Det går den forkerte vej: Folkeskolen glider ned på ranglister i matematik og naturfag

Danske 4. klasse-elever glider ned ad rangliste i international undersøgelse af fagene matematik og naturfag.

Danske børn i 4. klasse er de seneste fire år blevet overhalet indenom af deres jævnaldrende fra lande som Kasakhstan og Litauen. I hvert fald når det kommer til evner inden for matematik, natur og teknik, viser resultaterne af den internationale Timss-undersøgelse, der udkommer hvert fjerde år.
 
Danmark er på listen over børnenes matematikkundskaber faldet fra en 13.-plads i 2011 til en 15.-plads i 2015. Inden for natur og teknik er Danmark faldet fra en 16. til en 22.-plads.
 
Professor Peter Allerup fra DPU under Aarhus Universitet er blandt forskerne bag den danske del af undersøgelsen, og ifølge ham er faldet på ranglisterne ikke udtryk for, at de danske børn er blevet dårligere.

Vær med i Skoleavisen

Er du aktør på skoleområdet - privat, fri, efter eller folkeskole - så kan du bidrage til Skoleavisen på to måder. Send indlæg direkte til redaktionen på skoleavisen@denoffentlige.dk eller blive redaktør for dit eget indhold som udgiver på DenOffentlige. 

Vi holder workshop jævnligt for nye aktører til Skoleavisen. Få en mail når næste dato er fastlagt. Skriv til os her

- Eleverne i 2015 er nogenlunde på niveau med 2011, så det handler mere om, at andre har taget sig kraftigt sammen og har passeret os, mens noget er gået i stå herhjemme, siger han.

Spørgsmål: Hvad skyldes det?
 
- Min påstand er, at det handler om den måde, hvorpå lærerne tilrettelægger undervisningen og motiverer eleverne. Den ekstra tid, skolereformen har medført, skal have et mere præcist indhold, og hele den understøttende undervisning skal virke bedre, end den gør nu, siger Peter Allerup.
 
Siden Timss-undersøgelsen i 2011 er antallet af undervisningstimer som konsekvens af folkeskolereformen steget betragteligt inden for både matematik og naturfag. Men ifølge forskerne er der ingen sammenhæng mellem antal timer og elevernes præstation.
 
- Et land som Korea ligger nummer tre i verden og har kun halvdelen af det antal timer, vi har. Portugal ligger på vores niveau og har cirka dobbelt så mange timer. Så det handler om indholdet af timerne mere end omfanget, siger Peter Allerup.
 
Det er ikke ifølge professoren ensbetydende med, at flere timer ikke nytter noget.

- Det hjælper bare ikke noget, hvis det er mere af samme slags, siger han.

Timss 2015-undersøgelsen offentliggøres tirsdag på DPU i København.
 
FAKTA: Danske skolebørn glider ned ad rangliste
Danske børn er rykket flere pladser ned på international rangliste over kundskaber i matematik og science.
193 danske skoler fra hele landet har deltaget i den internationale Timss 2015-undersøgelse, der sammenligner elever på fjerde klassetrins evner inden for matematik, natur og teknik.
 
Timss står for "Trends in International Mathematics and Science Study" og udføres hvert fjerde år.
 
Her er toptre og de danske børns placering - 2011-resultater i parentes.
 
Matematik: 
1. Singapore (1).
2. Hongkong (3).
3. Sydkorea (2).
...
15. Danmark (13).
 
Natur/Teknik
1. Singapore (2).
2. Sydkorea (1).
3. Japan (4).
....
22. Danmark (16).
 
Kilder: Timss 2011 og 2015.
 
/ritzau/
 
Emneord: Skoleavisen, Folkeskolen, Ranglister, Naturfag, Matermatik, 291116
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6376

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

TILMELD NYHEDSBREV

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige udgives alle hverdage, når det væsentlige er indsamlet og tilbyder:

  • Overblik
  • Ingen betalingsmure
  • Videndeling
  • Nyheder, cases, blog og debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Modtag også nyhedsbrev fra:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også