Skolelederen SKAL være lærer

Man kan mærke det med det samme, når man træder ind på en skole, om det er en stærk og fagligt dygtig leder, der sidder for bordenden. Det mærkes helt ude i klasselokalerne, men den gode lærer bliver ikke nødvendigvis den gode leder, skriver borgmester Anne Vang i Folkeskole-stafetten. Hun mener, at den gode leder SKAL være en god lærer.

Af Anne Vang, Børne- og Ungdomsborgmester, Københavns Kommune

På det nylige KL topmøde i Aalborg blev emnet skoleledelse bragt op. Mai Henriksen fra Konservative foreslog, at man gav kommunerne større frihed til at ansætte skoleledere uden lærerbaggrund, hvilket er et krav i dag:

”Samtidig er det heller ikke hensigtsmæssigt, at de bedste lærere flyttes væk fra den opgave, som de er bedst til - at undervise - for at blive skoleledere,” lød et af argumenterne.

Jeg kunne ikke være mere uenig. Den gode lærer bliver ikke nødvendigvis den gode leder. Men den gode leder SKAL være en god lærer. For skal vi have en stærk skole, skal vi have en stærk leder, der er i stand til at stille krav til den undervisning, der foregår ude i klasselokalerne og i stand til at sætte sig ind og observere lærerne, mens de underviser og efterfølgende tage en faglig dialog med dem om deres metoder.

Skoleledelse er at have styr på økonomi og personaleledelse. Men skoleledelse er ikke kun økonomi og personaleledelse, det er også faglig og pædagogisk ledelse.

Det vigtigste hverv i Danmark

Samtidig er skoleledelse det måske vigtigste hverv i Danmark. For der er ingen tvivl om, at hvis vi skal gøre skolerne fremragende, skal vi have en fremragende skoleleder for bordenden. De to ting hænger uløseligt sammen. Og man kan mærke det med det samme, når man træder ind på en skole, om det er en stærk og fagligt dygtig leder, der sidder for bordenden. Det mærkes helt ude i klasselokalerne, i den måde lærerne underviser på, i deres engagement og faglige stolthed, og det mærkes på elevernes trivsel og faglige niveau.

Lise Egholm er et fantastisk eksempel på en stærk skoleleder, der har formået at skabe en klar retning, en gejst og et engagement blandt lærere og elever på Rådmandsgades Skole. Derfor var det også en fantastisk anerkendelse, at netop hun blev kåret som årets leder.

Generationsskifte i København 

Den gode skoleleder får vi kun, hvis vi ruster personen kompetencemæssigt til at påtage sig lederopgaven. I København står vi med den udfordring, at vi har et generationsskifte på vej blandt vores skoleledere. En stor del går på pension over de kommende år, og derfor har vi sat ekstra fokus på lederrekruttering og leder-talentudvikling indenfor skoleområdet. Næste generation står klar til at blive kørt i stilling, og vores opgave som kommune er at sørge for, at de er klædt på til at lede fremtidens skole.

Det gør vi blandt andet ved at tilbyde et nyt skræddersyet, meritgivende lederudviklingsforløb for skoleledertalenter. Det gør vi ved at systematisere rekrutteringen i forhold til hvilke krav, vi stiller, og det gør vi ved at sætte fokus på talentudvikling, så gode lærere også ender med at blive de gode ledere.

Det er vigtigt at anerkende, at alle gode lærere ikke kan blive gode ledere, men mange kan. Det kræver at vi ruster dem til opgaven. Tænkevækkende nok er den systematiske ledelsestalentudvikling et nyt initiativ. Det kan der læses mere om her,  hvor andre af vores initiativer for at skabe den gode folkeskole også er beskrevet.

Frihed til faglighed

Når den rigtige skoleleder er fundet og har sat sig for bordenden, skal han eller hun have frihed til at bruge sin faglighed - samtidig med at der skal være en klar og kontinuerlig retning. Det har vi ansvaret for at tilvejebringe som politikere.

I løbet af de 10 år, VK-regeringen havde magten, gennemførte den næsten 30 ændringer af folkeskoleloven. Det svarer til en ændring hver 4. måned, hvilket er helt urimelige arbejdsvilkår for en skoleleder.

