I efteråret 2016 slog lektor Hans Henrik Knoop, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, alarm over kedsomhed blandt elever. Men et år efter advarslen er det ikke blevet bedre. I 2016 oplevede 32,1 procent af eleverne i 7. – 9.-klasse "tit" eller "meget tit", at undervisningen var kedelig. I 2017 er tallet steget til 33,4 procent.
Det er en lille stigning, men ifølge Hans Henrik Knoop er det et vink om, at kedsomhed blandt skoleelever er en stor udfordring, for kedsomhed gennem længere tid kan være sundhedsskadeligt og give stress, og jo mere man keder sig, jo mindre lærer man.
- Kedsomhed er en følelse, der fortæller os, at vi spilder tid og kunne udrette mere. Kortvarig kedsomhed kan være sundt og kilde til kreativitet. Men når elever ofte eller meget ofte keder sig, er det ikke godt, siger han.
Elever, som Jyllands-Posten har talt med, peger på, at skoledagene er for ensformige med de samme typer af opgaver det meste af tiden. Der foregår for lidt kreativt, og skolen agerer for lidt med samfundet.
Det er formanden for Danske Skoleelever, Jakob Bonde Nielsen enig i.
- Skoledagene er for ens. Eleverne sidder på deres bagdel i en alt for stor del af tiden i skolen. Eleverne vil meget gerne inddrages mere i udførelsen og tilrettelæggelsen af undervisningen, og der mener vi, at lærerne i bund og grund mangler nogle kompetencer, siger Jakob Bonde Nielsen.
Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre, mener ikke, at det er godt nok, at flere elever keder sig i skolen.
- Vi sagde sidste år, at der skulle gøres noget ved problemet, og vi forsøgte at få mere fokus på praktisk undervisning og få eleverne aktiveret, men vi må erkende, at det ikke er lykkedes, siger hun til Jyllands-Posten.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) skelner mellem, hvad hun kalder for "god" og "dårlig" kedsomhed.
- Den dårlige kedsomhed, hvor børn ikke bliver mødt på deres udviklingstrin, kan vi og bør vi gøre noget ved. Den gode kedsomhed, hvor man lærer kommatering eller tysk grammatik, skal vi holde fast i. Al undervisning skal ikke laves til et cirkus, mener hun.
Elever og lærerformand uenige om løsninger Ifølge Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening, har lærerne ikke mulighed for at gøre timerne på skemaet mere spændende.- Fra politisk hold er lærerne blevet presset så meget, at de har omkring 10 minutters forberedelsestid til hver time, og det er ikke nok, siger han.
Jakob Bonde Nielsen, formand for Danske Skoleelever, mener ikke, at lærerne er klædt godt nok på til at løfte den opgave.
- Vi mener, at lærerne i bund og grund mangler nogle kompetencer. Vi mener, at lærerne mangler noget efteruddannelse i elevinddragelse, siger Jakob Bonde Nielsen.
Kritikken er Danmarks Lærerforening dog ikke enig i.
- Jeg mener ikke, at det er fair at rette kritikken mod lærerne, fordi de har simpelthen ikke nok tid til at gøre hver eneste undervisningstime spændende, og så kan de være presset til at falde tilbage til den sædvanlige undervisning. Jeg er enig i forslagene om mere inddragelse af eleverne, men det er simpelthen ikke muligt, når læreren kun har omkring 10 minutters forberedelsestid, siger Anders Bondo Christensen.
Elisa Bergmann, der er formand for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, mener heller ikke, at lærerne skal kritiseres.
Hun ser et bedre samarbejde mellem lærere og pædagoger som løsningen.
- Vi skal sørge for, at der er gode undervisningsmiljøer, og det er noget, vi som pædagoger skal hjælpe til med ved at supplere lærerne og sikre, at børnene trives og se på, hvad det er, der motiverer dem, siger Elisa Bergmann.
