Sølle 35 procent af de 17-24-årige var i februar-marts sikre på, at de ville stemme til kommunalvalget. Siden da har flere unge dog fået øjnene op for valget, og i en ny Momentum-måling foretaget hen over månedsskiftet oktober-november siger 58 procent nu, at de helt sikkert vil stemme. Altså en stigning på 23 procentpoint i løbet af otte måneder.
Tallene viser også, at næsten alle, både i befolkningen generelt og blandt de unge, nu ved, at der er kommunalvalg den 19. november. Hele 97 procent af de unge under 25 år kender til valget mod blot 45 procent i februar-marts.
Signe Bo, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, er rigtig glad for den positive udvikling.
»Når jeg ser tallene, er min første tanke: ”Fedt”. På den ene side kunne vi selvfølgelig nok forvente en positiv udvikling, jo tættere vi kommer på valget. Men omvendt hæfter jeg mig ved, at undersøgelsen jo er gennemført i en periode, hvor den store kampagne først lige var ved at blive intensiveret,« siger Signe Bo.
Hun henviser til den landsdækkende kampagne for at øge valgdeltagelsen, som Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danske Regioner og KL har igangsat med blandt andre kendte ambassadører som sangeren Simon Kvamm og komikeren Carsten Bang, der opfordrer de unge til at stemme.
»Med de her tal kan det blive en stor valgdag. Nu skal det selvfølgelig lige bære til stemmeboksen, men disse tal er under alle omstændigheder positive, for jo flere der siger, at de agter at stemme, jo flere følger med,« siger Signe Bo.
Gode intentioner
Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker ved Københavns Universitet, er glad for den stigende interesse for kommunalvalget, men advarer dog mod at overfortolke den positive udvikling i Momentum-undersøgelsen.
»Der er en masse gode intentioner i de her svar. Men vi skal være klar over, at man ikke altid ender med at handle, som man svarer i den slags undersøgelser. Vi kommer ikke i nærheden af en valgdeltagelse på 88 procent (som i undersøgelsen siger, at de helt sikkert eller sandsynligvis vil stemme, red.), så det er for tidligt at åbne champagneflaskerne. Samtidig er det meget naturligt, at opmærksomheden øges, jo tættere vi kommer på valget,« siger Kasper Møller Hansen.
Han forventer også, at opmærksomheden om valget kun vil blive større i valgkampens slutspurt, hvor politikerne for alvor kaster sig ind i kampen for at blive valgt:
»Nu hænger der plakater i lygtepælene, og kandidaterne står på gader og stræder og vil diskutere politik. Det er typisk de sidste 14 dage af en valgkamp, hvor interessen for alvor stiger. Der kommer flere diskussioner og konflikter mellem kandidaterne, som optager vælgerne.«
Signe Bo, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, mener også, at interessen vil stige endnu mere i de sidste dage inden valget. Dels fordi den store kampagne ruller for fuld kraft, men ikke mindst fordi det nu handler om reel politik.
»Fyrværkeriet er jo slet ikke blevet sendt op endnu. Det er først nu, der går politik i den, og det skulle jo gerne skabe endnu mere interesse. Nu er banen klar for politikerne, som skal overbevise folk om, hvem de skal stemme på. Indtil nu har debatten mest gået på valgdeltagelsen, og politikken bør jo gøre endnu flere interesserede,« siger Signe Bo.
Hun håber, at de unges valgdeltagelse kommer på niveau med resten af befolkningens. Om ikke ved dette valg, så i hvert fald på længere sigt.
»Det er nødvendigt at få de unge med, mens de er unge. Vi ved jo, at hvis man stemmer første gang, man har stemmeret, er der langt større chance for, at man bliver ved med at stemme i resten af livet. Derfor er det en katastrofe, hvis flere og flere unge ikke stemmer. Så mister vi jo en hel generation, og så har demokratiet et stort problem,« siger Signe Bo.
Positiv ånd
Professor Kasper Møller Hansen mener, det realistiske succeskriterium for valgdeltagelsen er, at den samlede valgdeltagelse øges med et-to procentpoint i forhold til de 65,8 procent, som stemte ved det seneste kommunalvalg i 2009.
