Efterværn er de unges fundament

Velfærd

14/08/2016 12:45

LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud

Efterværn er det fundament, som gør det muligt at begynde på en uddannelse eller i job. Det mener LOS-direktør Michael Graatang efter en ny SFI-undersøgelse har sat efterværn til debat.

Det er SFIs rapport ”Lige muligheder”, der har sat efterværn på dagsordenen. Efterværn er støtte til anbragte unge, der har være anbragt uden for hjemmet. Rapporten er den afsluttende evaluering af fem initiativer fra i alt 39 forsøgsprojekter for udsatte børn og unge under handlingsprogrammet ”Lige Muligheder”.  Rapporten evaluerer fem initiativer, men det er efterværn, der har trukket opmærksom fra politikere og presse. Men LOS-direktør Michael Graatang advarer mod at tage beslutninger på baggrund af SFI-undersøgelsen.

Projekt Efterværn

Tilbage til fremtiden er et efterværnstilbud for tidligere anbragte unge mellem 17½ og 23 år, bosat i Randers Kommune. De unge, der er eller har været med i Projekt Efterværn, kommer alle direkte fra anbringelse hos plejefamilie, institution eller anbringelse på eget værelse.Læs evalueringsrapporten

”Det er forkert, at konkludere, at efterværn ikke virker. For det gør det. Jeg undrer mig ikke over, at man måske ikke kan konkludere, at det i de tidlige år fører til uddannelse eller job. Men jeg undrer mig over, at man måler succes ud fra dette parameter. Jeg synes, at debatten om efterværn bør handle om, hvad det er, vi gerne vil med indsatsen for de unge,” siger Michael Graatang og fortsætter:

”Jeg tror de fleste forældre kan skrive under på, at man er forældre for sine børn hele livet – ikke mindst i de år, hvor de lige er flyttet hjemmefra. Forældres støtte, gode råd, opmuntring og anerkendelse er helt afgørende i de år, hvor man står på tærsklen mellem at være ungt mennesker og voksen. Nogle børn har ikke forældre, som kan give dem denne støtte. Derfor skylder vi disse børn at være der for dem i de år. Det er essensen af efterværn,” siger han.

Se på de langsigtede effekter

Michael Graatang opfordrer til at se på den langsigtede effekt af efterværn. Han hæfter sig ved, at rapporten også slår fast, at effekten kan vise sig på længere sigt.

”Børn, der har brug for efterværn, har typisk ikke haft de samme forudsætninger som børn, der har levet hele livet hos deres forældre. Der kan være misbrugsproblematikker eller andre forhold, som de unge kæmper med, inden job og uddannelse kommer i fokus. Her har efterværn en helt afgørende betydning, for det kan unge ikke selv kæmpe sig ud af. Problemerne, der førte til anbringelse, forsvinder jo ikke, fordi de fylder 18 år. Derfor er det vigtigt, at vi giver efterværn tid, og at vi i evalueringen af effekten er tålmodige,” siger Michael Graatang, der inviterer til en bred debat om efterværn.

 ”Når vi i LOS kan konstatere af efterværn virker, så er det ikke det samme som, at det ikke kan blive bedre. Det er en vigtig debat, og her kan vi måske bruge SFI-rapporten. For kan efterværn bliver styrket med en yderligere fokus på job og uddannelse, så skal vi det. Den debat stiler vi i LOS os gerne til rådighed for,” siger Michael Graatang. 

LOS er udgiver på DenOffentlige

LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud - deler viden og erfaringer på DenOffentlige.

Læs mere fra LOS lige her.

 

 

 

Mest Læste

Annonce