Bombe under 30 års styringstænkning: Hood og Dixon lægger New Public Management i graven

Dyrere og dårligere offentlig sektor er hovedkonkonklusionen på to internationalt anerkendte forskeres evaluering af styringsmetoden New Public Management. Hood og Dixon har studeret engelske erfaringer og konklusionen er opsigtsvækkende, skriver professor Jacob Torfing.

”Så hvad kan vi konstatere efter tre årtier med NPM reformer? Det korte svar er højere omkostninger og flere klager.”
 
Det er den opsigtsvækkende konklusion som to af Verdens mest anerkendte forskere i New Pulic Management kommer med i en ny bog.
I 1991 gav Christoffer Hood den nye forvaltningspolitiske reformbølge, der søgte at øge den offentlige sektors effektivitet gennem markedsgørelse, præstationsledelse og nye informationsteknologier,
navnet ’New Public Management’ (NPM).
 

Nu har Hood og Dixon undersøgt, hvorvidt NPM-reformerne i Storbritannien gennem de sidste 30 år rent faktisk har indfriet løftet om at skabe en offentlig sektor, der fungerer bedre og koster mindre. Konklusionerne er udkommet i en ny bog, hvor forfatterne på baggrund af grundige statistiske analyser og forsigtige vurderinger som de første i verden kommer frem til en samlet empirisk vurdering af de nationale konsekvenser af NPM.

30 år med moderniseringer

Ved et gensyn 30 år efter Moderniseringsprogrammets tilblivelse, er ligheden med nutidige forsøg på at reformere, effektivisere og modernisere den offentlige sektor skræmmende. Du genkender muligvis dele, der lige så godt kunne være skrevet i dag.

Læs mere her

Resultatet er klart. NPM har fejlet i sin bestræbelse på at skabe mere effektivitet og kvalitet.

Læs også: Flagstangsgate: NPM for fuld udblæsning

”Reported administration costs in fact rose substantially—no less than 40% or so in constant prices—over 30 years. And that running-cost increase occurred in spite of a reduction of roughly a third of civil service numbers over the three decades. That fall in civil service numbers far exceeded Milton Friedman’s call for the removal of one civil servant in six, widely dismissed as just a far-right fantasy when Friedman first floated the idea in the 1970s.,” skriver Hood og Dixon blandt andet.
 
NPM gav englænderne mindre for mere
NPM lovede at skabe en billigere og bedre offentlig sektor, men har i stedet skabt en offentlig sektor, der både er dyrere og dårlige.
 
Den offentlige sektors driftsomkostninger målt i faste priser (så der kontrolleres for inflation) er steget i perioden fra 1980 til 2010, samtidig med at utilfredsheden med den offentlige sektor er vokset.
Fortalerne for NPM kan ikke engang redde æren ved at påstå, at man blot får det, som man betaler for, og at der var et politisk ønske om at bruge færre penge på den offentlige sektor også selv om det ville betyder en lavere servicestandard. Sagen er nemlig, at englænderne hverken har fået ’mere for mindre’ eller ’mindre for mindre’. De har i stedet fået ’mindre for mere’: mindre servicekvalitet for flere penge.

Læs også: Her er historien bag velfærdssstatens eksistenskrise

Resultatet er opsigtsvækkende, fordi England er det land i verden, der mest aggressivt –fra Thatcher over Major til Blair – har forfulgt den nye NPM dagsorden. England var fra starten udset til at være NPM’s showcase, og det viser sig nu, at der ikke er meget at vise frem.

Tema om offentlig modernisering

Gennem 30 år har politikerne forsøgt at modernisere den offentlige sektor.

Læs her hvad centrale nøglepersoner mener om de forsøg. 

”Moreover, while the running costs of civil departments rose by about two-fifths in constant-price terms, total public spending roughly doubled over the same period, such that running costs took up a smaller proportion of public spending at the end of the 30-year-period than they did at the start. The same went for tax collection costs relative to total revenue,” skriver de to forskere.

 
Offentlige driftsudgifter er steget
NPM var båret af ønsket om at skabe en data-drevet offentlig sektor, hvor regnedrengenes målinger og talknusning skabte et godt og sobert grundlag for politiske reformer og administrative effektiviseringskampagner.
 
Derfor er det rystende at læse om de store problemer Hood og hans engelske kollega havde undervejs med at finde pålidelige data om noget så centralt som driftsudgifter og servicekvalitet.
De omfattende databrud har betydet, at de politiske og administrative topledere i England ikke har været i stand til at vurdere, om de var på rette kurs. De stadigt skiftende opgørelsesmetoder og brudte talrækker har desuden betydet at Hood og Dixon selv har måttet rekonstruere de nødvendige tidsseriedata for at kunne vurdere resultaterne af NPM.
 
