Hvad er meningen? Økonomistyringen har sejret ad h' til

Økonomistyringen har sejret ad h' til. Vi har behov for en bredere debat om, hvad styring og lederskab kan være i et mangfoldigt samfund under opbrud og stærk forvandling. Skandinavien kan give svar, skriver professor Preben Melander.

I en lille menneskealder har tidsskriftet Økonomistyring & Informatik (Ø & I) arbejdet på at skabe nærværende debat i Skandinavien om, hvad lederskab og styringsteknologi kan være i et demokratisk samfund. I 2018 må vi erkende at første del af tidsskriftets titel, netop økonomistyring, også har hjulpet en udemokratisk udvikling. Vi ser i dag en verden med voksende populisme, racisme og afdemokratisering, overvældende overbureaukratisering og fællesskab i forfald. Derfor må vi tage ansvar for at udvikle samfundslederskabet i Skandinavien ud fra et endnu tydeligere menneske- og samfundsperspektiv. Ø&I bliver til Samfundslederskab i Skandinavien og fortsætter sin forskning og samfundsdebat på DenOffentlige.dk. 

Ø & I bliver til Samfundslederskab i Skandinavien

Tidsskriftet Samfundslederskab i Skandinavien er en relancering af det 32 år gamle forskertidsskriftet Ø & I - Økonomistyring & Informatik, der nu er blevet digitalt og en del af DenOffentlige.

Samfundslederskab i Skandinavien lægger vægt på empiriske studier af ledelsespraksis og har hele Skandinavien som redaktionelt afsæt.

Læs mere her

Konkurrencestaten har udfordret vores demokratiske frihed 

Den globale samfundsudvikling, vi har set over de seneste 30 år, har ændret kravene og betingelserne for styring og lederskab radikalt. Konkurrencestatens markedsøkonomiske samfundssyn har skabt et præstations- og produktionsorienteret syn på menneskers arbejds- og privatliv. Det bygger på en ensidig rationel, funktionalistisk og materialistisk opfattelse af samfundets værdiskabelse. F.eks. har vi i den offentlige sektor siden 1980´erne udviklet et centralistisk og økonomibaseret styringsregime, der under betegnelsen ”New Public Management” har ført til et tællesystem med omfattende målinger af medarbejdernes præstationer, omkostningsforbrug og om muligt opnåede serviceeffekter. Dette finansielle kontrolsystem har legitimeret et overbureaukrati, som har resulteret i et enormt og stor set uundgåeligt produktivitetstab, der møder stor modstand blandt producenterne. Trods mange reformforsøg på afbureaukratisering er præstationsmålingerne blot øget med negative konsekvenser for medarbejdernes produktivitet og motivation. De seneste års påtvungne digitalisering har yderligere øget medarbejdernes administrative belastning. Denne uheldige udvikling er befordret af en centralistisk magtstruktur, der kun har ringe blik for de sociale og menneskelige konsekvenser. Vi må konstatere, at økonomistyringen har haft negative effekter for samfundets produktivitet, organisatoriske funktionalitet og borgernes oplevede demokratiske frihed.

