Efter 21 timers forhandlinger: Stadig risiko for konflikt

Politik

16/04/2018 08:58

Nick Allentoft

Parterne på det kommunale område anser stadig risikoen for en konflikt for at være høj.

Mandag kort før klokken 8 er der sat punktum for mere end 21 timers maratonforhandlinger i Forligsinstitutionen.

Michael Ziegler, kommunernes topforhandler, forklarer, at der har været bevægelse i forhandlingerne, som begyndte søndag klokken 10.

Men der er stadig en risiko for, at parterne ikke når at komme i mål, og en omfattende konflikt kan bryde ud.

- Risikoen for storkonflikt anser jeg stadig for at være ret høj, al den stund, at vi nu er rykket et døgn tættere på den absolutte deadline.

OK'18 tema på DenOffentlige

Vi samler alle historier om overenskomstforhandlingerne på en fælles temaside. Følg forhandlingerne her.

Historier om tidligere overenskomster finder du her.

Skal I være med? Kontakt os.

- Når jeg gør det samlede regnebræt op, så er det ikke så voldsomt meget, vi har fået flyttet totalt set, selv om der har været noget positivt undervejs, siger han.

Lærernes formand, Anders Bondo, er topforhandler for de ansatte i kommunerne som formand for Forhandlingsfællesskabet.

Han deler Zieglers vurdering af, at der fortsat er en betydelig risiko for en konflikt.

Han understreger dog, at der er "et par chancer endnu".

- Vi har stadig et par chancer inden deadline, selv om det ikke ser godt ud, at vi ikke har fået mere ud af de her mange timer, siger han.

Anders Bondo kan ikke løfte sløret for, hvad der blokerer for en aftale, da det er forbudt at referere fra forhandlingsmøderne. 

- Alle ved, hvilke overordnede udfordringer vi har. Vi skal ikke have forringelser af vores løn- og arbejdsvilkår. 

- Vi oplever angreb på de rettigheder, vi har - kotumefridage, den betalte spisepause, seniorrettigheder og så videre, siger han.

Mandag klokken 10 mødes parterne på det regionale område, og klokken 17 er det de statslige parters tur.

Ifølge Michael Ziegler og Anders Bondo er alle parterne fra både stat, kommuner og regioner indkaldt til fælles forhandlinger tirsdag klokken 14.

Sidste mulige forhandlingsdag er tirsdag, medmindre forligsmand Mette Christensen vælger at udsætte de varslede strejker og lockout yderligere 14 dage.

Den mulighed opfordres forligsmanden af FOA-formand Dennis Kristensen til at gøre brug af.

- Vi har trods alt set arbejdsgiverne bøje sig, og vi har bøjet os. Det ville være brandærgerligt, hvis vi ikke får det sidste på plads, siger Dennis Kristensen, der også er næstformand i forhandlingsfællesskabet, til TV2 News.

Hvis der ikke findes en løsning, og en konflikt ikke udskydes endnu en gang, kan en strejke træde i kraft 22. april og en lockout 28. april.

 

FAKTA: Sådan er spillereglerne i den danske model Arbejdstagere og arbejdsgivere skal så vidt muligt selv aftale løn- og arbejdsvilkår i den danske model.

De kommunale forhandlere i Forligsinstitutionen er mandag morgen gået hjem uden en aftale efter næsten et døgns forhandlinger.

Dermed er en storkonflikt mellem det offentlige og de offentlige ansatte kommet tættere på. Intet mindre end den danske model står på spil, har flere aktører sagt.

Her kan du læse om, hvad man forstår ved den danske model.

* Den danske model bygger på Septemberforliget fra 1899, hvor Dansk Arbejdsgiverforening og det, der i dag er LO, indgik et forlig om, hvordan spillereglerne på det danske arbejdsmarked skulle være.

* Den danske model er karakteriseret ved en høj overenskomstdækning. Det gælder både arbejdstagere, der er organiseret i fagforeninger, og arbejdsgivere, der er organiseret i arbejdsgiverorganisationer.

* Den danske model for arbejdsmarkedet betyder, at det er op til lønmodtagere og arbejdsgivere at forhandle sig frem til kollektive aftaler om løn og arbejdsvilkår.

* Politikerne skal kun blande sig, hvis forhandlingerne mellem parterne er kørt fuldstændig fast.

* Eksempelvis greb den daværende regering i 2013 ind i en igangværende lockout på lærerområdet.

Kilder: Ritzau, Beskæftigelsesministeriet, FOA.

/ritzau/

 

Mest Læste

Annonce