Det er nødvendigt med en årlig vækst på 1,1 procent, hvis der skal være råd til, at den offentlige sektor følger med kvalitetsudviklingen i det øvrige samfund. Det er både fastslået af den forrige Løkke-regering i 2025-planen og i den seneste Vismandsrapport. Men den nuværende regering lægger op til en vækst på kun 0,3 procent.
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
En årlig vækst på 1,1 procent sikrer både, at der er penge til, at den offentlige sektor kan følge med den kvalitetsudvikling, som finder sted i samfundet, fx ved at skolerne er opdateret med den nyeste teknologi, og at sygehuse kan behandle borgerne med den bedste medicin og tilbyde undersøgelser med opdateret udstyr - OG det sikrer samtidig, at den offentlige sektor følger med det voksende antal borgere: I 2025 vil der fx være ca. 260.000 flere småbørn (0 - 5årige) og ældre +70-årige.
Væksten på 1,1 procent, der på den måde skal til for at holde offentlige sektor tidssvarende, svarer til 59.000 flere offentligt ansatte i 2025, end der vil være med regeringens foreslåede vækst på 0,3 procent om året. Det viser nye beregninger fra hovedorganisationen FTF.
Med en vækst på 1,1 procent vil det offentlige forbrug ikke udgøre en større andel af Danmarks økonomi, men blot fastholde samme andel som i dag svarende til 25,6 pct. af strukturelt BNP. Hvis regeringens politik gennemføres, vil det offentlige forbrug kun udgøre 24,3 procent af strukturelt BNP i 2025.
Udhulingen af den offentlige sektor må stoppe
Formand for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey, advarer mod at indføre en vækst på 0,3 procent i det offentlige forbrug, fordi det uundgåeligt fører til, at velfærden vil blive forringet.
"De offentligt ansatte løber allerede stærkere end nogensinde; i den seneste tid har vi set flere eksempler på, at de offentligt ansatte siger fra på fx plejehjem og sygehuse. Omfanget af stress og psykisk overbelastning af medarbejderne eksploderer i de her år, fordi opgaver og ressourcer ikke hænger sammen", siger hun.
Bente Sorgenfrey mener, at man i den aktuelle debat om effektivisering af den offentlige sektor helt glemmer, at den offentlige sektor i en lang årrække allerede har effektiviseret.
"Enhver virksomhed skal naturligvis løbende se på effektivisering - også de offentlige. Men man kan ikke blive ved med at effektivisere ved at gøre mere på den samme måde. Den offentlige sektor har i lang tid været underlagt historisk lave vækstrater; citronen kan dårligt presses mere på den konto", siger hun.
Ny styring af den offentlige sektor
Bente Sorgenfrey mener, at effektivisering må fremover ske ved en bedre styring med mindre kontrol og mere tillid til fagligheden hos de ansatte.
Også den offentlige arbejdsgiver, Danske Regioner, ser ud til at have nået grænsen. Samtlige regionsformænd har netop sagt stop ift. at blive ved med at øge produktiviteten med 2 procent - sådan som regionerne i regionsaftalerne er blevet pålagt hvert eneste år siden 2003. Formændene har meldt ud, at det kan de ikke blive ved med: nu vil de i højere grad til at måle på kvalitet i stedet for kvantitet.
Bente Sorgenfrey peger på, at regeringens udspil ikke engang vil dække befolkningstilvæksten.
"Hvis kvalitet i velfærden ikke skal sættes i stå i forhold til det øvrige samfund, skal det offentlige forbrug vokse med 1,1 procent om året. Det fastslog den forrige Løkke-regering også i deres helhedsplan. Men nu ønsker regeringen en vækst, der ikke engang kan følge med demografien", siger hun.
Bente Sorgenfrey finder det ubegribeligt, at kvaliteten ikke skal have mulighed for at udvikle sig på samme niveau som det øvrige samfund på områder som er så centrale i danskernes hverdag som fx sygehuse, ældrepleje, børnepasning og skolegang.
Tre spørgsmål til Bente Sorgenfrey
Finansministeren har argumenteret med, at antallet af offentligt ansatte ikke nødvendigvis er det rigtige mål for, hvor meget offentlig service man får. Han peger på, at velfærd også kan udliciteres og udføres af privat ansatte. Har han en pointe?
"Antallet af ansatte har selvfølgelig afgørende betydning for kvaliteten af velfærdsydelserne. Selv om opgaven eventuelt er udliciteret, er det stadig den offentlige sektor, der betaler for at få opgaven udført. Dermed er det stadig det samme antal hænder, der er brug for til en bestemt opgave.
59.000 flere offentligt ansatte end det regeringen lægger op til - lyder det ikke af mange?"
Regeringen regner med, at beskæftigelsen i 2025 vil være steget med mere end 200.000 personer. Hele den stigning bør ske indenfor den private sektor, mener regeringen. Men en mindre andel af den stigning må nødvendigvis ske i den offentlige sektor, hvis man vil have en offentlig sektor af en standard, vi kender i dag. Og der er på ingen måde tale om, at væksten i det offentlige vil skygge for det private".
Du siger, at også offentlige virksomheder løbende må se på effektivisering. Hvorfor er du så imod at holde væksten lidt lavere end 1,1 procent?
"Det er helt afgørende, at man indhenter eventuelle effektiviseringsgevinster, før man begynder at spare. Massefyringerne i SKAT før et nyt IT-system overhovedet havde vist sig at virke, har med al skræmmende tydelighed vist, at den rækkefølge kan have fatale konsekvenser. Den offentlige sektor har sparet i mange år; den videre udvikling må ske gennem en styrings- og ledelsesreform af den offentlige sektor".
