Med justitsminister Søren Pape Poulsen (K) for bordenden er det lykkedes Danmark at lande en »banebrydende aftale om, hvordan fremtidens europæiske menneskerettighedssystem skal se ud«. Dermed er regeringen »kommet i mål« med sit ønske om at »reformere menneskerettighederne«.
Sådan præsenterer Justitsministeriet i en pressemeddelelse den såkaldte København-erklæring, som de 47 lande i Europarådet fredag nåede til enighed om.
Men reelt er det så som så med landvindingerne, vurderer eksperter over for Information.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
»Der er ikke ret meget nyt i det,« siger Lize R. Glas, lektor ved Radboud-universitetet i Nijmegen og ekspert i Den Europæiske Menneskeretskonvention.
Jens Elo Rytter, professor ved Københavns Universitet og ekspert i menneskerettigheder, er enig:
»Det kan måske i et vist omfang siges at være en sejr, at man overhovedet har fået lavet en København-erklæring. Men det er skudt helt over målet at bruge ord som historisk, reform og banebrydende.«
En reform af det europæiske menneskeretssystem har været en mærkesag for regeringen. I en meget omtalt sag afgjorde den danske højesteret, at den kroatiske statsborger Gimi Levakovic ikke kunne udvises af Danmark trods mere end 20 domme. Det skete med henvisning til menneskeretsdomstolens fortolkning af konventionens artikel 8 om retten til familieliv i en anden sag. Det har heller ikke været muligt for Danmark at udvise kriminelle rumænere, fordi forholdene i de rumænske fængsler er for dårlige.
»Der er ikke noget i den her erklæring, der vil ændre noget i sager, hvor man ikke har kunnet udvise på grund af for dårlige fængselsforhold,« siger Jens Elo Rytter.
Torsdag – dagen inden erklæringen blev offentliggjort – slog justitsminister Søren Pape Poulsen fast, at »lakmusprøven« for, om regeringen var lykkedes, ville være, »hvad eksperterne så siger«. »Om de vil mene, om der er en reel forandring i forhold til i dag,« som han sagde til Ritzau.
Heller ikke Jens Vedsted-Hansen, professor og ekspert i menneskerettigheder ved Aarhus Universitet, ser imidlertid den endelige erklæring som særligt banebrydende eller historisk.
»Det historiske er måske snarere det, at det ikke lykkedes den danske regering at etablere tilstrækkeligt stærke alliancer til den hardliner-kurs, man lagde op til,« siger han.
Det var fredag aften ikke muligt at få en kommentar til kritikken fra justitsminister Søren Pape Poulsen.
Hele historien hos Information
