Kommunernes spareiver er lidt mindre end sidste år set i forhold til, hvor mange kommuner der skal spare for at få balance i budgettet. Men mange kommuner er alligevel oppe på at skulle finde besparelser for stort set samme beløb i 2014 som i 2013-budgettet. I gennemsnit sparer kommunerne stort set det samme i 2014 som i år. Besparelserne er størst på daginstitutioner og ældrepleje. Det viser en foreløbig opgørelse, udarbejdet i samarbejde mellem FTF og OAO (Offentligt Ansattes Organisationer – LO’s paraplyorganisation for offentligt ansatte).
OAO og FTF har i samarbejde med FOA gennemgået budgetforslag fra 36 kommuner. For 34 af kommunerne har det været muligt at sammenfatte sparerammen i budgetforslagene. Denne foreløbige gennemgang af forslagene bekræfter det billede, der har tegnet sig de seneste år, hvor kommunerne forsøger at nedbringe udgifter til service og drift og effektivisere opgaverne.
Kommunerne sparer på serviceudgifterne
FTF og OAO har sammenlignet spareniveauet med niveauet for sidste års besparelser på driftsudgifterne. Det har været muligt at sammenligne 30 af de 36 kommuner. Her tegner der sig et billede af, at mange kommuner sparede mere i 2013. Nærmere bestemt har 16 kommuner sparet mere i 2013, mens 11 kommuner planlægger at spare mere i 2014. For de resterende tre kommuner har der kun været små marginale udsving i besparelsesomfanget.
Det billede bliver lidt anderledes ved et skøn over kommunernes gennemsnitsbesparelser. I grove træk er omfanget i gennemsnit nogenlunde det samme i 2014 som i 2013. Det gælder blandt andet for undersøgelsens to største kommuner (Odense og København), som tilsammen udgør godt 13 procent af kommunernes samlede serviceramme og derfor vægter meget i gennemsnittet for de udvalgte kommuner.
Kommuner skærer i serviceudgifter
Samlet bekræfter analysen af dette års budgettal det grundlæggende billede, der har tegnet sig de seneste år: Kommunerne nedbringer deres serviceudgifter gennem ret omfattende besparelser og effektiviseringer, selvom der samlet set er tale om nulvækst i de kommunale budgetrammer (men dog negativ realvækst målt i forhold til de oprindelige budgetter for 2013 som følge af overflytning til anlægsrammen).
I 2013 lå kommunernes serviceudgifter ca. 1 procent under den ramme for serviceudgifter, der er aftalt mellem regeringen og KL. I år har det på baggrund af det foreliggende budgetmateriale endnu ikke været muligt at sammenholde kommunernes driftsbudgetter med den serviceramme, der er udmeldt fra KL.
SFO og fritidshjem i skudlinjen
Gennemgangen af de 36 kommuner giver desuden et billede af, hvilke spareforslag, der går igen på tværs af kommunerne. For 32 af kommunerne har det været muligt at udarbejde en oversigt over konkrete spareforslag.
Indenfor børn- og ungeområdet ønsker 15 ud af de 32 kommuner, som organisationerne har forslag fra, at hente besparelser på SFO eller fritidshjem. Disse besparelser er en konsekvens af skolereformen, som giver børnene en længere skoledag, og dermed mulighed for at spare på fritidshjem og i SFO. Et eksempel på en sådan besparelse findes i Københavns Kommune, hvor man ønsker at spare 4,9 millioner kroner på fritidstilbud som følge af stigende timetal i skolerne. Samme tendens findes i Roskilde og Odense, hvor kommunen arbejder med et forslag om at reducere åbningstiden i Klubber og SFO’er som en konsekvens af skolereformen.
Mere end 25 procent af de undersøgte kommuner har fremsat forslag om øget anvendelse af velfærdsteknologi. Indførelsen af sådanne nye teknologier giver kommunerne mulighed for at reducere bemandingen og dermed spare penge. Et eksempel på øget anvendelse af velfærdsteknologi findes i Middelfart kommune, hvor der forventes en besparelse på 1 mio. kr. ved at effektivisere servicen i plejeboliger og demensboliger via investeringer i velfærdsteknologi.
Ældre med særlige behov må holde for
Desuden arbejder 28 procent af kommunerne med revisitering som spare-instrument både hos borgere med særlige behov og på ældreområdet. I Middelfart kommune arbejdes der fx med et forslag om at gennemgå de længerevarende botilbud, der er tildelt fysisk og psykisk syge. Kommunen forventer, at en sådan gennemgang kan indbring en besparelse på 0,9 mio. kr.
Befordringsområdet rammes også af besparelser. Blandt de undersøgte kommuner er det dog kun fire kommuner, som planlægger besparelser indenfor området. Eksempelvis arbejder Middelfart kommune med et forslag om at minimere solotransporten på skoleområdet. En sådan spareøvelse forventes at indbringe 0,5 mio. kr. til kommunekassen. Baggrunden for besparelserne på befordring skal findes i økonomiaftalen mellem Regeringen og KL, hvor der er givet tilsagn om at finde 430 mio. kr. På den baggrund er det relativt få kommuner, der øjensynligt vil træffe beslutning om yderligere besparelser på det område.
Fakta: Vær med til at præge budgettet
FTF og OAO har sammen udarbejdet et nyt værktøj - et papir med budgetidéer, som tillidsmændene kan bruge, når de gennemgår kommunens budgetmateriale (prioriteringskatalog, budgetforslag, rammepapirer m.m.).
Idéerne er samlet fra møder med B-siden i de kommunale MED-hovedudvalg juni-september 2013 om budget 2014.
Papiret oplister desuden en række spørgsmål, som det ofte vil være en god ide at drøfte i forbindelse med budgetbehandlingen i MED.
Hent budgettjeklisten her (PDF)
Oversigt over kommunernes budgetrammer
FTF analyse: Politikere løber fra ansvaret for sparerunder i det offentlige
FTF analyse: Kommunale institutioner tør ikke bruge deres penge