Resultatet af analysen af det rekonstruerede datagrundlag er voldsomt interessant. Hvor forventningen var, at de offentlige driftsudgifter ville falde som et resultat af management-bølgens effektiviseringer, så er resultatet, at driftsudgifterne på trods af et lille dyk i slutningen af 90’erne, samlet set er steget kraftigt over tre årtier.
 
Ser man mere specifikt på de offentlige lønudgifter, så ender de efter 30 år med flere stigninger og fald på et højere niveau end udgangspunktet på trods af, at antallet af offentlige medarbejdere er reduceret med cirka en tredjedel. Forklaringen er øgede udbetalinger til private aktører med udliciteringskontrakter, som altså er med til at gøre den offentlige sektor dyrere end før.
 
 
En aggregeret måling af driftsudgifterne for hele den offentlige sektor kunne imidlertid skjule lokale successer i enkelte ministerier, men sammenligninger mellem de ministerielle områder viser kun mindre udsving. Desuden viser et grundigt studie af skatteområdet – som i kraft af en klart defineret bundlinje og gode muligheder for teknologiske rationaliseringsgevinster må forventes at levere varen – at der også her er en betragtelig stigning i driftsomkostningerne målt i faste priser.
 
”Moreover, such consistent survey data as are available over several decades do not indicate a clear collapse of trust and confidence in government and public services, even though it is commonly alleged that such a collapse of trust took place,” skriver de om tilliden til systemet.
 
Stigende utilfredshed med den offentlige sektor
Skidt med at det koster mere, kunne man sige. Hvis bare de stigende udgifter har ført til stigende tilfredshed, så er pengene måske givet godt ud.
 
Men.
 
De statistiske analyser af tilbøjeligheden til at klage over og lægge sag an mod den offentlige sektor for dårlig eller forkert behandling – som faktisk kræver en betydelig indsats fra borgernes side og derfor ikke bare er udtryk for et øjebliks utilfredshed med lange køer – viser imidlertid, at der er en stigende utilfredshed med den offentlige sektor.

 

I stedet for give bedre offentlige service har NPM altså øjensynligt betydet at der leveres en dårligere offentlig service.

DenOffentlige vil være dit medie

DenOffentlige er public service på markedsvilkår. Vi får ingen mediestøtte og er stadig gratis for læserne.

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

 

Dansk forskning leverer vigtigt supplement

Hood og Dixon leverer på baggrund af deres grundige empiriske studier en sønderlemmende kritik af NPM.
Der er dog et punkt, som de ikke går i dybden med, nemlig de mulige effektiviseringsgevinster ved markedsgørelse og udlicitering, som både i Storbritannien og andre lande, har været et kernepunkt i NPM. Her kan danske forskere fra forskningsprojektet EffektDoku, der ledes af Ole Helby Petersen fra Roskilde Universitet, imidlertid supplere Hoods analyse.
 
En systematisk gennemgang af alle danske og internationale studier af effektiviseringsgevinsten ved udlicitering viser et faldende udbytte over tid. Hvor den gennemsnitlige effektiviseringsgevinst i følge empiriske målinger var 10-15 % i perioden 2000-05 og 5-7 % i peioden 2005-10, så er gevinsten faldet til 2-3 % i perioden 2010-2015. Også her har NPM altså svært ved at levere varen – specielt når man tager i betragtning, at omkostningerne ved at udlicitere og kontrollere kontraktoverholdelsen sjældent er modregnet i effektiviseringsgevinsten.
 
Turbo på den forvaltningspolitiske debat
Kritikken af NPM er bestemt ikke ny. Det nye er, at der nu er tal, der tyder på, at NPM ikke virker efter hensigten, selvom den måske nok har virket på nogle områder om end ikke på andre. Det bør bestemt mane til eftertanke i en tid med store offentlige nedskæringer.
 
Hvis NPM ikke kan tilbyde en farbar vej til mere for mindre, hvad kan så? Det er på tide at sætte turbo på debatten om, hvordan vi skaber en offentlig sektor, der både kan løse de problemer, som vi har valgt at løse i fællesskab, og giver borgerne en offentlig service, som de er tilfredse med – uden at det koster en bondegård.
 
Meget tyder på, at det er en hel anden styringstænkning, vi skal have fat i. En styrings-tænkning der sætter fokus på offentlig innovation og mobilisering af medarbejdernes og borgernes ressourcer. Lad os se at få gang i debatten. Regeringen må på banen med en vision for den offentlige sektor og eksperter, offentlige medarbejdere og borgere må give deres besyv med, hvis vi skal komme videre efter afsløringen af NPM’s brudte løfter. Ideelt set bør der nedsættes en forvaltningspolitisk kommission, der kan skabe et bredt og samlet grundlag for offentlig sektor reformer i det næste årti.
 
