Fagforeninger: Offentlige ledere indskrænkes af politisk detailstyring

Ledelse

09/01/2018 12:00

Jens Qvesel

Højere ledelseskvalitet i den offentlige sektor kræver, at man i højere grad forholder sig kritisk til de eksisterende ledelsesrammer i stedet for den enkelte leders evner, mener Brobygningssamarbejdet, bestående af DSR, FOA, Politiforbundet og Djøf.

Lige før jul kom Ledelseskommissionen med meldingen om, at det bør være mere gængs at afskedige ledere, der underpræsterer. Selvfølgelig bør der være konsekvens, hvis lederen ikke leverer de nødvendige resultater. I den forbindelse er det nødvendigt at vurdere lederens evne til at skabe høj produktivitet, for eksempel gennem målrettet arbejde med trivsel, sygefravær og kompetenceudvikling.

Men vi vil også gerne sætte spot på rammerne for overhovedet at kunne levere høj ledelseskvalitet i den offentlige sektor. Her er det meget vigtigt, at Ledelseskommissionen ikke bare fokuserer på et øjebliksbillede af den enkelte leders præstationer. Faktisk sker megen høj ledelseskvalitet i det offentlige endda nogle gange på trods af rammer, som cheferne er underlagt.

Ledelseskommissionen

Se hele vores tema om Ledelseskommissionen her 

Debatten om ledelse og styring af den offentlige sektor blæser stadig med stormstyrke, og New Public Management er flere gange i løbet af 2016 erklæret død. Men hvad kan - om noget - afløse NPM, hvilken styringslogikker bør gælde, og hvordan kommer vi i mål med fremtidens velfærd?

For at fremme god offentlig ledelse har regeringen nedsat en Ledelseskommission, som DenOffentlige følger tæt. 

 

 

Vi har i flere sammenhænge hørt Ledelseskommissionen lægge megen vægt på den enkelte leders evner som leder og ”det personlige lederskab”. Men den enkelte leders præstationer er i allerhøjeste grad afhængige af rammerne for at udøve ledelse. Hvor mange medarbejdere skal man for eksempel være leder for? Og hvor stort et råderum har man – både økonomisk og i forhold til prioriteringer og tilrettelæggelse af arbejdet?

Lige omkring halvdelen af Dansk Sygeplejeråds ledermedlemmer angiver for eksempel, at de kun i nogen grad kan løse deres arbejde som leder inden for de givne rammer og råderum. En stor udfordring er derfor, at ledelsesrummet bliver mere og mere indsnævret af politisk detailstyring af tilrettelæggelsen af arbejdet og reguleringer og krav fra Christiansborg, centraladministrationen, fra rådhuse og fra regionsråd.

Vel er det legitimt, at politikerne gerne vil handle og tage initiativ, men vi kunne ønske os en vis ”kyskhed” fra politisk side og dermed en refleksion over, om det er bedst med en ny regulering, eller om man kunne have løst udfordringen lokalt.

Et reelt ledelsesrum er forudsætningen for ledelseskvalitet, effektivitet og innovation

Den offentlige sektor er underlagt stadig stigende effektiviseringskrav og forventninger om fortsat højere kvalitet. Hvis arbejdspladserne skal kunne imødekomme kravene, skal lederne have et øget ledelsesrum i forhold til deres nærmeste ledere og i sidste ende den politiske ledelse. Det skal give plads til nærværende ledelse, lokal beslutningsmulighed, selvstændige dispositioner og reel nytænkning.

Det skorter det på i øjeblikket. Ledere på alle niveauer begrænses af mange centralt formulerede ”one-size-fits-all”-løsninger, hvor samme model, kontrolinstrument eller forholdsregel indføres på tværs af den offentlige sektor, hvis der har været bare ét problem ét sted.

Om Djøf:

Djøf er faglig organisation for jurister, økonomer og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Læs mere fra Djøf her.

Der er stor forskel på de kerneopgaver, der varetages i forskellige dele af den offentlige sektor, hvorfor en løsning, der er effektiv ét sted, kan være uhensigtsmæssig et andet. Hvis de offentlige organisationer skal imødekomme tidens udfordringer og forandringstempo, skal der være plads til situationsbetingede løsninger eller metodefrihed, hvor man kan træffe beslutninger ud fra en fagkyndig vurdering af den konkrete arbejdssituation

”Allekald”-løsningerne må vige til fordel for en fornyet tro på, at den lokale leder selv kan udvikle organisationen i samarbejde med medarbejderne og med hjælp fra den centrale forvaltning. Lederne skal have mandatet oppefra til i samarbejde med medarbejderne at prioritere ressourcerne og effektivisere, så kræfterne bruges på en måde, som skaber mest værdi for borgerne og samfundet. Samtidig kræver det, at organisationen skaber en tryg ramme for lederne, når tøjlerne løsnes. Dermed er det mest sandsynligt, at lederne vil tage imod det udvidede ledelsesrum.

Så kære ledelseskommission: Sæt gerne fokus på et opgør med middelmådig ledelseskvalitet, og stil gerne krav til ledere, men sæt især fokus på rammerne for at udøve ledelse. Vis tillid til de offentlige ledere, og giv dem det nødvendige ledelsesrum, så vil resultaterne også vise sig til gavn for borgere og virksomheder.

Mest Læste

Annonce