Teknokratisering fører os mod yderfløjene 

En anden og mere skjult side af den fortsat ensidige styringsbelastning ligger i omdannelsen af samfundet til et gennemsyret og dehumant teknokrati, som har ændret borgernes selvopfattelse og menneske- og samfundssyn. Vi ser en tiltagende asocial og aggressiv ændring af borgernes identitet, hvor man ofte ser andre mennesker som konkurrenter og værdiløse, hvis de ikke er en del af ens egen klike. Vi taler f.eks. om et splittet samfund i åndeligt forfald, hvor ansvaret for fællesskabet og respekten for næsten og demokratiet er på retur. Den skandinaviske samfundsmodel, som vi lovpriste for blot 10 år siden, er i dag svær at få øje på. Vi oplever i stigende grad en øget fremmedgørelse og afstand mellem top og bund og mellem politikerne og borgerne. Nogle kalder det for ”politikerlede”. Man kan spore en synlig aggressivitet overalt i samfundet, nok fordi stadig flere mennesker føler sig som tabere, tilsidesat og ekskluderet som følge af den større økonomiske, ressourcemæssige og kompetencemæssige ulighed. Dette har betydet en afdemokratisering af fællesskabets værdier, hvor vælgerne overalt i den vestlige verden er på vej mod yderfløjene og foretrækker magtfulde ledere, som fremturer med deres populistiske løsninger. Den øgede specialisering og teknokratisering af arbejdsudbuddet, kompetencekravene og uddannelsessystemet har resulteret i, at flere mennesker er uden fast tilknytning til jobmarkedet og fællesskabet. Den frie bevægelighed af arbejdskraft i EU og det øgede indvandringspres har ført til et hårdt og kynisk arbejdsmarked med flere daglejere og løst ansatte med ofte urimelige lønvilkår. Set ud fra et økonomisk nytteperspektiv vil det øgede udbud af billig arbejdskraft måske nok på kort sigt kunne føre til en begrænset økonomisk vækst, men set i forhold til samfundets sammenhængskraft, demokrati og sociale stabilitet kan denne udvikling og ensidige optimering føre til en øget splittelse, opbrud, med flere konflikter og social uro. Verden er på mange måder præget af større politisk usikkerhed. Vi er på vej mod en materialistisk samfundskultur præget af nationalisme, totalitarisme og racisme, som på mange måder minder om 1930´erne. Disse tendenser har en tilbøjelighed til at blive spredt sig på tværs af grænserne, ligesom vi har set det i tidligere krisetider.

Klode og klima lider under vores vækststræben 

Sidst men ikke mindst har den ensidige og øgede stræben efter økonomisk vækst, konkurrenceskabelse, jagt på materiel velfærd og øget forbrug bidraget til et markant pres på klodens og naturens ressourcer. Den tiltagende forurening og de globale klimaproblemer er faktorer, som økonomistyringens vækst- og produktionslogik stadig kun i ringe grad har taget med i sine politiske overvejelser, præstationsmål og kalkulationer. Bæredygtighed gælder således ikke kun vores sociale relationer og værdier, men også vort forhold til naturen og klodens fremtidige overlevelsesmuligheder og dermed konsekvenserne for menneskers eksistens og levevilkår.

Det er interessant at bemærke, at økonomistyring og digitalisering i dag både i teori og i praksis kun i ringe grad inddrager de alternative effekter og konsekvenser, der ligger udenfor de traditionelle økonomiske og målbare vækstmål. Ganske vist har nogle pionervirksomheder forsøgt sig med andre værdiopgørelser og bundlinjer end den traditionelle finansmodel. Man har f.eks. talt om den tredobbelte bundlinje. Heri indgår udover den økonomiske værdiskala i form af overskud og afkast også mål for den sociale og menneskelige trivsel og den økologiske og miljømæssige bæredygtighed. Disse alternative værdisyn er naturligvis yderst relevante, men vi må konstatere, at det er meget sparsomt, hvad disse lokale forsøg med andre værdiopgørelser er blevet til udover nogle begrænsede sporadiske forsøg uden større samfundseffekt. De er ofte primært styret ud fra populistiske og politiske public relations hensyn i forhold til finansmarkedet. De tages heller ikke alvorligt i den skandinaviske lederskabsdebat. De indgår heller ikke i de politiske overvejelser om nye præstationsmål, som f.eks. er oppe til debat i de aktuelle politiske drøftelser om reformer af fremtidens offentlige styring og ledelse. Denne prioritering afspejler til fulde det dominerende økonomistyringsregime, der stadig præger ledelsesdebatten i de skandinaviske samfund.

Få SiS direkte i indbakken

Tilmeld dig Samfundslederskab i Skandinaviens nyhedsbrev

- og følg med i Skandinaviens førende samfunds- og ledelsesforskning. 

Det er derfor oplagt og samfundsmæssigt nødvendigt, at vi prioriterer ideerne om at anskue økonomistyringens resultat- og præstationsmålinger i et bredere politisk, socialt, menneskeværdigt og samfundsskabende perspektiv. Dette er en af grundene til, at vi har udvidet og tilpasset Ø&I´s faglige profil med henblik på at intensivere den kritiske og konstruktivistiske ledelsesdebat ude i samfundet.

