Forskere retter hård kritik mod Bo Smith-udvalgets arbejde

Ledelse

22/10/2017 18:13

Nick Allentoft

Bo Smith-udvalget frikendte i 2015 embedsværket for at ligge under for politisk pres. Men udvalgets konklusioner bygger på tyndt grundlag, lyder det fra to forskere. Udvalgsformand afviser

Konklusioner uden belæg, forbehold, der forsvinder, og undersøgelser med så store metodiske problemer, at man reelt ikke kan bruge dem til noget. Bo Smith-udvalget, der i 2015 efter flere skandalesager i embedsværket stod for at undersøge, om det danske embedsmandssystem ligger under for politisk pres, får nu usædvanlig hård kritik fra to samfundsforskere. Det skriver Information.

»Undersøgelserne ville kun kunne bestå en eksamen i samfundsvidenskabelig metode, hvis man var venlig,« siger Carina Saxlund Bischoff, lektor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, der sammen med Pernille Boye Koch, lektor i offentlig ret på Roskilde Universitet, rejser kritikken.

Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen – Kodex VII

Kodekset består af syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen, som udfører ministerbetjening i en eller anden form. 

Syv centrale pligter 
1. Lovlighed 
2. Sandhed 
3. Faglighed 
4. Udvikling og samarbejde 
5. Ansvar og ledelse 
6. Åbenhed om fejl 
7. Partipolitisk neutralitet

Pligterne beskrives og uddybes i kodekset, som uddeles til over 10.000 embedsmænd i ministerier og styrelser. Kodekset bygger på de gældende regler. Det giver en ny, mere enkel og klar fremstilling af centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen. 

Kodekset kommer som led i det arbejde, som ministerierne i det sidste års tid har igangsat for at fastholde god embedsmandsadfærd. 

Materialet – som har fået navnet ”Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen – Kodex VII” kan findes på hjemmesidenwww.modst.dk/kodexvii.

 

Bo Smith-udvalget blev nedsat af embedsmændenes eget fagforbund DJØF i 2014, efter at en række skandalesager, herunder sagen om nødløgnen over for Folketingets Retsudvalg og de ulovlige afslag til statsløse, havde rejst debat om, hvorvidt der var problemer med politisk pres i det danske embedsmandssystem.

LÆS OGSÅ: Topleder tænder den brændende platform

Udvalgets konklusioner, der i 2015 blev præsenteret for offentligheden med deltagelse af finansminister Bjarne Corydon (S) og tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), var, at embedsværket i det store hele kunne frikendes.

Men ifølge forskerne, der i en artikel i tidsskriftet Politica gennemgår det metodiske arbejde bag udvalgets konklusioner, er der ikke belæg for frikendelsen i udvalgets undersøgelser.

Snarere tværtimod, mener forskerne, der bl.a. peger på et problem med en spørgeskemaundersøgelse, som 2.611 embedsmænd har svaret på. I undersøgelsen bad Bo Smith-udvalget embedsmændene tage stilling til en række fiktive scenarier, og i et af scenarierne vælger hver fjerde embedsmand ifølge forskerne at medvirke til lovbrud efter at have været udsat for politisk pres.

Et andet problem er ifølge forskerne den måde, hvorpå udvalget afviser, at der i de senere år skulle være kommet flere problematiske sager i embedsværket.

Udvalget bruger nemlig antallet af officielt nedsatte undersøgelser til at sige noget om antallet af problematiske sager. Det kan man ifølge Pernille Boye Koch ikke. For det første, fordi der kan være et mørketal, som undersøgelserne ikke dækker. For det andet, fordi en officiel undersøgelse er betinget af, om der er et politisk flertal for at igangsætte den.

Andre steder er det ifølge forskerne umuligt at gennemskue, hvordan Bo Smith-udvalget er kommet frem til sine konklusioner.

»Du skal fremlægge dit undersøgelsesmateriale, så andre kan se det efter og tjekke, om de ville nå frem til samme konklusion. Det er ret grundlæggende universelle videnskabelige undersøgelsesprincipper, der er problemer med,« siger Carina Saxlund Bischoff til Information.

At Bo Smith-udvalgets konklusioner i flere tilfælde baserer sig på tvivlsomt udførte undersøgelser, er særligt problematisk, fordi udvalget er blevet brugt af både politikere og i forskerkredse til at lægge debatten om embedsværket død, siger Pernille Boye Koch.

»Bo Smith-udvalgets undersøgelse er blevet brugt til at afvise den bekymring, man kunne have for, at et for stort politisk pres har ført til, at der er noget galt i embedsværket,« siger Pernille Boye Koch.

Carina Saxlund Bischoff tilføjer: »Det væsentlige er at få frem, at udvalget simpelthen ikke kan drage sine konklusioner på det grundlag. Vi siger ikke, at der er sket en kæmpe udvikling i sager, eller at der er store brud på embedsmandsnormerne. Vi ved det ikke, for det er ikke blevet ordentligt undersøgt,« siger hun.

Bo Smith, der er tidligere departementschef i Beskæftigelsesministeriet og formand for Bo Smith-udvalget, afviser kritikken:

»Jeg kan konstatere, at det var forskere med lang, dokumenteret kompetence i samfundsvidenskabelig forskning, der bistod os med undersøgelserne. At Pernille Boye Koch, der er juridisk lektor, og hendes medforfatter nu retter en kritik mod undersøgelserne, som punkt for punkt kan tilbagevises, tager jeg ærlig talt let,« siger han.

»Der var en påstand om, at embedsværket var blevet mere og mere politiseret, og at respekten for de grundlæggende normer for embedsmandsarbejde var blevet nedprioriteret til fordel for politiske hensyn. Vi nåede frem til, at der ikke er nogen indikation på, at vores system er kørt i hegnet. Og hvis man ellers gør noget for, at embedsmændene følger med og understøtter folkestyret og retsstaten, har vi et godt system,« siger han til Information.

Hele historien hos Information

Mest Læste

Annonce