En mediestorm i sommeren 2015 udløst af en række kritiske artikler i avisen metroxpress, har fået seks ud af syv kommuner til at holde op med at bruge skibsprojekter, når de skal anbringe socialt udsatte unge. I stedet vælger kommunerne en ringere og dobbelt så dyr løsning.
Flere politikere og embedsmænd, som Kommunen har talt med, peger på de kritiske artikler, som den direkte årsag.
– Det var jo sådan en politisk no-go sag, der eksploderede mellem hænderne på os, siger Claus Bakke, byrådsmedlem for Venstre i Guldborgsund Kommune, hvor politikerne – efter de kritiske artikler – valgte øjeblikkeligt at stoppe for brugen af skibsprojekter.
I begyndelsen af juni 2015 bragte Metroxpress den første af i alt 21 kritiske artikler, hvor avisen blandt andet kunne fortælle: “Der bliver kastet millioner efter at sende kriminelle, misbrugere eller andre utilpassede unge til Caribien rundtom i de danske kommuner.”
Det startede en mediestorm, hvor politikere og brugere på sociale medier som Facebook røg op i det røde felt. Inden juni var omme, var det blevet til 162 kritiske avisartikler i 72 forskellige medier. Dertil kommer den dækning, emnet fik i radio og tv.
”Det er forargeligt, at kriminelle kommer på badeferie i Caribien,” udtalte Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll til metroxpress.
”De ture skal simpelthen holde op. Hvis man er forhærdet kriminel, skal man ikke sendes til Caribien,” tordnede Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, mens Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen krævede et øjeblikkeligt stop for kommunernes praksis.
Og det var lige hvad man gjorde. Selvom Guldborgsund Kommunes egen evaluering viste, at skibsprojekterne havde en højere succesrate, og at kommunen sparede 299.000 kroner om året, hver gang den sendte en ung ud at sejle fremfor at bruge en af de tilsvarende indsatser, der var til rådighed.
– Selvom det er billigere og bedre, så var det sådan en sag, der er svær at bære igennem politisk, når den offentlige dagsorden er, at alt skal være enkelt og nemt. Derfor vinder de nemme argumenter, uddyber Claus Bakke.
Også byrådet i Odsherred Kommune fulgte trop og fjernede skibsprojekter fra socialforvaltningens værktøjskasse. Her viste embedsmændenes redegørelse til byrådet, at årsprisen for at anbringe en ung på et skibsprojekt var 627.756 kroner lavere end alternativet, som kostede 1,32 million kroner om året.
– Jeg er ikke i tvivl om, at vi var påvirket af den verserende mediestorm, siger Arne Mikkelsen, der er byrådsmedlem for SF i Odsherred Kommune. Som medlem af økonomiudvalget var han selv med til at træffe beslutningen.
Han bakkes op af chefen for kommunens afdeling for Børn & Familie, Annette Larsen.
– Der var jo ikke noget økonomisk eller socialfagligt belæg for at holde op med at bruge skibsprojekter, forklarer hun.
– Det er fordi politikere og embedsmænd i kommunerne er konfliktsky, mener Michael Graatang. Han er direktør i LOS - en interesseorganisation for private socialpædagogiske opholdssteder, heriblandt skibsprojekterne.
– Hvis der er den mindste udsigt til besvær, skal der være virkelig gode grunde for at benytte en bestemt løsning. Og besvær er jo bare, at det kommer i medierne, siger han.
Det bekræftes af kommunaldirektør i Greve Kommune Claus Thykjær. Han var direktør i Guldborgsund Kommune, da beslutningen om at stoppe brugen af skibsprojekter blev truffet. Ifølge ham er både embedsmænd og politikere blevet mindre risikovillige i forhold til at træffe beslutninger, der kan være svære at forklare for vælgerne.
– De øverste embedsmænd - sådan nogle som mig - er blevet enormt tyndhudede i forhold til mediekritik. Vi vil helst have ro på, og hvis vi samtidig ikke har klædt politikerne godt nok på til at stå på mål for de bedste beslutninger, så ender man med at vælge de løsninger, der er nemmest at forklare for udenforstående, siger han.