En tiltrængt fornyelse af den skandinaviske samfundsmodel

Den globale politiske udvikling i verden er præget af opløsningstendenser, der går i en modsat retning end den, som vi hidtil har kæmpet for i Norden. Store lande som USA, Kina og Rusland og med dem en række af deres medløbere er på vej mod regimer, præget af nationalisme, populisme, afdemokratisering, totalitarisme etc. Der bruges flere magtdemonstrationer, der på verdensplan øger frygten for konflikter, konfrontationer og krige. Det internationale samarbejde mellem staterne, som har præget perioden efter 2. Verdenskrig, er i de sidste fem år sat på stand-by. Der er derfor brug for en ny demokratisk verdensorden præget af politisk og kulturelt samarbejde til erstatning for den materialistiske og teknologiske konkurrence. Hvis det skal lykkes at skabe en sådan demokratisk verdensorden, har de nordiske lande et potentiale til efterligning qua deres historisk skabte ligheder og relationer. Vi bygger samfundet på en række fælles menneskesyn, religiøse værdier, fælles sprog, demokratiske livssyn, fælles opfattelser af magtens fordeling, synet på samfundslederskabet, videndannelse, og kulturskabelse etc. Styrken ligger netop i, at de nordiske lande har udviklet og bevaret et socialt fællesskab qua deres indbyrdes relationer og samspil. Den skandinaviske samfundsmodel nyder stadig en international anerkendelse på trods af de forskelle, som er opstået i samspillet med det globale samfund.

Hvis den skandinaviske samfundsmodel fortsat skal kunne markere en fælles ideologisk styrke i forhold til den globale markedsmodel, må dens humanistiske værdier gøres mere synlige og markeres på verdensplan. Dette er især vigtigt i en tid, hvor det internationale samfund har stadig sværere ved at spille sammen såvel politisk, kulturelt, socialt og institutionelt.

Den skandinaviske model for samfundslederskab bør derfor relanceres og gentænkes på ny set i lyset af en verden præget af opbrud, konkurrence og kaos. Der er her ikke brug for en ny konkurrencemodel.

I midten af nullerne udarbejdede Nordisk Råd en omfattende rapport om de nordiske værdier og deres betydning. Der er i dag behov for en fornyelse og tilpasning af modellen i en tid, hvor verdens topledere, f.eks. Trump og Putin, har gjort, hvad de kan, for at nedbryde tilliden til de internationale samarbejdsinstitutioner, såsom FN, EU og NATO. Målet hermed er at skabe politisk usikkerhed og kaos til egen fordel. 

Derfor er et vidensamarbejde på tværs af de nordiske lande med henblik på udbredelse af de fælles internationale samfunds- og lederskabsværdier særligt nødvendigt i dag. Værdierne har ændret sig betydeligt siden 2000. Det er et vigtigt mål at styrke debatten om det skandinaviske samfundslederskab på tværs af de nordiske lande.

Jeg håber du vil følge det nye Samfundslederskab i Skandinavien på DenOffentlige, hvor denne vigtige udvikling i form af forskning og debat vil finde sted. Det er frit for alle at deltage og læse med. Her kan du allerede få en forsmag på de første artikler, der venter... 

Nye artikler på vej!

Samskabelse - vi holder borgerne væk, fordi de gerne vil klare sig selv

Begrebet "samskabelse" - eller "cocreation" - optræder som den store nye åbenbaring når der i dag i Danmark tales om forandring i den offentlige sektor, specielt velfærdsarbejdet med uddannelse, sundhed og social sikring. Samskabelse lyder godt - næsten som om Gud havde en finger med i spillet. Men hvad betyder dette - antageligt menneskeskabte - begreb egentlig? Eller rettere: Hvilke betydninger kan begejstringen for begrebet få? Der er mange om buddet. Mange der gerne vil definere begrebet, så det passer til deres meninger og interesser. Vi kan med Michel Foucault tale om en "flydende betegner". Et begreb, hvis referencer til faktiske fænomener og processer endnu ikke er endeligt fastlagt. Derfor er der stadig plads til tovtrækkerier, stridigheder eller kampe mellem forskellige interessenter om, hvilken betydning det skal tillægges. Der er forskellige udfaldsrum. En mulighed er forflygtigelse af samfundets ansvar. En anden er et overvågningssamfund. En tredje er det man i Norge kalder kapacitetsopbygning, hvor alle gode kræfter forenes ud fra hver deres position om at samarbejde. 

Målstyring – ressource, trivialitet eller byrde? 