Ny Bog: Christopher Hood og Ruth Dixon (2015), A Government that Works Better and Costs Less?, Oxford: Oxford University Press. Læs mere her
 
Emneord: Offentlig modernisering, Moderniseringsprogrammet, Moderniseringsprogram, New Public Management, NPM, Jacob Torfing, Christoffer Hood, Ruth Dixon, Offentlig ledelse, Ledelsesavisen, Offentlig styring, Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 748 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 12.02.16 Dennis
    Fedt!

    Det lyder rigtig spændende, jeg glæder mig til at læse mere.

    Mvh.
    Dennis

  • 05.01.16 Anders Øgaard
    NPM er en succes.

    Formålet med NPM har jo netop været at miskreditere velfærdssamfundet. Langsomt men sikkert banes vejen for at tryghed og trivsel overtages af kræfter i civilsamfundet, hvilket skaber social polarisering. Og vel nok generelt mindre tryghed og trivsel for alle. Spørgsmålet er nu om NPM er implementeret over så lang tid, at det ikke er synligt for mange i befolkningen hvad der har skabt problemerne. Borgerligt/ nyliberale regeringer har muligvis chance for at reparere NPM med mere NPM...

  • 30.12.15 Christensen
    Kejserens Nye Public Management

    Intet nyt i at NPM har flyttet resourcer fra billige varme hænder til dyre kolde hænder.
    Enhver bruger af det offentlige - og skattebetaler - har kunnet se at prisen er gået op og kvaliteten ned.
    NPM minder om århushistorien, hvor der kræves 5 mand til at skrue en pære 1: en mand til at holde
    pæren og 4 mand til at dreje huset. Tilsvarende betyder NPM alt for mange årsværk til en for borgerne
    ligegyldig dokumentation; men som har lunet i offentlige chefers lommer.

  • 27.12.15 Colin Bradley
    Triumf af de liberale værdier

    Som en der stridte imod af alle kræfter fra dag 1 af Thatchers liberalisering (i virkeligheden en de - liberalisering) af Storbritaniens socioøkonomisk struktur, kommer resultatet af denne undersøgelse for mig aldeles ikke som noget overraskelse. NPM tager som udgangspunkt at alt der kan tænkes udliciteret til privat udbud skal udliciteres. Når alt der kan give profit er blevet solgt står det offentlige tilbage med de mindste attraktive opgaver, nemlig dem der ikke nogensinde ville kunne drives for profit. Forskellen mellem nu og før er så bare den at det offentlige nu skal løse de vanskeligeste opgave via en navigering blandt hundredvis af selvstændige understøttende virksomheder, som alle forsøger at maksimere profiten, og som alle kan påvirkes af markedets luner, som kan variere meget i kvaliteten af deres leverancer afhængige af hvordan det går firmaet, som kan have mange andre interesser at pleje, og som det offentlige konstant skal kontrollere for at sikre at de fortsat leverer det, de blev kontraktet til at levere. Man hyrer konsulent firmaer til hundredvis af millioner af kroner til at rådgive om hvilke brakjern man skal bruge til at skære op en offentlig service,(omkostninger som figuerer ikke en gang i beregningerne) og disse bliver ikke holdt ansvarlige når det vises at deres metoder efterlader ineffektivitet, for høje priser og stor utilfredshed blandt både klientele og medarbejderne. Arkitekterne af kaoset bliver ikke rørt idet det meste er vand til deres mølle: resultatet tolkes blot som bevis for at offentlige virksomheder er uduelige og man lige så godt kunne privatisere det hele. Fiaskoen bruges bare som positiv argument for at løsningen er blot mere af det samme.

  • 27.12.15 Lone Hansen
    Det lyder skidt, men det er faktisk godt nyt.

