G20 lande skal høre om dansk digitalisering i sundhedsvæsnet

Den digitale indgang til det danske sundhedsvæsen sundhed.dk bliver på G20 møde brugt som det gode eksempel på, hvordan man kan spare samfundet for tid og penge.

Når verdens finansielle topledere samles til G20 mødet i Hamburg den 7.- 8. juli diskuterer de tiltag, der kan fremme en stabil international økonomi. I den sammenhæng har G20 ledelsen bedt om en artikel og en kort video om den danske sundhedsportal sundhed.dk som et godt eksempel på, hvordan man kan spare tid og penge i sundhedsvæsenet.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

Visningen af sundhedsdata som på sundhed.dk, hvor man giver borgerne adgang til blandt andet egne journaler, recepter, laboratoriesvar og vaccinationsoversigt, er nemlig ikke set i ret mange andre lande.

"Når man fremviser sundhedsdata som på sundhed.dk, gør man borgerne til ligeværdige partnere med de sundhedsfaglige, hvor borgerne for eksempel inden konsultationer og operationer på hospitalet kan forberede sig ved at læse sine journaler og prøvesvar, hvilket i sidste ende sparer tid og penge i sundhedssystemet," forklarer Jens Stenbæk, bestyrelsesformand for sundhed.dk.

OECD vurderer, at offentlige myndigheder, der bruger data systematisk til at forbedre deres arbejdsgange, reducerer driftsomkostningerne med 15-20 procent.

"Derfor giver det så god mening - både for den enkelte borger, for den sundhedsfaglige og for den nationale økonomi, at vi i Danmark fremhæver sundhedsdata som afgørende for kvalitetsforbedring og sundhedsforskning, som betydelige drivkræfter i den fortsatte udvikling af sundhedsvæsenet," siger Jens Stenbæk.

Personlig samtale med Angela Merkel

G20 mødets interesse for sundhed.dk er kommet i forlængelse af en personlig invitation fra Angela Merkel, hvor hun inviterede direktør for sundhed.dk, Morten Elbæk Petersen til 3rd German International Forum i Berlin for nogle måneder siden. Kansleren viste stor interesse for sundhed.dk løsningen, og hun bad ham fortælle, hvordan vi i Danmark har opbygget en fælles indgang til sundhedsvæsenet, hvilken gavn både borgerne og samfundet har af sundhed.dk og ikke mindst, hvordan det er lykkes os i Danmark at få 1,7 millioner unikke brugere på portalen hver måned.

Læs mere om digitalisering på vores temaside

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi slår for alvor til nu. Følg med i udviklingen på vores tema-side her.

Mangler dine budskaber? Så bliv udgiver på DenOffentlige. Skriv til Claus Grønborg.

En af Morten Elbæk Petersens pointer i den snak er en brugervenlig og teknisk sikker infrastruktur og tillid til samfundet.

"Man skal skabe en kultur, hvor borgerne har et demokratisk medejerskab af alle offentlige institutioner som for eksempel skoler og sygehuse, og at man herigennem opbygger et engagement og en grundfæstet tillid i samfundet. Det skaber en fundament for, at der også er tillid til, at sundhedsvæsnet håndtere borgernes personlige data på forsvarlig vis", siger han.

Generelt har udlandets interesse for sundhed.dk været overvældende stor gennem de senere år. Således har 35 lande over hele verden kontaktet sundhed.dk for at få at vide, hvordan Danmark gør.

Og Danmark tøver ikke med at dele erfaringerne:

"Den vellykkede implementering af sundhed.dk - som blev lanceret i 2003 - bygger på forskellige nøglefaktorer som en fælles, ambitiøs national sundheds-IT-strategi og en sammenhængende, offentlig finansiering baseret på et økonomisk perspektiv for at reducere omkostningerne. Hertil kommer den tillidsbaserede kultur, forventningerne til gennemsigtighed, den høje pålidelighed i de offentlige myndigheder," forklarer Jens Stenbæk.

Interessen for portalen har fået en række leverandører fra sundhedsinnovationssektoren til at gå sammen om at etablere "Sundhed.dk International Foundation" for at omsætte denne til eksport.

Fakta om sundhed.dk

  • Sundhed.dk er danskernes digitale indgang til sundhedsvæsenet.
  • 3 millioner danskere kender sundhed.dk, heraf har knap 2 millioner brugt portalen de sidste 12 måneder.
  • Sundhed.dk har 1,7 millioner unikke brugere pr. måned.
  • På sundhed.dk kan man blandt andet:

- Se sin journal fra undersøgelser og indlæggelser på hospitalet,

- Se hvilke sundhedstilbud, man gratis kan benytte i sin kommune,

- Få et overblik over egne og sine børns vaccinationer,

- Søge viden om sundhed, forebyggelse og sygdomme,

- Finde den billigste tandlæge i sit område,

- Få et overblik over sin receptpligtige medicin og forny sin recept,

- Finde fysioterapeuter, gynækologer og andre behandlere samt se ventetider på behandlere.

Sundhed.dk viser data fra officielle sundhedsfaglige kilder for borgere og sundhedsprofessionelle og muliggør kommunikation sundhedsfaglige imellem samtidig med, at borgere og deres pårørende får adgang til at se deres egne sundhedsdata - alt sammen på et samlet sted. På den måde sikrer portalen overordnede mål om at gøre patienter og borgere til aktive medspillere i deres eget sundhedsforløb - og muliggør en konsistent deling af sundhedsdata på tværs af sektorer for de sundhedsprofessionelle.  Bag sundhed.dk står Danske Regioner, Sundheds- og Ældreministeriet, og Kommunernes Landsforening.  

Emneord: Sundhedsdata, G20, Jens Stenbæk, Morten Elbæk Petersen, Juli 2017
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1094 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige