De planter tillidsreform uden for papiret

Ledelse

22/05/2014 14:00

Freja Eriksen

"Der er spilleregler nok - nu handler vi." Gentofte vil udleve tillidsreformen gennem 'folkene' i 'tillidsfolk'. Frem for at opstille forkromede modeller og formalia, skal reformen blive til virkelighed ved at prøve sig frem - og gennem aktive tillidsrepræsentanter - ikke nikkedukker, mener kommunaldirektør Michael Graatang: "Kort sagt: Vi lytter, samler information og beslutter."

Jeg har modtaget to interessante spørgsmål fra initiativtagerne til debatrækken ‘DJØFOKRATI - folkestyre eller folkestyring’.

Hvordan vil du sikre, at inddragelsen af tillidsrepræsentanter bliver formaliseret og ikke bare ser godt ud på papiret? Hvad vil du gøre for, at tillidsrepræsentanternes forslag og idéer tages alvorligt og at de ikke blot bliver nikkedukker?

Og mit korte svar på begge spørgsmål er: Ved at inddrage dem!

Det kræver selvfølgelig et mere uddybende svar, men overordnet, mener jeg, det er et vigtigt emne, hvis vi skal rykke os afgørende i vores måde at drive kommuner og andre offentlige instanser på. Og det skal vi.

Læs også: Næste djøf-generation vil lytte mere til medarbejderne

Inddragelsen af tillidsrepræsentanter skal ikke ske ved yderligere formalisering. Vi skal i stedet gøre det, vi gør nu, nemlig handle. Ved at formalisere for meget og indføre nye regler for det ene og det andet, spilder vi tiden. Der er spilleregler nok, nu handler vi. Vi inddrager og lytter til tillidsfolkene. Og tager på den baggrund beslutningerne.

Kort sagt: Vi lytter, samler information og beslutter. Tillidsrepræsentanter er med i de to første faser. Og vi har som direktion ansvaret for beslutningsdelen.      

Ingen nikkedukker

Baggrunden for en yderligere inddragelse af vores tillidsrepræsentanter er for det første, at vi har 9.500 ansatte i Gentofte Kommune, som er dygtige og kender borgernes behov. Deres erfaringer og forslag til forbedringer, vil vi gerne have bragt endnu mere i spil, da det kan skabe værdi både for borgere og andre ansatte. For det andet vil vi som øverste ledelse gerne have endnu bedre føling med, hvad der sker ude i organisationen og kommunen generelt, så vi kan træffe gode beslutninger ud fra et mere nuanceret grundlag.

Vi er allerede nu i gang med – sammen med vores MED-organisation – at finde ud af, hvordan vi gør det bedst. Og vi prøver os frem, frem for at opstille forkromede modeller og formalia. Det er en spændende proces, hvor vi får styrket relationer på kryds og tværs i organisation.      

Læs også: Interview med designantropolog Anna Kirah om "the people-centric approach to innovation"

Vi gør det for at skabe gevinst for kommunen – dvs. effektivitet i form af bedre løsninger og service for borgerne. Der er en forhåbning fra os i direktionen om, at de tillidsrepræsentanter, som deltager, kommer med noget konkret og er aktive. Så der er gevinst begge veje. Det handler i høj grad om gensidig tillid, og ønsket om sammen at skabe resultater. Nikkedukker er der ingen af.     

For at træffe de rigtige beslutninger med input fra medarbejderne, kræver det også, at vi som offentlige instanser har frihed til at gøre det, der skal til. Med frikommuneforsøgene har rammerne været udvidet, og vi har skabt resultater til gavn for borgerne. 

Centrale sekretariater for implementering? 

Men nu blæser der også andre vinde i forhold til styring og frihed til kommuner. En ny praksis med fokus på implementering i form af centrale implementeringssekretariater, som skal følge reformernes tilblivelse ude i kommunerne f.eks. i forbindelse med Skolereformen, er på vej. Og det kunne jeg godt tænke mig at høre Søren Thorup fra Thorups Kontors mening om. Jeg sender derfor lederskabsstafetten videre til Søren Thorup med spørgsmålene:  

Hvordan ser du udviklingen i statens styring af blandt andre kommunerne med tiltag som implementeringssekretariater i forbindelse med reformer? Og hvilket ledelsesrum og –klima skaber dette?

Mest Læste

Annonce