    Foregående styringsformer har ikke givet de fornødne besparelser, da borgerne er objekter i et system, hvor de mistænkeliggøres fra første kontakt med systemet. NPM har hele tiden lavet den ene kontrol instans efter den anden. Alt skal kontrolleres og dokumenteres i en evighed.
    Hvad vi skal frem til er, at landet skal styres af størrelsen på brutto national lykken. Det må være systemets fornemmeste opgave at sørge for, at borgerne har de bedste forudsætninger for at leve et lykkeligt liv. Dette indebærer større medfølelse på bla. sygehuse. Patienter skal ikke smide rundt i systemet som numre, hvor man kun undersøger det, som man lige er blevet bedt om fordi man skal have opfyldt en markedsandel, hvor antallet af patienter bestemmer, hvor mange kroner, der kommer i kassen året efter. En patient skal følges af systemet indtil en diagnose stilles. Man skal ikke kunne vaske sine hænder, hvis man ikke fandt noget. Er patienten stadigt syg, skal man have pligt til at sende vedkommende videre hurtigst muligt så det ikke ender med, at en patient går uden diagnose i flere år. Konsekvensen er ofte en person på langvarig sygedagpenge eller kontanthjælp. Borgerne føler ikke, at de bliver taget alvorligt. De bliver frustreret over ikke at blive hørt. Til sidst giver de op. Dette er ikke ualmindeligt. Jo hurtigere diagnose, jo hurtigere behandling og jo hurtigere kan folk komme tilbage på arbejde og jo mere vil de være tilfredse.
    Ældre skal have pleje og omsorg efter behov. Ikke efter effektiviserings skemaer. Har de brug for en ren ble, skal de have en ren ble. Har de brug for et bad, skal de have et bad. Har de brug for rengøring, skal der rengøres. Har de brug for at snakke, skal der være tid til at snakke.
    Det er uanstændig behandling i et "humanistisk" samfund, hvor vi betaler næsten halvdelen af vores indtjening i skat. Det burde kunne gøres bedre gennem medfølende styring, hvor vi tænker, hvad kan systemet gøre for dig for, at du bliver lykkeligere og mere tilfreds.

  • 24.12.15 Arne Jensen
    marked - netværk - bureaukrati

    Så vidt jeg husker fra den klassiske organisationsteori, så var bureaukratiet ( den offentlige sektor) netop et modstykke til markedet. Et modstykke hvor regelstyring ensartethed var vigtigere end den rigtige prisdannelse, der er markedets formål. På den baggrund kan det vel ikke overraske at forsøg på at markedsgøre et alternativ til markedet er dømt til at fejle.

  • 23.12.15 Brian Norsk Jensen
    Der er mange årsager...

    En bivirkning ved NPM er at den tager ansvar og incitament bort fra medarbejderne.
    a) Oplevet detailstyring, kontrol og msitillid har en tendens til at generere modstand eller passivitet.
    b) Målbare specifikationsparametre kan aldrig dække hvad man får fra dedikerede medarbejdere, som har mandat til at løse småproblemer og udøve egen mikrokoordination.
    c) man får det man måler på, specielt ved udlicitering.
    d) mulige effektiviseringer kan være meget mindre værd end de administrative omkostninger ved kontrol eller udbud.

    I stedet burde man begynde med at stole på de professionelle. Lærere, betjente, sygeplejesker, SOSU’er, skattefolk, ...
    Man bør involvere (hele) personalet i udviklingen af den offentlige sektor.
    Ledelsen på alle planer må acceptere at man ikke skal have kontrol med alt hvad medarbejderne gør og hvordan de gør det.
    Det er et langt og sejgt træk og hvis nogen er ”uden for pædagogisk rækkevidde”, må man gøre sig af med personale, der ikke kan håndtere friheden eller som ikke kan styre deres kontrol-gen.
    Ledelse skal tages meget mere alvorligt end man gør nu mange steder, f.eks. er konflikthåndtering ofte en by i Rusland.
    En meget fladere struktur, med små selvstyrende enheder, vil kunne få arbejdsglæde, dedikation og kvaliteten tilbage.
    Det ville også gøre det lettere at få alle med og reducere risikoen for udvikling af brådne kar.

    En artikel, jeg faldt over for nyligt kan være nyttig læsning:
    http://www.econ.upf.edu/docs/papers/downloads/486.pdf

    At implementere MBV i den offentlige sektor vil være en svær, men uhyre vigtig hjørnesten i reparationen/bevarelsen af velfærdsstaten.
    Det er derfor man skal begynde at tage ledelse alvorligt. (Og her mener jeg ledelse, ikke management).

    MVH
    b

  • 23.12.15 Thomas
    Hvad er grundene til at NPM fejler på denne måde?

    Dejligt med en forhåbentlig sober akademisk analyse af utilstrækkelighederne ved NPM. Jeg savner dog i artiklen en forklaring af, hvor NPM fejler på denne måde. Har det med abstrakt dash board styring at gøre eller hvad? Forsøger forfatterne at undersøge årsager og forklare deres resultater?

  • 22.12.15 Brian Norsk Jensen
    Det er egentligt ikke så svært...

    I 1950'erne havde man MBI (Management By Instructions)

    I 80'erne kom MBO (Management By Objectives). Der er derfra NPM udspringer - man skal kunne måle ting, ellers eksisterer de ikke eller har ikke nogen værdi.

    Nu, 30 år senere, ved vi at MBV (Management By Values) er meget mere effektivt og udviklende, for både virksomheder og medarbejdere. Det er også den vej man skal gå inden for politik og det offentlige i det hele taget.

