Basen skal rumme dna-informationer i form af de fulde genomer – kortlægningen af den totale arvemasse – fra en lang række danskere. Forskere fra både hospitaler og universiteter skal kunne søge om at få adgang til basen. Den skal også kunne trække på oplysninger, som allerede ligger i danske biobanker, og dette centrale system skal på sigt – mod betaling – kunne blive tilgængeligt for firmaer, der udvikler medicin.
Hospitals-stafetten
Bag planen, der ventes at være færdig og blive offentliggjort i løbet af det næste halve år, står de sundhedsvidenskabelige fakulteter på universiteterne i Aalborg, Odense, Aarhus og København samt Danske Regioner, som ejer og driver sygehusene.
Basen skal i første omgang indsamle data og sekventere fulde genomer fra patienter med blandt andet kræft og diabetes, fortæller en af deltagerne i arbejdsgruppen bag projektet, professor Karsten Kristiansen fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet:
»På sigt kan man også forestille sig, at det tilsvarende tilbud om genomsekventering kan komme til at gælde for eksempelvis alle nyfødte, men hvor stor basen bliver, ved vi endnu ikke«, siger Karsten Kristiansen til Politiken.
Baggrunden for basen er, at prisen for at kortlægge en persons fulde arvemasse i disse år falder drastisk. Den er i øjeblikket cirka 20.000 kroner, men den er hastigt på vej ned. Og med alle oplysninger om en persons arvemasse bliver det blandt andet muligt at diagnosticere sygdomme, man ellers ikke kan sætte navn på. For eksempel sjældne varianter af diabetes, som i virkeligheden ikke kræver behandling.
Hos Danske Regioner siger Erik Gylling, direktør for sundhedsområdet, til Politiken, at: »Projektet er ikke færdigdesignet. Men noget af det, vi via genomanalyser gerne vil kigge nærmere på, er det forhold, at en stor andel af patienterne ikke oplever den ønskede virkning af den medicin, de får«.
Håbet er, at man via en fuld kortlægning af genomet hos patienter inden for forskellige sygdomsgrupper kan blive klogere på, hvilke typer medicin der hjælper ved bestemte varianter af sygdommene – hvilket i dag allerede i en vis udstrækning praktiseres i forbindelse med cancerbehandling.
