – eller i virkeligheden OPI - er essentielt for opstart af nye innovative virksomheder. Det gælder specielt for sundhed og velfærd, som i Danmark primært leveres af det offentlige. Her kan vi skabe merværdi gennem merit og udbredelse – og dermed gavne både sundhedsvæsenet og vores vækstvirksomheder.

Af Freddy Lykke, CEO Cetrea A/S, Formand for IT-Branchen’s udvalg for Sundheds-IT, Bestyrelsesmedlem i BOAS Specialister A/S, Medlem af den strategiske styregruppe i Velfærdsteknologi.nu, Medlem af regeringens vækstteam for sundheds- og velfærdsløsninger, Bestyrelsesmedlem i Markedsmodningsfonden

Formanden for regeringens IKT-vækstteam Jørgen Bardenfleth spørger, om Danmark har brug for Offentligt-Privat-Samarbejde for at skabe flere vækstvirksomheder som Cetrea? Og i givet fald, hvordan Danmark kan få et stærkere Offentligt Privat Samarbejde?

Lad mig starte med at slå fast, at OPP – eller i virkeligheden OPI (Offentlig-Privat-Innovationssamarbejde) - er essentielt for opstart af nye innovative virksomheder. Det gælder specielt for sundhed og velfærd, som i Danmark primært leveres af det offentlige, og hvor viden og kompetencer derfor i stor udstrækning skal findes i den offentlige sektor.

Det gælder også for virksomheden Cetrea, som er udsprunget af forskningsprojektet ”Det Interaktive Hospital” (iHospital) i et samarbejde mellem forskere ved datalogisk institut på Aarhus Universitet, Horsens Sygehus og Alexandra Instituttet. Det innovative samarbejde har defineret begrebet ”Klinisk Logistik” i Danmark og internationalt, og sat nye standarder for koordinering og afvikling af patientflow på akutmodtagelser, operationsgange og på tværs af hospitaler.

Kulturændring og merit i det offentlige

En afgørende faktor for oprettelsen af virksomheden Cetrea var blandingen af de faglige kompetencer. Dels fra ”produktionen” (Horsens Sygehus) som havde et problem der skulle løses, dels universitet med den teoretisk-faglige tilgang til løsningen, og dels Alexandra Instituttet som moderator for innovationsprocessen.

En forudsætning for innovation inden for sundhedsvæsenet er at erhvervslivet får adgang til fagmedarbejdere og forskere med viden om de konkrete arbejdsgange og behov. Det er i erhvervslivets dialog med disse, at nye produkter og forslag til ændrede, digitale og mere effektive arbejdsgange opstår.

Det problem drøftede vi indgående i regeringens vækstteam for sundhed og velfærdsløsninger. Under anbefaling #4: ”Øget kommercialisering af viden” står blandt andet at ”Det er vækstteamets vurdering, at kommercialisering af forskningsbaseret viden kan styrkes gennem en større ledelsesmæssig bevågenhed og prioritering i regioner, på hospitaler og universiteter.”

Eller sagt på en anden måde – det duer ikke, at offentligt ansatte, der engagerer sig i samarbejde med virksomheder om udvikling af nye produkter, lettere bliver mistænkeliggjort end meriteret af sin egen organisation (og offentligheden). Den kultur skal ændres, så der kommer mere fokus, prestige og karriere i at skabe nye innovative løsninger. Lykkes vi med det, så er der bedre mulighed for at få flere virksomheder med innovative produkter og ambitioner om vækst både nationalt og internationalt.

Seed Money – nej tak. Udbredelse – ja tak.

Nye innovative virksomheder opstår typisk fordi ingeniører, dataloger og lignende får en idé og brænder for et produkt. De arbejder i den første periode for få penge og det er vigtigt at kunne fastholde motivationen til at ”gå gennem ild og vand” for at få produktet i markedet. 

I modsætning til det, som umiddelbart kunne synes oplagt, er det de færreste opstartsvirksomheder, som ønsker den initielle innovation finansieret af offentlige penge.

Derimod er der et meget stort behov for at få udbredt de innovative løsninger i umiddelbar forlængelse af at produktet er færdigt. Derved kommer pengene fra egentlig anvendelse af produkterne og ikke fra offentlige fonde - eller for den sags skyld fra store andele af seed money / venture kapital, som udvander aktieandelen for de, som har fået ideen og startet virksomheden.

