Efter Køge-sagen: Skærpet fokus på at sige fra når der er fare for patientsikkerhed

Ledelse

01/11/2016 10:43

Nick Allentoft

- Det er jo alarmerende, at der ikke bliver lyttet til medarbejderne, når de gennem næsten halvandet år gør opmærksom på problemerne. Så jeg håber, at man fremover vil tage medarbejdernes opråb alvorligt, siger tillidsmand til DR Sjælland.

I starten af året indførte Sjællands Universitetshospital begrebet Stop the line, hvor medarbejdere er forpligtede til at gribe ind, hvis de oplever noget, der er til fare for patientsikkerheden.

Men sagen om at personalet har bedøvet respiratorpatienter på grund af travlhed på intensivafdelingen i Køge, har vist at systemet ikke virker, siger vicedirektør på Sjællands Universitetshospital Susanne Lønborg Friis til DR Sjælland.

- Vi har fået indsigt i, at ordningen ikke er kendt og virker i dagligdagen. Så derfor må vi have en endnu større indsats end tidligere på året, hvor Stop the line kom, siger hun.

LÆS OGSÅ: Vejledning om ansattes ytringsfrihed

I det konkrete tilfælde havde sygeplejerskerne på afdelingen flere gange gjort opmærksom på problemet, ligesom det fremgik af en rapport fra Arbejdstilsynet i maj, men der blev først for alvor sat en stopper for det, da DR Sjælland gik ind i sagen.

Formand for Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland Helle Dirksen er glad for, at der nu bliver strammet op på procedurerne.

- Det er jo alarmerende, at der ikke bliver lyttet til medarbejderne, når de gennem næsten halvandet år gør opmærksom på problemerne. Så jeg håber, at man fremover vil tage medarbejdernes opråb alvorligt, siger hun til DR Sjælland.

Stop the line skal gerne indføre en kultur på Sjællands Universitetshospital, hvor det er naturligt, at den enkelte giver udtryk for sin bekymring, og der også bliver handlet på det, siger vicedirektør Susanne Lønborg Friis.

- Hvis der ikke handles på det, så kan sagen i sjældne tilfælde ende oppe hos sygehusledelsen, siger hun.

Styrelsen for Patientsikkerhed har på baggrund af sagen fra Køge indledt en tilsynssag af ledelsen på Køge Sygehus og udtalt en kritik af Region Sjælland.

Mest Læste

Annonce