De styringsreformer, som med stor regularitet er kommet siden begyndelsen af 1980erne, og som typisk har som formål at udvikle den offentlige sektors produktivitet og kvalitet, bygger på målstyring som fælles ide. Hermed er det ikke overraskende, de fleste reformer er optaget af målsætninger vedrørende budgetoverholdelse, produktivitet og tilfredshed. I stedet for at styre kombinationen af input, fokuserer reformerne på resultater. Det opbyggelige argument herfor er, at organisationer og institutioner dermed kan være med til at udvikle sine egne kombinationer af inputs og dermed engagere sig i innovation. Denne historie handler om delegering, decentralisering og frihed. 

Imidlertid er målstyring ikke let at realisere; den skaber ikke helt den innovation og den frihed, som kunne være ideen. Derfor er målstyring ikke altid en ressource. Nogle gange er den en ressource, men den kan også være en trivialitet, som organisationer og institutioner ikke tillægger særlig vægt andet end, at den skaber strategisk og politisk hykleri. Og andre gange er den en egentlig byrde, som får organisationer og institutioner til at handle og gøre ting, som de ved er kontraproduktive. Målstyring er derfor en betinget ressource. Hvad er den eller de betingelser så? 

Formået med denne artikel er at analysere, hvordan eller hvornår målstyring bliver hhv. en ressource, en trivialitet eller en byrde. Den handler om, hvordan målstyring er en ledelsesopgave mere end en løsning; den handler om, hvilken type ledelse målstyring fordrer. 

Barrierer for ledelse på tværs af fag og sektorer - hvorfor er det så svært, og hvad kan vi gøre for at overvinde forhindringerne? 

I et år har to aktionsforskere fulgt en tværsektionel ledelsesgruppe på topniveau. Formålet har været, dels at finde ud af, hvorfor ledelse på tværs af fag og sektorer opleves at være særlig vanskeligt, dels at forstå gruppen, hvilke handlinger, de kunne forsøge sig med, for at overvinde barriererne. Det er der kommet en række spændende observationer og anbefalinger ud af, som alle, der har behov for at kunne lede på tværs, kan have glæde af. 

Samfundslederskab i en fragmenteret tidsalder

Artiklen indkredser et deskriptivt begreb om samfundsledelse, som en form for ledelse, der vokser frem i disse år i takt med liberale demokratiers krise. Artiklen præsenterer en typologi for samfundslederskab. Her ses samfundslederskab som noget der udspiller sig blandt mediebevidste og politiske bevidste aktører, der dog ikke indgår i embedsværket eller er valgt til et formelt, politisk embede. Det udspiller sig i et felt mellem elite og borgere og orienterer sig enten ved at være specifikt sagsorienteret eller orienteret mod mere generelle idéer om samfundets udvikling. Artiklen analyserer dernæst, blandt andet ved hjælp af illustrative eksempler, hvordan samfundslederskab kommer til udtryk i et land som Danmark. 

Når politisk ageren forvandler et muligt plussumsspil til et nulsumsspil

Artiklen går tæt på de politiske processer i et gennemført caseforløb. Den vil beskrive et implementeringsforløb i en kommune hvor:

  • Man kopierer en succes uden at kende betingelserne for succes
  • Opgaven lanceres som et Columbusæg i et problematisk implementeringsfelt
  • Det er den politiske ledelseskultur der skal flyttes
  • Det administrative magtsystem ikke er kommittet
  • Det politiske flertal ikke tør stå frem
  • Den politiske minoritet bruger ufine metoder
  • Stram politisk besparelsestænkning kolliderer med den mægtiggørelse af personalet som lå i den succes man forsøgte at kopiere
  • Politiske slagsmål eroderer arbejdsglæde og kvalitet i borgerbetjeningen

Evalueringssystemer i fonde set i et samfundsledelsesperspektiv

I denne artikel diskuteres opbygningen af strategiske og læringsorienterede evalueringssystemer i fonde og andre almennyttige organisationer. De væsentligste udfordringer, som disse organisationer kan møde i opbygningen af et evalueringssystem, indkredses, og der gives løsningsforslag. Fokus vil være på fonde, som i disse år spiller en større samfundsmæssig rolle i Danmark, og som i stigende grad anvender evaluering ud fra strategiske ledelsesperspektiver.