    Hvad er det for et værdigrundlag som skal ligge til grund for vores samfund og vores politik? Værdigrundlaget skal ligge i rygmarven på alle, så alle kan tage de små beslutninger ude der, det gælder. Væk med kontrol og mistænkeliggørelse ind med tillid og support til medarbejderne, så de kan gøre et ordentligt arbejde.

    En masse djøffere vil blive ledige, men så kan man jo ansætte dem som sosu-assistenter. De gør nemlig mere gavn. Jeg tror egentlig ikke at djøffere er onde. Det er bare resultatet af NPM, der er ondt...

  • 22.12.15 Jesper
    strukturreformen og NPM ?

    Interessant at Corydon har udtalt, at han er mest stolt af at ha' indført NPM i folkeskolen (NPM ifølge Bondo). Håber da han læser denne rapport og bliver lidt mindre stolt. Endnu mere sjovt at han nu vil arbejde for at indføre, hvad jeg regner med er, mere af samme skuffe for det offentlige, ikke bare i danmark, men også andre lande... de (Corydon og McKinsey) håber vel ingen læser den rapport :)

    Er der nogen der ved om Løkkes strukturreform var rendyrket NPM? Der er da i hvert fald indført en masse bonusser til lederne.

    Strukturreformen havde til hensigt at effektivisere og spare gennem centralisering (og NPM?), men det er vel efterhånden kendt at den tværtimod er endt med at blive dyrere og at vi er blevet mere utilfredse med den offentlige sektor.
    Politiet feks har været i krise i lang tid nu.. så meget at gentagne ekstrabevillinger ikke en gang har kunnet hjælpe, og der nu skal laves en kortere politi uddannelse for at få nok politifolk til at håndtere opgaverne. Samtidig er der stadig mere kritik af politiet pga af manglende respons og manglende efterforskning, når det gælder indbrud, tyverier og lign.. lidt tankevækkende, når kriminaliteten samtidig har været faldende!

    Vi må vel bare sætte vores lid til at politikerne retter op på dette mislykkede forsøg med den offentlige sektor (hahaha).

  • 22.12.15 Martin Gerup
    Tak til Torfing

    Det er på den tid af livet, hvor NPM og andre styringsredskaber bliver stillet op og sammenlignet med det tillidsbaserede samfund, hvor de grundlæggende behov er sikret af fællesskabet. Her er små smuttere i de nordiske lande, men generelt har vi formået at få både elektricitet, kloaksystemer, skoler, vejnet og sundhedssystem til at fungere. Vi har rent vand i hanerne og vi kan stole på, at en aftale er en aftale. NPM er måske designet til andre dele af verden. Vi er mange, der går på arbejde og tjener vores penge med et helt andet formål end at være der kortest mulig tid og få mest muligt for det. NPM viser sig så heller ikke at præstere særlig godt i England, hvor man også har tradition for tillid. Det kommer ikke bag på mig, der oplevede hvordan landet forandrede sig under Thatcher og den almindelige gentleman forsvandt. Men der er nok mere til det end et selvtilfredst styringsværktøj som NPM. Det handler måske nok mest af alt om at beholde et tillidsbaseret samfund.

  • 22.12.15 David T. Svarrer
    Kommentar til "Bombe under 30 års styringstækning - Hood / Dixon

    Undersøgelsen er da interessant, men jeg kan ikke sige mig fri fra at dømme fejl, fordi England er kendt som et fuldstændigt forskruet licens-regime, hvor man har en naturligt indbygget trang til at bureaukratisere hvis man på nogen måde har en chance for det.

    Jeg bor i Kenya, som på godt og ondt er et Engelsk "underregime", dvs. de har stort set kopieret hele det engelske bureaukrati-vælde, hvor det at slå en prut kan blive omgærdet med så meget administration, så man simpelthen ikke fatter at noget som helst overhovedet kan bringes til at virke.

    Der er, i England, mere end 1,000 licenser som man skal betale til, abonnere på, deltage i, melde sig ind i, og ikke mindst - VEDLIGEHOLDE, enten årligt, halvårligt, kvartalsvist, månedligt, ugentligt (!!) eller dagligt (!!!).

    Der er bagved enhver licens, en god begrundelse, en god regulerende funktion, som er fint udtænkt på et hvid-skjorte-kontor, et eller andet sted i bureaukrati-junglen.

    De eneste jeg har de facto kendskab til, der er værre, er Belgierne. I Belgien har man f.eks. opfundet en såkaldt Accrual, som er en "For-faktura", der opgør hvad man kunne tænke sig at fakturere (!), senere hen. Når man så fakturerer, så krediterer man Accrual'en. Rent vanvid på dåse.

