Mens snakken om Udkantsdanmark gang på gang tegner billedet af et land, hvor kun de største byer har økonomisk og befolkningsmæssig vækst, viser det sig nu, at de mellemstore provinsbyer er ganske godt med.
Gennem de seneste 25 år har 14 af de 15 byer, der i 1989 havde mellem 20.000 og 45.000 indbyggere, haft fremgang i befolkningstallet. Det viser en opgørelse, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter står bag.
- Det her viser, at de mellemstore provinsbyer er metropoler og værdifulde vækstmotorer. Det skal vi have med, når vi taler om det skæve Danmark, og når vi lægger strategier for vækst og udvikling i Danmark, siger by- og boligminister Carsten Hansen (S) til Ritzau.
De mellemstore provinsbyer er samlet set vokset med 21 procent de sidste 25 år, mens befolkningstilvæksten i hele Danmark har været under halvt så stor - cirka 10 procent.
Carsten Hansen ser udviklingen som et udtryk for, at byerne tilbyder et højt offentligt serviceniveau, lave huspriser, og at de evner at løfte væksten i de områder, de ligger.
- Derudover har de uddannelsestilbud og erhvervsliv. Og så skal man nok ikke undervurdere trygheden i de her byer i forhold til landets store byer. Der er mange forældre, der gerne vil sikre tryghed i deres børns opvækst, siger han.
Topscoreren blandt de mellemstore provinsbyer er Herning, hvor indbyggertallet er vokset med 68,5 procent siden 1989. Hernings borgmester, Lars Krarup (V) tror, succesen skyldes, at man er god til at tænke i muligheder frem for begrænsninger.
- Det er godt, at vi har en stærk hovedstad, men det er også godt, at vi har nogle regionale metropoler. Og det er da glædeligt, hvis vi har gang i noget af det rigtige her i Herning.
- Det handler både om at fokusere på, hvad folk skal lave, når de får fri, men også om at være på forkant i forhold til arbejdspladser. Knap så mange skåltaler og lidt mere handling, siger han til Ritzau.
Også Fredericia, Viborg og Kolding har oplevet en befolkningstilvækst på over 30 procent i perioden. Frederikshavn er som den eneste af de 15 byer skrumpet.
Også i de danske købstæder med op til 10.000 indbyggere og stationsbyer med op til 5000 indbyggere har der samlet set været en positiv udvikling i de sidste 25 år, siger Carsten Hansen.
- Vores analyser viser altså, at det er i de rene landdistrikter og landsbyer, hvor affolkningen først og fremmest finder sted, siger Carsten Hansen.
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, ser både positive og negative elementer i tallene.
- Det kan godt være positivt, hvis folk rykker til den lokale hovedstad frem for at se sig kaldet til at rykke til den store hovedstad. Men enhver forskydning er jo, fordi folk rykker mod byerne, siger han.
Samtidig stiller han dog spørgsmål ved, om de mellemstore provinsbyer er blevet så meget større, som tallene giver udtryk for.
- Det er jo interessant, om der er tale om en reel befolkningstilvækst, eller om det skyldes, at byerne bare har flyttet byskiltet og opslugt nogle af de omkringliggende landsbyer.