 

Emneord: Samfundslederskab i Skandinavien, 240118, 230118, Økonomistyring & Informatik, Preben Melander, Ledelse, Samfund, Økonomistyring, Bæredygtighed, Tidsskriftet SIS
Samfundslederskab i Skandinavien på DenOffentlige.dk Tidsskriftet Samfundslederskab i Skandinavien er en relancering af det 32 år gamle forskertidsskriftet Ø&I - Økonomistyring & Informatik, der nu er blevet digitalt og en del af...
Aktivitet: Artikler: 13 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 25.01.18 Henrik Vestring
    Produktivitetsudviklingen

    Preben Melander, du skriver "Vi må konstatere, at økonomistyringen har haft negative effekter for samfundets produktivitet...". Mener du virkelig at produktivitetsudviklingen har været negativ de seneste årtier? Det vil jeg tro er svært at dokumentere. Jeg synes i øvrigt at du leverer et super godt og relevant indspark til debatten om (andre) konsekvenser af New Public Management. Meget læsværdigt.

  • 24.01.18 Tove Rump
    Hvad er økonomi?

    Verden er på deroute. Og det bliver stadig mere tydeligt. Det viser sig i en smertelig ubalance - overalt. - Vi er for længst holdt op med at fortælle hinanden myter. Så vi ser slet ikke, at vi uforvarende er vandret lige ind i en umenneskelig myte, 'Dansen omkring Guldkalven'. - Og Guldkalven og Vi er ved at trampe hinanden og Jorden sønder og sammen. - Nogen kom til at sige 'New Public Management' - og det lød så besnærende, at rigtigt mange købte denne opskrift på ledelse. - Men vi har vendt verden på hovedet. Vi er gået ind i det, vi kalder Videnssamfundet med en styringsmanual fra Industrisamfundet i hånden. Nogen har så bare kaldt denne Manual 'New Public Management'. Det ændrer dog ikke på det faktum, at der hele tiden måles tid til arbejdsprocesserne. Nøjagtigt som ved maskinerne i Industriperioden. - Dengang var en stor del af arbejdsstyrken uuddannede eller med meget ringe uddannelse. Så helt kynisk betragtet, og hvis man skulle basere det hele på iskold kalkule, så var det økonomiske tab - i kroner og ører - ikke så stort, hvis en samlebåndsarbejder hurtigt blev slidt op. En sådan person kunne let erstattes. - Så nu er vi altså trådt ind i Videnssamfundet, som lige så ubemærket fik ændret titel til Konkurrencestaten. Og der står de så, lederne af en totalt forvirret befolkning, med manualen for styring af Industrisamfundet i hånden - og taler New Public Management-sprog. Nu skal vi PROFITOPTIMERE. Nu skal vi VÆKSTE. For det er NØDVENDIGHEDENS POLITIK. - Men dette er slet ikke økonomi. For økonomi handler om at tage vare på - og at få tingene til at hænge sammen, til alles bedste. - Og for at kunne gennemføre en sådan økonomi, må vi begynde et helt andet sted. - Vi bliver nødt til at stille spørgsmålet: Hvad er til alles bedste? - Det spørgsmål var vi godt i gang med at finde svar på efter choket fra 2. Verdenskrig. Men så sneg det gamle manualsprog fra Industriperioden sig alligevel ind. Og så var der nogen, der sagde 'trickle-down-effect'. - Og det var så tilpas uigennemskueligt alt sammen, at tilstrækkeligt mange lod sig besnære og satte kryds ved dem, der slyngede omkring sig med disse smarte gloser. - Og så gik det stærkt. - Det velfærdssamfund, der møjsommeligt var bygget op, blev i løbet af bare en enkelt generation styret og målt i sænk af en 'tea-party-bevægelse', der havde bildt folket ind, at når den stærke og rige fik ret til at tage en endnu større del af samfundskagen, så ville han/hun få kagen til at vokse - til alles bedste. - Og denne adfærd kaldte de styrende så 'den nødvendige økonomi'. - Men nu bliver det stadigt mere tydeligt: DET ER SLET IKKE ØKONOMI. DET ER TYVERI. Nu står han dér: Donald Trump. Han er det tydeligste billede på vildfarelsen, man kan ønske sig. Han er selve manifestationen af konkurrencestatens tankesæt. - Så nu har vi mulighed for en dyb erkendelse af forførelsen og vildfarelsen. Derfor er der nu gode muligheder for at tale om økonomi på en begavet og indsigtsfuld måde. Nu er vi kommet et væsentligt skridt nærmere en erkendelse af, at bedst mulig trivsel for alle er en forudsætning for god økonomi.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også