EU glemmer at håndhæve krav om demokrati i Ungarn

Europa

15/04/2018 09:45

Maja Kirstine Andersen

Kritikere mener ikke, at Ungarn ville blive lukket ind i EU i dag. Men fordi de er inde, har Københavns-kriterierne mere eller mindre mistet deres betydning.

Der har lige været valg i Ungarn. Valgdeltagelsen var historisk høj. Det regerende parti, Fidesz, sejrede stort, og premierminister Viktor Orban kan fortsætte med et flertal på over to tredjedele af pladserne i parlamentet. Det betyder, at han kan gennemføre forfatningsændringer uden at spørge oppositionen.

Men det er vel i overensstemmelse med gode demokratiske spilleregler?

Gid det var så vel. Men det regerende parti har haft god tid til at indrette valgsystemet sådan, at Fidesz-kandidaterne har en fordel. Og de har sat sig på pressen, så der kun er få uafhængige medier tilbage. Samtidig med indgrebene i pressefriheden er der gennemført en svækkelse af domstolenes uafhængighed. 

Europa-hjørnet

Europas lande og det europæiske samarbejde står med nogle af de største udfordringer siden Anden Verdenskrig. Det er derfor væsentligt med debat og åbenhed, og derfor har DenOffentlige valgt at etablere en selvstændig sektion for Europa-debatten. 

Alle aktører - kritikere og tilhængere - opfordres til at deltage i debatten enten med indlæg eller som egentlige udgivere, der tager et medansvar for at sætte fokus på Europas situation.

Følg Europa-debatten her.

Kritikere hævder, at hvis Ungarn i dag skulle søge optagelse i EU, ville døren ikke blive lukket op. For Ungarn er ikke et velfungerende demokrati i overensstemmelse med de ”Københavns-kriterier”, der blev skrevet under på, da Ungarn blev medlem for godt 15 år siden.

Her har vi et alvorligt problem. For mens der gælder skrappe regler, når man vil ind – så har det knebet med at håndhæve disse regler, når et land først er inde. Det ser vi også i striden mellem den polske regering og EU-kommissionen, der forsøger at leve op til sin rolle som ”traktatens vogter”. Men der savnes redskaber i den politiske værktøjskasse til at håndhæve de forpligtelser, der er indeholdt i ”Københavns-kriterierne”.

Det er 25 år siden, ”Københavns-kriterierne” blev vedtaget – under dansk EF-formandskab, deraf navnet. Dengang var det et stort fremskridt i sikringen af en demokratisk proces i de lande, der efter mange år bag Jerntæppet nu ønskede at blive en del af den europæiske familie.

Viktor Orban’s valgkamp var præget af fremmedfrygt og voldsom kritik af EU – plus en stærk økonomi, som er sikret med årlige milliardtilskud fra EU, som svarer til omkring 6 procent af nationalproduktet. Det hører med til historien, at der eksisterer en enorm korruption omkring disse tilskud, som den ungarske regering ikke synes indstillet på at gøre noget ved. For det er vennerne, der tager imod… Og det hører også med, at lykønskningerne til Viktor Orban var omgående og hjertelige fra de nationalkonservative kredse i andre EU-lande, som også søger at undergrave unionen: Le Pen, Wilders, Messerschmidt osv.

En lille bøn til de ansvarlige ministre i EU: Skulle vi nu ikke markere 25 året for ”Københavns-kriterierne” med en kritisk gennemgang af mulighederne for at håndhæve de fine principper? Ellers risikerer vi at svække respekten for de værdier, det europæiske fællesskab bygger på.

Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på Den Offentlige, hvor en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde bidrager til at styrke debatten om EU. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

 

Mest Læste

Annonce