Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om finansloven for 2017.
Med aftalen prioriteres sundheds- og ældreområdet med ca. 4,3 mia. kr. i perioden fra 2017-2020.
Pengene skal bl.a. gå til en ny kræftplan, der bl.a. skal forbedre og fremtidssikre kræftbehandlingen, så sundhedsvæsnet er rustet til at behandle det stigende antal kræftpatienter, som forventes de kommende år, i takt med at befolkningen bliver ældre.
Kræftplanen, der bliver den fjerde i rækken, skal også øge overlevelsen blandt kræftpatienter og sikre, at patienterne oplever hurtige, sammenhængende og trygge behandlingsforløb.
"Kræftområdet får nu et markant løft, og med de afsatte midler kan vi hæve behandlingskvaliteten og geare vores sundhedsvæsen til at kunne tage ordentlig hånd om det stigende antal kræftpatienter i fremtiden. Vi vil eksempelvis øge kapaciteten på sygehusene, så vi sikrer, at patienterne også fremover hurtigt kan blive undersøgt og komme i behandling, hvis de er syge", siger sundheds- og ældreminister Sophie Løhde. LÆS MERE OM FINANSLOV 2017 HER Siden den første kræftplan blev præsenteret i 2002, har kræftbehandlingen i Danmark gjort store fremskridt, hvilket bl.a. afspejles i, at flere kræftpatienter i dag overlever en kræftsygdom. I dag er godt 60 pct. af kræftpatienterne i live fem år efter, de har fået konstateret sygdommen. I år 2000 var det kun 48 pct. På trods af fremskridtene på kræftområdet herhjemme har danske kræftpatienter dog fortsat inden for visse kræftsygdomme dårligere chancer for at overleve en kræftsygdom end kræftpatienter i vores nabolande. I Norge er det eksempelvis 66 procent af mændene, der er i live 5 år efter, de har fået en kræftdiagnose. I Danmark er det kun 58 procent. "Dødeligheden inden for visse kræftsygdomme er højere i Danmark end i vores nordiske nabolande. Det kan danske kræftpatienter ikke være tjent med, og det skal vi have ændret på. Vi skal kunne matche de andre lande i Norden", siger Sophie Løhde. Med Kræftplan IV har regeringen derfor sat sig det mål, at kræftoverlevelsen i Danmark skal være på niveau med de bedste af vores nordiske nabolande i 2025, og at mindst tre ud af fire danske kræftpatienter skal overleve en kræftsygdom. Større selvbestemmelse og bedre mad til ældre Finanslovaftalen betyder også, at ældreområdet får et løft de kommende år. Fra 2017-2020 tilføres ældreområdet ekstra 2 mia. kr. Hovedparten af pengene – 1,5 mia. kr. – skal gå til ny klippekortsordning, der skal være med til at give plejehjemsbeboere større livskvalitet og selvbestemmelse. Med klippekortordningen, hvortil der er afsat 380 mio. kr. årligt, kan beboerne hver uge få ca. en halv times ekstra hjælp og støtte, som de selv kan være med til at bestemme, hvad skal gå til. Den ekstra hjælpsom skal ligge udover den hjælp og pleje, de får i forvejen. "Vi ønsker alle at bestemme over vores eget liv og gøre de ting, vi holder af, og det ændrer sig jo ikke, bare fordi man bliver ældre. Beboere på plejehjem skal derfor også have større mulighed for at selv at bestemme, hvad de vil bruge deres tid på. Og med klippekortet kan de f.eks. selv vælge, om de vil en tur forbi det område, hvor de voksede op, eller have hjælp til at få styr på deres gamle fotoalbum", siger Sophie Løhde. Med finanslovsaftalen bliver der desuden afsat 450 mio. kr. til at give de ældre bedre mad og bedre madoplevelser. Pengene skal bl.a. gå til, at der kan etableres eller genetableres nye køkkener på plejehjemmene. "Et godt måltid mad er ikke bare et spørgsmål om gode råvarer og smagsindtryk. Rammerne og oplevelsen omkring madlavningen og måltidet er også utrolige vigtige. Der skal dufte af mad, og de ældre må gerne involveres mere i madlavningen, og det får de bedre mulighed for, hvis der er køkkener på plejehjemmene", siger Sophie Løhde. Som en del af midlerne til bedre mad til ældre prioriteres 25 mio. kr. til forsøg med nye tilgange til levering og anretning, der skal give ældre, som får leveret mad i eget hjem, mere appetitvækkende måltider. Fakta om finanslovsaftalen 2017 på sundheds- og ældreområdet Med finanslovaftalen prioriteres ca. 4,3 mia. kr. i perioden fra 2017-2020 til sundheds- og ældreområdet. Midlerne vil eksempelvis gå til at styrke følgende områder:- Kræftplan IV: 1,5 mia. kr. fra 2017 til 2020. Herudover kommer de allerede prioriterede midler på 680 mio. kr. fra 2017-2020 til bl.a. øget kapacitet til udredning for kræft. Samlet set er der således afsat 2,2 mia. kr. fra 2017-2020. Midlerne består konkret af:
- Øget diagnosticering og behandling: 980 mio. kr.
- Styrket kræftbehandling og patientinddragelse: 160 mio. kr.
- Tidligere prioriteret løft til kræftområdet, herunder fra finansloven 2016: 680 mio. kr.
- Med satspuljeaftalen for 2017-2020 er der afsat 331 mio. kr. til indsatser inden for forebyggelse, rehabilitering og palliation
- Klippekort til plejehjemsbeboere: 380 mio. kr. årligt – i alt godt 1,5 mia. fra kr. 2017-2020
- Bedre ældremad: 450 mio. kr. i 2017
- Frit valg i børne- og ungdomstandplejen og samt omsorgstandplejen: 8 mio. kr. årligt – i alt 32 mio. kr. fra 2017-2020
- Specialiserede socialpsykiatriske afdelinger: 361 mio. kr. fra 2017-2020
- Godtgørelse til forældre, der har mistet et barn: 2 mio. kr. – i alt 7 mio. kr. fra 2017-2020
- Sammen med aftalen om den regionale økonomi fra i sommer på 200 mio. kr. tilføres der således godt 1,5 mia. kr. til sundhed og ældreområdet i 2017.
