Der er brug for en politisk date: LA’s skatteplan kan møde Alternativets borgerløn

Lad os for et øjeblik antage, at der bag alle politiske udspil og planer er en reel vilje til at gennemføre politik, der peger i den retning, partiet og politikeren ønsker. At politiske udspil har et større og dybere formål end alene opmærksomheden, når de offentliggøres eller debatten, når de provokerer.

Således har både Alternativet og Liberal Alliance her på DenOffentlige beskrevet konkrete forslag, der skal forenkle social- og beskæftigelsessystemet, give mere frihed til borgerne og skabe et mere dynamisk arbejdsmarked. Alternativet søger en løsning med forslag om borgerløn mens LA’s løsning indebærer skattelettelser til mennesker i beskæftigelse.

Skal man tro budskaberne fra Alternativet, så ønsker partiet, at indføre borgerløn for at give mennesker fred til at frisætte deres potentialer uanset om det passer ind i konkurrencestatens stramme rammer. Lytter man til Liberal Alliance har partiet ret stærkt fokus på at få sat skatten ned så borgere, der arbejder, bliver belønnet for det.

Begge taler om bureaukrati og kontrol

Læsere her på DenOffentlige blev i den tidlige sommer præsenteret for et indlæg af Alternativets leder Uffe Elbæk, hvor han forklarede ideen om borgerløn.

“Ideen rummer en hel masse interessante muligheder i forhold til nogle af de store udfordringer, vi står over for: Hvordan udvikler vi vores velfærdssamfund i en langt mere positiv retning, så vi ikke drukner i bureaukrati og kontrol? Og hvad gør vi, når robotterne for alvor sætter ind, og vi mister mange af de typer jobs, vi kender i dag,” skrev Elbæk.

Læg mærke til hans fokus på bureaukrati, kontrol og et mere dynamisk arbejdsmarked. Et fokus, som man også finder hos Liberal Alliance.

Kort efter indlægget fra Alternativets leder, udkom et indlæg fra LA’s Joachim B. Olsen, der argumenterede for partiets forslag om et grundfradrag på 7000 kroner til alle i arbejde.

“Med vores forslag skaber vi positivt fokus på at være aktiv. På at forsørge sig selv, før man forsørger staten og på at klare sig selv, hvis man ikke orker det offentlige systems endeløse bureaukrati,” lød det fra politikeren.

Nye leverer nytænkning

Indlæggene fra de to nyeste partier i Folketinget viser på hver deres måde nytænkning. Går man en smule dybere, er der også et grænseland af enighed, som kan give debatten om skattelettelser og borgerløn nyt liv.

Således skriver Joachim B. Olsen, at LA’s forslag vil give et samfund med mere plads til kreativitet og mennesker, der kan gøre som de lyster.

“Vi er overbeviste om, at vi vil se et langt mere dynamisk samfund, hvor der er plads til anderledes tænkende på arbejdsmarkedet. Vi mener også, at forslaget kan gennemføres uden, at det ændrer på det serviceniveau, som vi har i dag,” skriver LA-politikeren.

Se så her, hvad Uffe Elbæk skriver:

“Vi går en fremtid i møde, hvor robotter og automatisering medfører, at mange af de jobs, vi kender i dag, forsvinder. Det betyder, at vi inden for en nærmere fremtid ikke længere skal se os selv som jobtagere, men jobskabere.”  

Jobskabere. Det taler Joachim B. Olsen om med nogle andre ord.

“Med vores forslag giver vi plads til dem, der ønsker at sprænge rammerne og gerne vil starte virksomhed, skrive en bog eller vælge en helt anden retning.“

Ret skal være ret. Den ene - Elbæk - argumenterer med tydelig vægt på udsatte borgere, herunder ledige, som bliver kørt rundt i beskæftigelsessystemet. Den anden - JBO - argumenterer med absolut fokus på de mennesker, der er i beskæftigelse.

“Med 7.000 skattefrie kroner i hånden hver måned, vil rigtig mange mennesker få større frihed. Det gælder også ledige på offentlig forsørgelse, fordi det bliver muligt at vende ryggen til det offentlige social- og beskæftigelsessystem. Mange vil kunne forsørge sig selv enten gennem freelance beskæftigelse, midlertidige jobs eller ved at få opgaver fra deres netværk. Vi har allesammen nogle kompetencer og evner, der er noget værd, og som gør en forskel,” skriver LA-ordføreren.

Elbæk har samme intentioner, men målrettet ledige på kontanthjælp.