»Men lakmusprøven er, om vi får flere unge og folk med anden etnisk baggrund til at stemme. Det er i de grupper, at valgdeltagelsen er meget lav. Hvis vi kan øge valgdeltagelsen 10 procentpoint i de grupper, vil det være meget imponerende og historisk flot, også i et internationalt perspektiv,« siger Kasper Møller Hansen.
Han mener, at det i den sidste uges tid primært handler om at høste nogle af de mange frø, der er blevet sået for at øge valgdeltagelsen. Det gælder blandt andet mobile valgsteder på gymnasier og uddannelsesinstitutioner og direkte kontakt til de unge.
»Det er en historisk kampagne, der er sat i gang for at øge valgdeltagelsen. Mange kommuner er utrolig kreative, og der foregår rigtig mange ting derude – ikke mindst i forhold til de unge. Der er skabt en positiv ånd omkring det at stemme,« siger Kasper Møller Hansen.
Han ærgrer sig dog samtidig over, at indsatserne kun i seks-syv kommuner gennemføres på en måde, så Kasper Møller Hansen og hans kolleger på Københavns Universitet kan måle på, om de lokale indsatser har effekt i forhold til valgdeltagelsen. Derudover har forskerteamet dog et samarbejde med flere ministerier om at måle på effekten af de breve og sms’er, som går direkte ud til de unge fra centralt hold.
Kasper Møller Hansen fremhæver også, at lærere på ungdomsuddannelser har en særlig rolle at spille i dagene op til valget:
»Underviserne på for eksempel gymnasier og produktionsskoler kan gøre meget både ved at tale om valget i undervisningen og ved at huske eleverne på, at de skal stemme, når vi kommer helt på valget. Nogle gange er det bare et lille puf, der skal til, for at de unge stemmer.«
Flere skal med på bølgen
Pelle Guldborg Hansen, adjunkt ved Roskilde Universitet, er ekspert i netop ”puf” eller nudging, som det mere officielt hedder, når man tilskynder folk til at gøre nogle bestemte ting som eksempelvis at stemme. Hans bedste råd til en slutspurt for at øge valgdeltagelsen er at gøre det så nemt som muligt for vælgerne at lægge en konkret plan for, hvor og hvornår de helt konkret skal stemme.
»Hvis folk først har planlagt, hvor og hvornår de vil stemme, er der langt større sandsynlighed for, at de rent faktisk får det gjort. Derfor gælder det om at gøre folk opmærksomme på, hvor de kan stemme, og få dem til at overveje, hvordan og hvornår de kan passe det ind i deres planer for dagen. Man skal gøre det simpelt for folk at lægge den plan. Hvis man har en lille tvivl om det praktiske, er der større sandsynlighed for, at man ikke får stemt,« siger Pelle Guldborg Hansen.
Han foreslår for eksempel, at man kan dele kort ud med placeringen af valgstederne uden for uddannelsesinstitutioner. Og han roser de initiativer, der allerede er taget med for eksempel at lægge ind på rejseplanen.dk og oplyse i offentlige transportmidler, hvor man kan stemme før selve valgdagen.
Derudover fremhæver Pelle Guldborg Hansen vigtigheden af, at der ikke mindst blandt de unge skabes en fornemmelse af, at ”alle de andre også stemmer”, så endnu flere vil stemme. Han mener derfor, at den positive udvikling i interessen, som Momentum-undersøgelserne viser, i sig selv kan bruges til at øge interessen yderligere.
»Hvis der er en forventning til, at man stemmer, er der også en større sandsynlighed for, at man faktisk gør det. Med de her tal kan man melde ud, at fire ud af fem unge har tænkt sig at stemme, og det kan i sig selv få nogle flere til at stemme. Man kan spørge folk: ”Hvad med dig, skal du ikke også stemme?” På den måde kan tallene være en løftestang til at få flere med på bølgen,« siger Pelle Guldborg Hansen.
