Goldman Sachs skal nok holde sig fra folkeskolen

Velfærd

19/02/2014 11:16

Nick Allentoft

Daginstitutioner og folkeskoler ejet gennem kapitalfonde af Goldman Sachs' onde kapitalister, kun drevet med profitmaksimering for øje. Dét billede er nu ved at rodfæste sig som ideen bag Produktivitetskommissionens seneste anbefalinger - allerede inden debatten om mere og bedre offentligt-privat samarbejde er kommet i gang. Det er beskæmmende, for nye løsninger er tvingende nødvendige i en tid, hvor den offentlige sektor skal nytænkes.

Perspektiverne for ny vækst gennem mere offentligt-privat samarbejde fik et alvorligt stenslag med reaktionerne på Produktivitetskommissionens rapport om OPS. Automatreaktionerne fra organisationer og politikere giver indtryk af, at kapitalfonde og andre, i danske øjne, onde kapitalister vil tjene penge på danske vuggestuebørn og skoleelever - de såkaldte bløde velfærdsområder, der handler om mennesker.  

Men der er allerede aktører, der tjener penge på velfærd.

Der er privat organisering i form af selvejende fritidshjem, daginstitutioner, børnehaver og sågar plejehjem, der af mange kommuner behandles urimeligt, fordi de gør tingene bedre eller anderledes end kommunale enheder.

Der er allerede kapitalister som hollandske Welzorg og svenske Attendo, der ejer virksomheder med primær forretning på bløde velfærdsområder. Der er fondsejede virksomheder som Tryghedsgruppen, der bidrager til udviklingen af nye virksomheder og velfærdsløsninger. Der er Falck, som har bl.a. har ansvar for at slukke brande eller rykke hurtigst muligt ud, når en borger får hjertestop. Det går sådan set fint, og perspektiverne for nye danske arbejdspladser og eksportvirksomheder er reelle. Det er derfor ærgerligt, at debatten lukker før den kommer i gang, men sådan er den onde ånd over offentligt privat samarbejde åbenbart.

Vejen til ny vækst

Virksomheder og organisationer som Zealand Care, Attendo, Quick Care, Berendsen, Intervare, Filadelfia, Cura Pleje og mange andre står klar med nytænkning og visioner, der kan tilføre den offentlige sektor fornyelse.

Masser af offentlige enheder har både vilje og ressourcer til at invitere private aktører ind i udviklingen af fremtidens velfærdsløsninger. Men deres åbenhed lukkes ofte igen når den onde ånd over OPS viser sig og lukker en god konstruktiv dialog om mulighederne.

Derfor er det beskæmmende, at Produktivitetskommissionens rapport om offentligt privat samarbejde blev brutalt skudt ned som ond kapitalistisk propaganda, der vil smadre skoler og daginstitutioner gennem privatiseringer.

Nuvel. Produktivitetskommissionens rapport er meget jævn og består mestendels af en opremsning af kendte udfordringer, eksempler og muligheder. Det havde været berigende for debatten om kommissionen var kommet med overbevisende nye tal, der dokumenterer effekter og potentialer i højere grad - eksempelvis nogle beregninger, der viser potentialet i nye arbejdspladser og vækstvirksomheder, når de offentlige og private sektorer formår at samarbejde med blik for nye muligheder. Hvilke nye globale danske virksomheder er eksempelvis på vej på det dynamiske velfærdsteknologiske områder? Eller kommissionen kunne have gået dybere ned i dilemmaet ved at en professionshøjskole som VIA i Jylland sælger konsulentydelser til kineserne på dagtilbudsområdet uden umiddelbart blik for vækstpotentialet for dansk erhvervsliv.

Fremtidens offentligt-private samarbejde kan skabe ny vækst. De bløde velfærdsområder som daginstitutioner, skoler eller fritidshjem er områder med perspektiv, fordi masser af lande uden for Danmark skriger på koncepter og løsninger til de institutionssamfund, de er ved at opbygge. Præcis som VIA har konstateret. Derfor har netop disse områder potentiale til fremtidens danske ISS eller Falck, som er blevet globale aktører med afsæt i velfærdsmodellens grundvilkår, skabt i tæt tillidsfuldt samarbejde mellem det offentlige behov og de private driftsherrer.

Ny vinkel til debatten

Kommissionen peger i sin rapport på en række væsentlige barrierer for dynamikken i samarbejdet mellem offentlige og private aktører. Men mere interessant rejser Produktivitetskommissionen en debat om kommunernes rolle i fremtiden. En konsekvens af, at kommuner er i konstant balance mellem egne interesser i vedligehold af serviceydelser og brugen af private samarbejdspartnere og leverandører - private forstået som en blanding af virksomheder, selvejende institutioner, fonde og foreningsdrift.

Når kommunerne på én gang skal varetage egne interesser omkring kommunale daginstitutioner, børnehaver og fritidshjem og samtidig samarbejde udviklende med private ditto'er opstår et regulært driftsdilemma, som kun politikere kan løse ved at ophæve en række af de barrierer som Produktivitetskommissionen peger på. Det er klart, at udviklingen går i stå, når kommunerne ofte bruger mere energi på at afklare, hvad de må eller ikke må.

Det er kommunernes fornemste opgave, at velfærdsmaskinen er veldrevet. At borgerne får de ydelser, de er med til at finansiere og den service, velfærdssystemet er bygget for at levere. Derfra kan der være driftsformer og løsninger, som kommunerne skaber i samarbejde med de aktører, der varetager selve udførelsen af opgaverne.

Resultatet af rapporten fra Produktivitetskommissionen kunne derfor logisk være, at Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde, ROPS, - som blev nedsat for snart et år siden i et forsøg på at revitalisere betydningen af netop OPS - kom ud af startblokken. ROPS burde være den klare stemme, der holder debatten på sporet og udnytter mulighederne for at fremme de gode eksempler åbent og konstruktivt.  

Men når politikerne går ned i deres ideologiske skyttegrave lukker den konstruktive debat ned. Ingen tør udfordre de politiske ideologiske automatreaktioner hos røde og blå for alvor. 

Og Goldman Sachs? Bare rolig, de viser sig først, hvis vi lader os begrænse i vores udvikling og dygtighed. Når vi glemmer at debattere det væsentlige og lader tilfældet råde over udviklingen. 

Præcis som det er tilfældet med DONG. 

 

Mest Læste

Annonce