    Så nu kommer så bomben under det hele her: England har i samme periode siden 1970, hvor Dixon / Co. starter med deres undersøgelser, mere end 5-doblet antallet af (unødvendige) licenser. Der skal altså mennesker til at håndtere dem, og det koster arbejde ikke kun i det offentlige, men også på den private side af det, og også mellem-kontorisk' så at sige, at vedligeholde dette bureaukratiske vanvid.

    Derudover er der en anden tendens, der er ankommet sammen med høj-teknologi. Det er en ide om, at man kan millimeter-regulere et samfund, ved at udstede tons og atter tons af millimeter-skrue-regulerings-direktiver, som alle har et fint formål, og som er vedtaget i et flertal i et parlament, men - som har som konsekvens at borgerne bliver mere og mere frustrerede fordi de simpelthen ikke kan finde ud af den enorme bureaukratiske svikmølle.

    Det som er væsentligt at erfare fra den udmærkede rapport fra Hood / Dixon er, at de påpeger et faktum - nemlig at antallet af ansatte er gået ned, (med en tredjedel), mens utilfredsheden er gået op.

    Det som er væsentligt at noteres sig også, er at rapporten så vidt jeg kan se indtil videre (jeg må stå til at blive korrigeret!!), IKKE tager højde for den komplet overbroderede tilgang af millimeter-demokrati, som er teknologisk muliggjort ved den samme automatisering, der egentlig blot skulle automatisere - og ikke komplicere - administrationen.

    Derfor skal Hood / Dixon rapporten tages utroligt seriøst - ikke fordi den har ret - men fordi den inddirekte påpeger at den nye ledelsesmodel ikke virker - men den glemmer at de årsager der ligger til grund måske ikke er NPM, men at det offentlige simpelthen er druknet i millimeter-retfærdighed.

    Der er ikke langt, synes jeg, fra at konkludere, at en minimalstat vil fungere bedre, en minimalstat hvor der opstilles meget meget simple, tabel-lagte, administrerbare, fast-pris-baserede (konjunktur-og-inflations-korrigerede priser) regler for ydelser fra det offentlige, regler, der ikke er særligt komplicerede, og som kun vanskeligt kan snydes med, fordi de er simple.

    Prisen for dette forslag er at der opstår en del små uretfærdigheder her og der, men, hvis det basale samfundsstøtte-system til de svage i samfundet er på plads, så må vi altså også til at stole på, at folk nok skal klare det.

    Vi skal mere over i en holdningsændring, hen i retning af Churchills verdensberømte: "We shall not ask what the country can do for us, but ask ourselves what we can do for our country.." (Han er citeret for det, men det var vist en anden, der oprindeligt sagde disse berømte ord).

    Som Dorte Svarrer tidligere har påpeget, er det samfundets rolle at tage sig af de svage, da de stærke nok skal klare sig. Og hvis vi kunne tage os selv i nakken, og etablere langt langt simplere regler, fjerne hovedparten af alle licenser, simplifere skattesystemet, etablere færre fradrag, og så i øvrigt lave lange overgangsordninger, så er det min opfattelse at NPM vil fungere aldeles udmærket.

    Jeg synes vi skulle lave en lille mental prøve: HVIS vi nu for eksempel automatiserede skattesystemet anno 1965, så ville vi få et skatte-system som kunne afvikles og køres fra en simpel PC, med titusindvis af danskere der koblede sig på og af, for at aflevere deres meget meget simple selvangivelse.

    HVIS vi for eksempel automatiserede det første socialsystem, så ville det tilsvarende kunne blive afviklet som et online modul på en ganske almindelig PC, med også titusindvis af danskere koblet på og af hver dag, uden nogen større belastning hverken af denne PC, eller internettet, eller brugeren.

    Vort problem - som ses i det seneste fuld-skala-kollaps af f.eks. det danske skatte-opkrævnings-system (som brød fuldstændigt sammen da det skulle til at virke) - er at vi er blevet fanget af system-tankegang, at - når noget er muligt (vi får en hammer!) - så skal alting simpelthen hamres. Hele verden bliver til søm.

    På samme måde har politikerne faldet på deres haler af mulighederne for at automatisere, og har stået i kø ved bestillings-disken i IT-afdelingen for det offentlige for at bestille den ene krølle på systemet efter den anden.

    Resultatet er, hvad Dixon og Hood har beskrevet som "Mindre for mere", fordi systemet er blevet så komplekst, uden at det er nødvendigt, så det simpelthen er umuligt for nogen som helst at hitte rede i hvad der er op og ned.

    Mit postulat er, at Dixon og Hood bedømmer NPM uden at have skelet til, og målt, og korrelleret for kompleksitets-stigningen i det offentlige total-system, og at det er DER, vi skal finde hunden begravet i form af det MINDRE for MERE.