“Jeg tror, at borgerløn som erstatning for kontanthjælp vil give langt mere frihed til den enkelte borger, som ikke længere skal bruge al sin energi på jobcenter, ligegyldige ansøgninger og registrering…...Helt personligt tror jeg, at en fast basisindkomst i sidste ende vil gavne fællesskabet, men jeg anerkender også de kritiske stemmer, der er bekymrede for, hvilken virkning det vil have på samfundet,” skriver Elbæk.

Væk med bureaukratiet

De to partiers fælles interesse gælder også beskæftigelsessystemets enorme bureaukrati. Begge ønsker at forenkle beskæftigelsessystemet. Det er derfor relevant at se på fællestræk i de to forslag, hvis et kompromis blev virkelighed.

Forslagene om borgerløn og et større skattefradrag til mennesker i beskæftigelse vil begge have følgende effekter:

• Beskæftigelsessystemet bliver forenklet

• Borgerne får mere frihed

• Arbejdsmarkedet bliver mere dynamisk

• Der bliver frigjort ressourcer til mere aktivitet

Forskelle er der naturligvis også. Hvor Elbæk og Alternativet ønsker at frede ledige har Liberal Alliance fokus på incitamenter, der gør det mere attraktivt at arbejde. Men også her er der fællestræk for både borgerløn og større skattefradrag giver flere muligheder for den enkelte. Større frihed.

Elbæk ønsker at give muligheder til de mennesker, der lever på kanten af arbejdsmarkedet. Der skal være mulighed for at skabe et anstændigt liv uden statens og systemets konstante jagt, krav og forventninger. Joachim B. Olsen ønsker at flere borgere tager ansvar for eget liv. Forskellen her er alene tilgangen, for grundlæggende taler de begge for, at alle har ret til et anstændigt liv, at alle skal have friheden til at skabe det liv, de ønsker sig.

Socialkrisen er truende

Læsere her på DenOffentlige har gennem flere år læst om socialkrisen. Om mennesker, der er havnet i en livskrise, og bliver låst i det monopol, som det offentlige beskæftigelsessystem reelt er. Udsatte borgere er dybt afhængige af det offentlige system og de senere års reformer har skabt en række sociale modstandsbevægelser, der ønsker et opgør med netop beskæftigelsessystemet.

Lytter man til Liberal Alliance er det den enkeltes eget ansvar, at skabe et godt liv. Tage ansvar for de kriser man møder gennem livet. I bedste fald må familie, netværk og venner hjælpe. I værste fald det offentlige system.

Lytter man til Alternativet har vi som samfund et stort ansvar for at skabe rammer, der giver plads til os allesammen. Også de af os, der har svært ved at få fodfæste på det arbejdsmarked, der rummer de fleste af os.

Begge partier argumenterer på hver deres måde for et velfungerende samfund. De taler om et velfærdssamfund, hvor alle har lige muligheder, hvor foreningslivet blomstrer og hvor mennesker har alle muligheder for et godt liv.

Men lige nu er deres politik mere eller mindre fantasi. Vi har ikke et velfærdssamfund, men en velfærdsstat.

Den stærke overbureaukratiserede velfærdsstat har monopol, når borgere møder en livskrise. Et monopol, som socialkrisen i årevis har afsløret som umenneskeligt og sygeliggørende. Men som langt de fleste af os har naturlige forventninger til, og derfor også forventer behandler vores familier, netværk og venner ordentligt, hvis og når de møder en livskrise.

Velfærdsstaten har på mange måder neutraliseret velfærdssamfundet, når beskæftigelsessystemet overtager kontrollen med en borgers fremtid. Reelt har velfærdsstaten glemt velfærdssamfundet.

Her er en opgave for både Liberal Alliance og Alternativet.

De nye partiers kompromis

De to nye partier har spændende og ambitiøse forslag, der kan forandre den nuværende tilstand. Ideer, der kan føde velfærdssamfundet og tage styringen over velfærdsstaten.

Her fra DenOffentlige skal derfor lyde en opfordring til Elbæk og Samuelsen. Tænk om Jeres partier kan skabe et fælles udspil, der forener Jeres visioner for borgerløn og lavere skat. Tænk om I kan enes om en reform, der fokuserer på de mål, som Jeres forslag er fælles om:

• Et mere dynamisk samfund med plads til alle

• Mere frihed til ledige og udsatte

• Bedre muligheder for at klare sig selv på egne vilkår

• Afbureaukratisering og mindre kontrol i velfærdsstaten

Derfor, kære partier.

Lav en date. Tal sammen. Lyt til hinandens mål og ideer. Måske kan både ansatte og udsatte vinde, hvis i finder en løsning, der giver frihed til de, der kan og vil.

Finder I sammen, er svært at se, hvordan de øvrige partier i Folketinget kan komme uden om Jer.

DenOffentlige tager gerne rolle som mediator.