Eksporten skuffer

Dansk eksport faldt i november. Det vidner om, at væksten stadig er svag, og derfor bliver det ikke nemt at vinde eksportordrer, mener DI.

Det er især nedgang i salget af vindmølledele til Storbritannien og lægemidler til USA, der har fået eksporten til at tabe pusten og falde 4,8 pct. i november. Set fra september til november er eksporten kun steget med 0,9 pct. sammenlignet med de foregående tre måneder. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
 
- Faldet i eksporten i november er skuffende, og udviklingen vidner om, at væksten på eksportmarkederne fortsat er meget svag. Vi kan ikke forvente, at ordrerne kommer af sig selv, siger chefkonsulent i erhvervsøkonomi Allan Sørensen, DI.
 
Set over de seneste tre måneder er eksporten til USA og Kina faldet med henholdsvis 2,6 og 3,8 pct., og eksporten til lande uden for EU er faldet med 0,6 pct. det seneste år.
 
- Det er især bekymrende, at eksporten til landene uden for EU er faldet det seneste år. Det er her, at den økonomiske fremgang er mest markant, og det langsigtede vækstpotentiale er størst, siger Allan Sørensen.
 
Væksten er forsat svag
I november faldt eksporten til EU-landene med 4,1 pct., men samlet set er eksporten til de europæiske nærmarkeder steget med 1,7 pct. de seneste tre måneder. 
 
- Novembers fald vidner om, at væksten fortsat er svag. Og selvom den europæiske fremgang forventes at bide sig fast i den kommende tid, bliver det ikke nemt at vinde de eftertragtede eksportordrer - hele det europæiske erhvervsliv kigger nemlig sultent efter nye afsætningsmuligheder, siger Allan Sørensen.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Modtag også nyhedsbrev fra:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også