  • 22.12.15 Holger Overgaard Andersen
    Socialistisk sludder

    En Martin J lufter socialistisk sludder ud fra en historieløshed der syner fraværelse fra historietimerne under den tvungne skolepligt. Alle socialistiske land er gået bankerot .Hovedsageligt fordi incitament i arbejdsprocessen forsvinder og så ryger arbejdsglæden og ønsket om at yde. Det peger mod de dovne og inkompetentes stat ,da ingen gider at videreuddanne sig ,da det ikke giver ekstra løn kroner-En børnelæge i Cuba tjener 382 kr. pr måned. God fest. I Balkan østlandene var produktionen en joke men arbejdsløsheden afskaffet -fordi der på hvert et gadehjørne stod en med en kost, der ikke blev nedslidt

  • 22.12.15 Holger Overgaard Andersen
    Socialistisk sludder

    En Martin J lufter socialistisk sludder ud fra en historieløshed der syner fraværelse far historietimerne under den tvungne skolepligt. Alle socialistiske land er gået bankerot .Hovedsageligt fordi incitament i arbejdsprocessen forsvinder og so ryger arbejdsglæden og ønsket om at yde. Det peger mod de dovne og inkompetentes stat ,da ingen gider at videreuddanne sig da det ikke giver ekstra løn kroner-En børnelæge i Cuba tjener 382 kr. pr måned. God fest. I Balkan østlandene var produktionen en joke men arbejdsløsheden afskaffet

  • 22.12.15 Henrik Thim Drewniak
    NPM og udlicitering

    Spændende med debatten om NPM. Som Kurt Klaudi Klausen viste allerede for mange år siden er NPM en 'rodekasse'. Det som de fleste skrifter har vist er, at udlicitering ikke har den effektivitetsgevinst som antages af hovedsagelig to grunde. Teorien om 'the 'rational man' både på udbudssiden og efterspørgselssiden passer ikke. Det lidt kætterske modspørgsmål er så, at fordi udlicitering ikke virker kan man så vælte hele NPM-paradigmet eller er man nødt til at være mere selektiv, og vise hvor den virker og hvor den ikke virker. Kan man forestille sig løsningsmodeller, hvor the 'rational man' kun er på enten udbudssiden eller på efterspørgselssiden, og som rent faktisk virker? Derudover er der selvfølgelig områder, hvor NPM-tankegangen ikke virker, men er det ikke kun de mest hardcore hos CEPOS, Liberal Alliance og Venstre som hævder det?

  • 22.12.15 martinj
    staten og privaten

    Samspillet i mellem stat og privatsektor, har aldrig gavnet staten. privatsektoren vil altid have profit for øje, hvor i mod staten vil have, at udgifter og indtægter går lige op - for øje. Denne forskel i mellem staten og den private sektor, betyder at den private sektor i samarbejde med staten, altid vil betyde at staten mister penge og privatsektoren tjener penge. Statsbudgettet bliver udhulet og private aktører profiterer og ekspanderer. Altså har minimalstaten ved sin gennemgribende udliciteringspolitik, forringet mulighederne for at statens og de kommunale budgetter holdes i ro. Stats og kommunekasserne drænes dagligt, i forsøget på at minimerer udgifterne til sociale, tekniske og øvrige samfundsprivilegier, fordi at den private sektors udgiftsniveau til at opretholde ydelserne, skal tillægges yderligere omkostninger i forbindelse med at private aktører, samtidig forventer et øget provenu. Statsvirksomhed (socialistiske interesser) og private virksomheder (kapitalistiske interesser) er i sig selv i et modsætningsforhold, hvor der kun er en taber.

  • 22.12.15 Allan Jensen
    En katastrofe for skolerne...?

    Samme NPM har gennemsyret vores skolesystem, både i ledelse og i undervisningen. Nu kan vi håbe de magter at begynde på en frisk, men det vil grundlæggende afhænge af om politikerne kan enes om at en ny udvikling på et andet værdigrundlag er nødvendigt.
    Spørgsmålet bliver vel også, hvis ikke det er effektivitet og økonomi, der skal være måleinstrumenterne, hvad skal vi så sætte i stedet - eller skal vi have fokus på helt andre værdier? En udfordring!

  • 22.12.15 Isa
    Kommentar til Henrik

    Vi har de sidste år arbejdet med opgøret med NPM på DJØFernes efter-/og videreuddannelser inden for ledelse.. det tager nok længere tid at bringe politikerne til fornuft...

  • 22.12.15 Arne Skov
    Løfter de religøse tåger sig virkeligt?

    Resultatet er ikke så overraskende, som det er at "mainstream" økonomer nu kan se gennem tågerne af religiøs tro på privatiseringens fortræffeligheder:

    "Forklaringen er øgede udbetalinger til private aktører med udliciteringskontrakter, som altså er med til at gøre den offentlige sektor dyrere end før."

