​Hver anden udsat ung kommer fra en 'almindelig' familie

Velfærd

27/02/2018 09:00

Freja Eriksen

Halvdelen af de udsatte unge mellem 18 og 24 år kommer ikke fra socialt belastede familier, viser tal fra VIVE.

Hver anden udsat ung mellem 18 og 24 år kommer fra ’almindelige’ familier. Almindelige i den forstand, at mor og far ikke selv har haft sociale og psykiske problemer i form af psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed eller fængselsdomme.

Prøv DenOffentlige 2

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

 

Det skriver Politiken tirsdag på baggrund af tal fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter (VIVE).

Tallene tyder på, at social arv ikke spiller så stor en rolle, som hidtil antaget. Derfor skal Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, sammen med et hold forskere kigge nærmere på, hvad der så skaber udsathed blandt unge mellem 15 og 30 år.

Ifølge Noemi Katznelson viser tallene undersøgelsen, at over 75 procent af forældre til udsatte unge har uddannet sig efter folkeskolen, og at 66 procent af forældrene har arbejde. 
VIVE-forsker og hovedforfatter til undersøgelsen, Lars Benjaminsen forklarer, at udsatte unge fra velstillede hjem ofte kommer i kontakt med behandlingssystem senere i ungdommen end børn og unge fra udsatte hjem: 

»Forklaringen kan givetvis være, at problemerne først opstår i løbet af ungdomsårene. Desuden vil det oftere komme bag på den unge selv og deres familier, fordi de ikke har været vant til at håndtere den slags. Der kan derfor gå noget tid, inden de tager det alvorligt«, siger Lars Benjaminsen.

Mest Læste

Annonce