Dit valg: Her er S og V borgmestrenes breve til vælgerne

Politik

16/06/2015 12:26

Nick Allentoft

Nu slås de for alvor om nøglerne. S har sendt 1.5 mio breve til danskerne. Nu har V svaret igen med et fælles brev fra 49 borgmestre. Dermed er valgkampen gået ind i en slutspurten. Læs brevene her.
"Venstres vigtigste mærkesag er, at vi skal have nulvækst. I stedet for at bruge flere penge på sundhed og omsorg for vores ældre, vil de give skattelettelser," skriver Helle Thorning-Schmidt i et historisk brev til 1.5 millioner vælgere.    I brevet advarer den socialdemokratiske statsminister også mod Dansk Folkeparti.

Folketingsvalget 2015

Få et overblik over valget med artikler og fakta herArtikler om partierne her: Læs mere: Liberal AllianceLæs mere: SocialdemokratietLæs mere: SFLæs mere: DFLæs mere: Radikale VenstreLæs mere: Konservative FolkepartiLæs mere: EnhedslistenLæs mere: VenstreLæs mere: Alternativet

"Dansk Folkeparti taler meget om velfærd. Men hvis man stemmer på Dansk Folkeparti, får man Lars Løkke Rasmussen som statsminister." 

Udover brevet fra Helle Thorning-Schmidt sender Socialdemokraterne også godt 300.000 breve med borgmestre som underskrivere. En af dem er Herlev-borgmester Thomas Gyldal Petersen, der bl.a. skriver:    "De seneste års krise har været økonomisk udfordrende for Herlev. Vi har fundet vanskelige, men holdbare løsninger. Borgerne har oplevet ændringer i service, og medarbejderne løber hurtigere end nogensinde. Der er en grænse for, hvor meget mere vi kan stramme skruen, uden at kernen i vores service bliver forringet. Derfor har vi ikke brug for flere år uden finansiering af de stigende udgifter på de store velfærdsområder."   Modsvar fra Venstre Den socialdemokratiske kampagne har fået Venstre til at lave et modsvar, og 49 V-borgmestre har nu skrevet et fælles brev.    "Den socialdemokratiske skræmmekampagne kører her de sidste døgn i højt gear. Helle Thorning-Schmidt forsøger at bilde vælgerne ind, at det udgiftsstop i den offentlige sektor, som Venstre har foreslået, betyder nedskæringer i kommunerne, og at hun derimod er velfærdens redningskvinde," skriver borgmestrene.    De minder samtidig vælgerne om stemningen ved sidste valg i 2011.    "Men det er hykleri ud over alle grænser. Helle Thorning-Schmidt lovede som bekendt ved sidste valgkamp kommunerne guld og grønne skove: Hun lovede flere penge til kommunerne. Maks. 24 elever i klasserne. To lærere i hver klasse."   Læs brevene her:  Socialdemokraternes breve Venstre borgmestrenes brev

Mest Læste

Annonce