Så begynder man at overveje, om forandringerne er til for folkeskolens skyld eller for politikernes. Som politiker kan jeg godt føle mig lidt ramt, når Samuel Johnson siger, at ’den største kilde til nydelse er forandring’. Eller Evelyn Waugh ligefrem siger, at ’Forandring er det eneste tegn på at man er levende’. Jeg tror, de fleste skoleledere vil give mig ret i, at der har været for mange forandringer i folkeskolen. På den anden side er ingen forandringer heller ikke sundt.

For mig at se er det vigtigt at de politiske forandringer følger tre retningslinjer. Når vi forandrer noget, skal det:

- Være i respekt for den virkelighed skolerne lever i. Det nytter ikke noget at skære ned på kernedriften med den ene hånd og sætte tusind projekter i gang med den anden.

- Forandringer skal være varige. Derfor har jeg som borgmester ikke accepteret puljer og midlertidige bevillinger. Man kan ikke forvente af sine skoleledere, at de skal kaste sig helhjertet ind i en forandringsproces, hvis alle ved, at den stopper om to år, når midlerne løber ud, hvorefter vi beder dem kaste sig over noget nyt.

- Forandringerne skal have en retning - og de skal alle sammen have den samme retning.

Med en klar politisk retning, et frirum til ledelse og kompetenceudvikling af vores skoleledere er jeg fortrøstningsfuld for folkeskolens fremtid.

Stafetten går til Camilla Ottsen

Derfor vil jeg gerne give blogstafetten videre til en af dem, nemlig Camilla Ottsen fra Brønshøj Skole. Emnet er: Hvis du kunne ønske dig tre ting, der ville give dig bedre muligheder for at bedrive skoleledelse, hvad skulle det så være?

Emneord: Folkeskole, Skoleledelse, Skoleleder, Lokalpolitiker, Anne Vang, Lærere
Folkeskole-stafetten på DenOffentlige.dk I Folkeskole-stafetten diskuteres folkeskolens udvikling, udfordringer, kerneopgave og ledelse af lærere, skoleledere, forskere, interesseorganisationer og politikere. Er folkeskolens kerneopgave...
Aktivitet: Artikler: 32 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

DenOffentlige.dk opfordrer alle til at tage del i debatten. Men hold den gode tone, hold dig til temaet, og undgå irrelevante links, personlige angreb og indhold af markedsføringsmæssig karakter. Alle vores debatter modereres af redaktionen.

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 03.04.14 Velfærd
    Danskerne er blevet gladere for folkeskolerne og børnehaverne

    Elever og forældre er blevet mere tilfredse med folkeskolerne, forældre med børn i dagtilbud er endnu gladere for tilbuddene, og tilfredsheden hos hjemmehjælpsmodtagere ligger stadig højt. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har fået foretaget af brugernes tilfredshed med velfærdsydelserne.

  • 01.04.14 Velfærd
    PISA Etnisk: Stadig forskel på elever med og uden indvandrerbaggrund

    Elever med anden etnisk baggrund end dansk halter stadig efter deres etnisk danske skolekammerater i matematik. Det viser resultater fra PISA Etnisk, der blev gennemført i 2012.

  • 20.03.14 Ledelse
    Partnerskab skal bidrage til at virkeliggøre den nye folkeskole

    Et nyt partnerskab mellem Undervisningsministeriet, professionshøjskolerne, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Evalueringsinstitut skal skabe lettere adgang til den viden om skoleudvikling, der skal realisere folkeskolereformen.

  • 07.03.14 Velfærd
    LøkkeFondens metoder kan løfte folkeskolen

    På 20 dage kan fagligt svage drenge rykke sig helt op til 3 læringsår inden for stavning, læsning og matematik. Det konkluderer Danmarks Pædagogiske Institut, Aarhus Universitet, i ny rapport efter at have fulgt LøkkeFondens projekt ”DrengeAkademiet”, hvor målrettet læring og personlig udvikling skaber resultater.

  • 06.03.14 Velfærd
    Skærpede adgangskrav på læreruddannelsen hæver niveauet

    Lærerstuderendes motivation, studieegnethed og faglige niveau er styrket med optagelsessamtaler, der sorterer umotiverede ansøgere fra. Det viser en ny evaluering. Samtalerne udfordrer ansøgerne på spørgsmålet, om det virkelig er læreruddannelsen og en karriere som lærer, de vil.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige