De nordiske lande klarer sig rigtig godt trods krise, højt skattetryk og pæne lønninger. Det er der flere gode grunde til, men især én fortjener ekstra opmærksomhed og øget politisk prioritering. Det er landenes evne til at samarbejde om udvikling og innovation på arbejdspladserne.
Det mener Helge Hvid. Som professor på Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet har han forsket i, hvad der skaber gode arbejdspladser for medarbejdere og arbejdsgivere. Her skiller de nordiske lande sig ud på en ganske særlig måde.
"I de nordiske lande har vi været rigtig gode til at skabe en relativ høj grad af autonomi og tillid. Samtidig har mulighederne for at lære nyt været rigtig gode sammenlignet med andre lande," forklarer Helge Hvid og tilføjer:
"Jeg er overbevist om, at det er derfor, de nordiske lande klarer sig godt i den internationale konkurrence. Også selv om vi ifølge nogle har mange skadelige ting som høje lønninger og et højt skattetryk."
Halter efter andre nordiske lande
Helge Hvid har netop lagt sidste hånd på et notat om erfaringerne med produktivitet og innovation på arbejdspladser i Finland, Norge, Sverige og Danmark.
Notatet viser, at der i forskningen er en klar sammenhæng mellem samarbejde om innovation og produktivitet.
Derudover har de nordiske lande forskellige strategier om innovation. Finland har blandt andet besluttet, at landet skal have det bedste arbejdsliv i 2020.
I Norge har der været fokus på samarbejde mellem og i de enkelte virksomheder. En række kommuner har sammen med fagbevægelsen forsøgt at få sygefraværet ned og samtidig forbedre kvaliteten for borgerne. Og det har virket. Fælles har været, at medarbejderne bliver inddraget og taget med på råd af lederne.
En ting adskiller dog Danmark fra de andre lande, fortæller Helge Hvid. Herhjemme er der ikke store nationale initiativer.
"Vi kunne nok komme længere, hvis vi lavede en mere sammenhængende strategisk orientering af de mange mindre initiativer i Danmark," lyder det fra Helge Hvid.
Han tilføjer, at der er noget at vinde for alle parter.
Efterlyser bedre satsning
Hos FTF, LO og OAO, som har bedt Helge Hvid lave notatet, nikkes der genkendende til konklusionen om, at samarbejde, inddragelse og innovation betyder meget for produktiviteten.
"Vi skal i stigende grad leve af at være opfindsomme. Men ideerne kommer ikke af sig selv. Derfor er det nødvendigt også at inddrage medarbejderne, der kender produktionsapparatet og kundernes krav og behov."
"Vi har allerede et godt fundament at stå på i form af vores arbejdspladskultur, hvor medarbejdere og ledere samarbejder. Men vi skal hele tiden have fokus på kreativitet, produktudvikling og nye måder at arbejde på, så vores arbejdspladser kan klare sig i fremtiden", siger LO's formand Harald Børsting.
FTF's formand Bente Sorgenfrey peger på, at økonomer længe har talt om produktivitetsproblemer i Danmark.
"Dette notat sætter fokus på "den blinde vinkel". For vi har jo haft en god fornemmelse af, at inddragelse, samarbejde og innovation forbedrer produktiviteten," siger FTF's formand Bente Sorgenfrey.
"Desuden satser jeg på, at Produktivitetskommissionen også inddrager dette element i deres videre arbejde med at styrke produktiviteten i Danmark. Vi har brug for en klar national prioritering af medarbejderinnovation blandt andet gennem oprettelse af et videncenter med et korps af innovationskonsulenter, der kan støtte private og offentlige arbejdspladser i at sætte skub i den nødvendige udvikling. Det vil gavne både vækstmulighederne og medarbejdernes arbejdsliv", tilføjer hun.
"Jeg hæfter mig ved Helge Hvids konklusion om, at de gode eksempler ikke er nok, til at få hele den offentlige sektor til at rykke sig. Der er behov for et nationalt kraftcenter for at vi kan matche de tre andre nordiske lande. Vi bør være mindst lige så ambitiøse som i Norge, Finland og Sverige." slutter Flemming Vinther, OAO.
