Handicappede børn kommer i klemme, når sagerne hober sig op på socialrådgivernes borde.
I fem ud af otte syd- og sønderjyske kommuner sidder socialrådgivere med langt flere sager på børnehandicapområdet end anbefalet.
Det viser en aktindsigt, DR Syd har fået.
Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, at deres medlemmer behandler 35-45 sager på børnehandicapområdet om året.
I 2017 havde Sønderborg kommune 53 sager per sagsbehandler på børnehandicapområdet. I Vejen sidder der tre sagsbehandlere på området, og de har haft henholdsvis 73, 84 og 115 sager hver det seneste år.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
Tendensen er den samme over hele landet, og taberne er de handicappede børn, mener Thomas Krog, der er handicappolitisk konsulent i Muskelsvindsfonden.
- Det betyder, at mine medlemmer ikke altid får den hjælp, de har brug for og har ret til, siger han til DR Syd.
Han har oplevet flere eksempler, hvor en for lang sagsbehandling har været en stopklods for handicappede børn.
- Hvert år holder vi sommerlejr for handicappede børn, og der har vi oplevet, at nogle børn simpelthen ikke kommer med, fordi sagsbehandlingen ved kommunen går for langsomt, siger Thomas Krog.
Han fortæller også, at det rammer handicappede børn, når de fylder 18 år. Den hjælp og støtte den unge får skal bevilges på ny, fordi man går fra barn til voksen.
I Sønderborg måtte en ung droppe skolen og fritidsaktiviteter en periode, indtil vedkommende igen fik bevilget den praktiske hjælp, der var brug for, fortæller Tom Krog.
- Man kan ikke komme uden for en dør. Det isolerer den unge og kan i værste tilfælde skabe psykiske udfordringer, siger han.
I følge Thomas Krog kan sagsbehandlingen i ekstreme tilfælde tage halvandet år, men ventetiden varierer meget fra sag til sag.
Hos Dansk Socialrådgiverforening genkender man også tendensen, og formanden for foreningens afdeling i Syd- og Sønderjylland, Anne Jørgensen, afviser ikke, at der sker fejl i sagsbehandlingerne. Hun mener, at kommunerne kan vinde økonomisk ved at have nok socialrådgivere ansat.
- Det giver en hurtigere og mere korrekt sagsbehandling til handicappede børn og deres forældre. Og jo bedre de bliver støttet i forhold til det handicap, de har, des hurtigere bliver de også selvhjulpen, siger hun til DR Syd.
I Sønderborg Kommune endte 18 afgørelser på børnehandicapområdet sidste år i Ankestyrelsen. 12 af dem blev omgjort, fordi kommunen havde lavet fejl i sagsbehandlingen.
Og det er ikke godt nok, erkender Claus Klaris (V), der er formand i børne- og uddannelsesudvalget i Sønderborg Kommune.
- Der har været udfordringer på området, og det er også de udfordringer, vi prøver at gøre noget ved nu her og har gjort noget ved i den sidste periode, siger han til DR Syd.
Sønderborg Kommune har nu afsat flere ressourcer til området og har set nærmere på, hvordan opgaven bliver løst for at sikre den bedst mulige kvalitet, siger Claus Klaris.
Med 90 sager per sagsbehandler på børne- og handicapområdet er Vejen Kommune højdespringeren i Syd- og Sønderjylland.
Men borgmester Egon Fræhr (V) genkender ikke billedet af overbelastede socialrådgivere inden for kommunens børnehandicapområde.
- Det har jeg ikke hørt noget om, og jeg har heller ikke hørt, at vi ikke få ekspederet sagerne inden for en rimelig tid, siger han.
