Elever krummer tæer over gammeldags og pinlig seksualundervisning

Velfærd

16/09/2016 11:13

Nick Allentoft

Lærerne er dårligt rustede til seksualundervisning, og det er det samme billede på tværs af kloden.

Seksualundervisning - bare ordet er nok til at få de fleste af os til at krumme tæer.

Og uanset om du kommer fra Sverige eller Japan, er der ifølge et nyt studie en stor risiko for, at du har det på samme måde. Det skriver Videnskab.dk.

Undersøgelser om teenagernes oplevelser af skolernes seksualundervisning og familiekundskab fra flere lande i Europa, Nord- og Sydamerika, Mellemøsten, Australien og Asien tegner et næsten universelt negativt billede.

Eleverne mener, at undervisningsindholdet er gammeldags, negativt, fokuserer alt for smalt, og at lærerne er dårligt rustede til at undervise i et så ømtåleligt og ofte pinligt emne.

»Skolerne er nødt til at se i øjnene, at sex potentielt er et både pinagtigt og angstprovokerende emne. Det tager skolerne ikke højde for i øjeblikket, når de planlægger deres seksualundervisning,« fortæller studiets hovedforfatter, Pandora Pound fra University of Bristol i Storbritannien.

»De forsøger at undervise på den samme måde, som de underviser i de øvrige fag, eksempelvis historie eller matematik.«

Derved svigter skolerne både de unge og de skolelærerne, som skal formidle faget.«

På trods af alle disse fejl og mangler bliver skolernes seksualundervisning i vid udstrækning anset af forskerne som afgørende for at forbedre de unges seksuelle sundhed og trivsel, såvel som beskytte dem og »bidrage til bekæmpelsen af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn,« skriver Pandora Pound i det nye studie, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift BMJ Open.

Pandora Pound og hendes kollegaer indsamlede data fra spørgeundersøgelser om teenagernes oplevelse af seksualundervisningen i Sverige, Storbritannien, Irland, Australien, New Zealand, Canada, Japan, Iran og Brasilien.

De lagde herefter fundene fra 48 publicerede studier, der mødte visse kriterier for metodologi, kvalitet og relevans, sammen.

»Det mest slående var, hvor meget de unges svar stemte overens på trods af den store geografiske spændvidde,« fortæller Pandora Pound. Hun tilføjer:

»Man skulle tro, at nogle af undersøgelserne ville producere meget forskellige data, for eksempel undersøgelserne fra Japan eller Iran, men det var ikke tilfældet. Det var slående, hvor ens de unges synspunkter var, uanset hvor de kom fra.«

Læs hele artiklen på Videnskab.dk.
http://videnskab.dk/kultur-samfund/seksualundervisning-er-gammeldags-og-...

Forskere afliver fordom: Sex i fjernsynet påvirker ikke teenagere
http://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-afliver-fordom-sex-i-fjernsy...

Så tidligt begynder drenge at interessere sig for porno
http://videnskab.dk/kultur-samfund/sa-tidligt-begynder-drenge-interesser...

Mest Læste

Annonce