Flere akademikere vælger privatskoler: Ledere og politikere bekymrede for folkeskolens udvikling

Elever i privatskolerne har i højere grad akademikere som forældre. Det skriver Politiken på baggrund af en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Ifølge rapporten går omkring hver tredje akademikerbarn på fri- eller privatskole i 8. klasse, og det er tre gange så mange som børn af ufaglærte forældre. Og de tal skaber dybe panderynker hos både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, skolelederne og Enhedslisten.   - Det ser ud til, at der foregår en form for selektion, hvor det er de særlige børn, de mest ressourcestærke, der trækker sig og går på deres egne skoler, siger Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Politiken.   Hvis man sammenligner tal fra 2007 med 2015, vil man se, at antallet af elever, der vælger privatskoler, er steget med 29,3 procent. Og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan udviklingen komme til at gå ud over velfærden.   - Stigningen er forventet, men det er niveauet, der er overraskende. Samfundsmodellen i Danmark bygger på, at vi alle betaler ind, så også dem med få ressourcer, sygdom eller lignende kan få den hjælp, de har brug for.    - Hvis vi ikke møder mennesker fra alle lag, er det svært at bibeholde den sammenhængskraft, siger Mie Dalskov Pihl til Politiken. Også hos Skolelederforeningen er man bekymret over udviklingen, fortæller formand Claus Hjortdal, der kalder det "sørgeligt".   - Vi har brug for både folkeskoler og fri- og privatskoler, og vi får et bedre samfund ved, at alle går i de samme skoler, både rige og fattige, høje og lave. Børnene bliver stærkere og mere robuste ved at se en diversitet, og det er et kæmpe problem, hvis de mister det, siger Claus Hjortdal til Politiken.   Enhedslistens børne- og undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, finder udviklingen stærkt bekymrende. Han mener, at folkeskolen skal tilføres flere penge, hvis udviklingen skal vendes.   - Det er et alvorligt krisetegn for vores skolesystem, at flere og flere forældre fravælger folkeskolen til fordel for de private skoler, siger han i en kommentar til Politikens artikel. 

- Hvis flugten fra folkeskolen og den sociale skævvridning skal stoppes, er der brug for en massiv økonomisk investering i folkeskolen. Staten må tilføre kommunerne penge til kvalitetsforbedringer. Folkeskolereformen må ændres, så skoledagene kortes ned, og ikke mindst må der ske en genopretning af lærernes arbejdsvilkår, siger Jakob Sølvhøj.    Den store interesse for privatskolerne bekymrer også flere oppositionspartier, der beder privatskolerne påtage sig et større socialt ansvar - men vil ikke tage politiske instrumenter som taxameter eller regulering i brug.

- Først og fremmest skal man fortælle fri- og privatskolerne, at de skal tage et øget socialt ansvar. De skal have børn fra alle samfundslag, siger Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind.

- Man kan godt kigge på et taxametersystem. Men det handler om, at skolerne skal tage det her ansvar. Jeg har ofte møder med lederne for at opfordre dem til at tage et øget socialt ansvar.

Den "sociale opsplitning" vækker også stor bekymring hos Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj.

- Det har stor betydning for både skolen og vores samfund, at vores børn mødes og har en fælles hverdag i skolen på tværs af sociale og etniske forskelle. Det er dette fællesskab, som den øgede privatisering af grundskolen sætter under et alvorligt pres.

- Hvis flugten fra folkeskolen og den sociale skævvridning skal stoppes, er der brug for en massiv økonomisk investering i folkeskolen, siger han i en pressemeddelelse. 

Alternativets undervisningsordfører, Carolina Magdalene Maier, vil også sætte ind i folkeskolen og "genoprette dens renommé" for at gøre den til "det naturlige førstevalg".

Derudover stiller hun undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) en række spørgsmål for at få ministeren til at forholde sig til rapporten fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Venstres undervisningsordfører, Anni Matthisen, mener ikke, at det er afgørende, om eleverne går i folkeskolen eller på privatskole. Forældrene må vælge den skoleform, der passer bedst til deres børn, pointerer hun over for Politiken.

Antallet af elever, der vælger privatskoler, er steget med 29,3 procent siden 2007, skriver avisen. Hver femte 8. klasse-elev går nu på privatskole.

Forsker: Folkeskolerne bør hyre et reklamebureau Folkeskolen skal gøre mere ud af at profilere sig, hvis ikke den skal drænes for ressourcestærke børn.    Det mener Peter Allerup, der er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet:    - Folkeskolen har ikke formået at præsentere, hvad der menes med den grundliggende fælleskultur, og hvis folkeskolerne skal konkurrere med privatskolerne om de ressourcestærke børn, så skal det gøres tydeligere.    Ifølge Peter Allerup kan en stor del af udviklingen tilskrives den negative omtale af folkeskolerne i forbindelse med skolereformen.  Samtidig har man ikke været nok opmærksom på folkeskolens stærke sider.    - Hvis du slår op på en privatskoles hjemmeside, så kan du læse herfra og til Månen med beskrivelser af deres aktiviteter og holdninger. Hvis du slår op på en dansk folkeskole, så får du ikke samme forklaring, siger Peter Allerup.    - Det ligger ligesom i kortene, at den danske folkeskole er der jo bare. Det er vores alles skole. Man skal have tydeliggjort, hvad fordelene er ved en dansk folkeskole.    Peter Allerup mener, at Kommunernes Landsforening eller andre centrale aktører bør hyre et reklamebureau, der kan hjælpe med at profilere folkeskolerne.    - Det vil ikke skade den profiltegning, at man får tegnet et pænere billede af lærerne, end der hidtil har været, for lærererhvervet har ikke fået den store respekt de senere år, siger han.  /ritzau/   Læs mere om rapporten hos AE her