Energien må ikke blive brugt på at søge penge fra offentlige fonde – en energi, som risikerer at blive brugt til at forstå og udfylde kriterier og formularer til fondsansøgninger, og kun i ringe grad bidrager til selve produktet og fremdrift i innovationen.

Det vil derfor være bedre at nogle af pengene i de offentlige fonde bruges til at anskaffe og udbrede løsningerne i egentlig produktion. En omfordeling af fondsmidler, som kunne tildeles i de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og henholdsvis Danske Region og KL.

Ved at sikre en hurtig udbredelse, skabes samtidig et udstillingsvindue, som er afgørende for at opfylde de fleste opstartsvirksomheders ambitioner om at skabe vækst på de internationale markeder.

Sådanne tanker har også medvirket til at Fornyelsesfonden nu er ændret til Markedsmodningsfonden, med følgende punchline: ”Markedsmodningsfonden får virksomheders nye produkter hurtigere på markedet og gør det lettere for offentlige institutioner at efterspørge innovative løsninger”. Fokus er ikke på de tidlige forsknings- og udviklingsfaser men derimod på at få nye produkter hurtigere på markedet. Et større fokus herpå, vil sikre at flere af de nystartede virksomheder reelt kan indfri deres vækstambitioner.

Frikøb af medarbejdere

I forlængelse af tanken om, at omfordele midlerne i de nationale og regionale fonde vil det fremme innovation og vækst, hvis nogle af midlerne anvendes til direkte at kunne frikøbe medarbejdere i sundhedsvæsenet til at indgå i innovationsprojekter. Selvom fondsmidlerne i dag anvendes til dækning af udgifter hos både private og offentlige parter, er vejen via en fondsansøgning stadig lang. Øremærkes der i stedet midler på regions- og hospitalsniveau til frikøb af medarbejdere – og sættes der mål for deltagelse i sådanne aktiviteter - vil innovationsprojekter kunne igangsættes langt hurtigere og den tidligere omtalte merit og karriereudvikling inden for innovation og vækst vil blive fremmet.

Modeller for samarbejde

Afslutningsvis kan det nævnes, at der i de seneste år har været stor fokus på at etablere kontrakt- og samarbejdsmodeller for Offentlig-Privat Innovation. Dels for at sikre, at udbudsregler overholdes, dels for at regulere ejerskab til det som opfindes og ikke mindst for at lette den administrative byrde for at komme i gang.

OPI-Lab og Living Lab Denmark har i samarbejde med kammeradvokaten udarbejdet sådanne modelaftaler for Offentligt-Privat-Innovationssamarbejde. Aftalerne kan findes på opilab.dk og livinglabdenmark.dk. Erhvervs- og vækstministeriet har desuden taget initiativ til oprettelse af OPIguide.dk, hvor der findes information og råd om OPI samarbejde. Der er altså et aftalegrundlag at tage udgangspunkt i, når samarbejdet skal etableres. Nu handler det om at få mere ud af det, sammen. En merværdi der skabes gennem merit og udbredelse vil gavne både sundhedsvæsenet og vores vækstvirksomheder.

Stafetten går til formanden for Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Det er spændende at høre, hvordan toneangivende politikere ser på yderligere inddragelse af de offentlige ansatte i innovation og vækst, og om private virksomheder kan bidrage til strategiformulering omkring digitalisering af sundhedsvæsenet. 

Jeg sender derfor blogstafetten videre til Sophie Hæstorp Andersen - formand for Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. 

Mine spørgsmål lyder:

• Hvilke mål og initiativer kan sætte ny retning for offentligt ansattes samarbejde med private om sundhedsvæsenets innovation, så kulturen ændres fra mistænkeliggørelse til merit?
• Ser du konsortiedannelser på tværs af sundhedsvæsenet og med private aktører, som et interessant alternativ til privatisering?
• Kan Sundhedsindustrien med fordel inddrages som direkte strategiformulerende part når visioner og fremtidige strategier for digitalisering af sundhedsvæsenet aftales mellem stat, regioner og kommuner?

 

Mest Læste

Annonce