    Privatisering skulle fremme offentlig effektivitet ved at indføre konkurrence-forhold.
    Men tilhængerne ser som regel bort fra at det indfører 3 ekstra - og fuldstændigt irrelevante for ydelsen - udgifts parametre:
    1: Når tredjepart udfører en opgave er man nødt til at indføre et offentligt kontrollag: Ekstra omkostning.
    2: Når privat instans skal forrente sin investerede kapital, skal der være en fortjeneste: Ekstra omkostning.
    3: Når opgaver udbydes i udbud skal udbud forfattes, tilbud skrives og vurderes. Det koster. Men måske nok så væsentligt, samfundsmæssigt, så koster udarbejdelsen af tilbud af de firmaer, der "taber" en masse - som de på sigt kun kan hente ind over det næste tilbud. Samfundsmæssigt er det værdiløst arbejde og markedsmæssigt er det en fordyrende faktor.

    Disse ting er så åbenlyse, så man ikke kan lade være med at få den tanke at privatisering mest af alt er indført for at give "vennerne" endnu en støvsugerslange ned i de offentlige kasser.

  • 22.12.15 Allan Therkelsen
    Ja 10-15 + 5-7 + 2-3 = 17-25 % ...


    "En systematisk gennemgang af alle danske og internationale studier af effektiviseringsgevinsten ved udlicitering viser et faldende udbytte over tid. Hvor den gennemsnitlige effektiviseringsgevinst i følge empiriske målinger var 10-15 % i perioden 2000-05 og 5-7 % i peioden 2005-10, så er gevinsten faldet til 2-3 % i perioden 2010-2015. Også her har NPM altså svært ved at levere varen – specielt når man tager i betragtning, at omkostningerne ved at udlicitere og kontrollere kontraktoverholdelsen sjældent er modregnet i effektiviseringsgevinsten."

  • 21.12.15 Steffen Gliese
    Ikke overraskende resultat

    De lommefilosofiske overvejelser, der igennem et par årtier har formørket den klare tanke hos embedsmænd og politikere, er nu afsløret for det, de er. Så svaret er meget enkelt: vi skal tilbage til velfærdsstaten classique, der jo rent faktisk viste sig at være billigere og mere produktiv, selvom en kunstig idé om markedsgørelse påstod noget andet.
    Et kerneeksempel på den forskruede måde at tænke på er idéen om arbejdsudbud, der vender begreberne på hovedet. Teorien siger, at mere tilgængelig arbejdskraft vil skabe job - og metoden er over tid, at lønnen falder, og der bliver råd til at ansætte nogen.
    Nu er det vel næppe i samfundets interesse, at borgernes løn falder, men lad det fare! Hvis den teoretiske forestilling skulle have noget for sig, er den absurd - for den vil først slå igennem med så mange års forsinkelse, at den på ingen måde løser problemerne for dem, der bliver ofret her og nu; så det er IKKE nogen løsning. - Det forholder sig da også sådan, at det er efterspørgslen efter arbejdskraft, der i stedet forøger denne, som ethvert opsving har bevist det.

  • 21.12.15 Mikkel Holmgaard
    Spændende bog

    Det lyder som en spændende bog, da forfatterne tør tage bladet fra munden og sætte ord og beviser på hvad mange før har tænkt. Jeg har selv skrevet speciale om hvordan resultatinformation på grundskoleområdet kun i ringe omfang undersøges og anvendes af forældrene. Resultatinformationen på grundskoleområdet blev indført ved lov i 2002 under VK(O) regeringen og er en NPM-reform. En pointe fra mit speciale er at politikere og embedsmænd i højere grad bør undersøge om folk ønsker at anvende markedsbaserede løsninger inden de gennemfører reformer. Og jeg tror i vid grad, at man ville kunne forbedre servicen i de offentlige ydelser, hvis man i højere grad undersøger brugeres indsigter og ønsker. En anden måde at undersøge effekter af reformer er ved at indføre dem som forsøgvise ordninger i udvalget kommuner. Alt i alt, mener jeg, at politikere bør gøre sig gøre sig undersøgelser om de præmisser der er indlejret i NPM-tanken, som bl.a. er at borgerne er egennyttemaksimerende individer. Mit speciale samt anden forskning viser at folk ikke er rationelle i den grad som det antages i sådanne reformer, og derfor har politikkere og embedsmænd grund til grundig eftertanke.

  • 21.12.15 Henrik
    Fantastisk

    Den fornemmelse man har i maven, som offentlig ansat, om at noget er helt galt, bliver her dokumenteret! Det er så godt. Desværre tager det nok 10 år, før disse ting bliver implementeret i nye ledelses- og økonomiuddannelse, og endnu længere tid før de nye "djøffer" kommer til magten og vil ændre noget.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige