Hver tredje kommune indsamler nu bioaffald

Bioaffald bliver i højere grad indsamlet og lavet til biogas og gødning. Ni kommuner er kommet til på et år.

I 2017 steg antallet af kommuner, der indsamler biologisk affald som kartoffelskræller, kaffegrums og kyllingeben, med 40 procent. Det viser en opgørelse fra Miljøstyrelsen.

Ved udgangen af året indsamlede 31 kommuner bioaffald. Det svarer til næsten hver tredje kommune. En af de kommuner, der kom til, var København, der sendte flere hundredtusinder grønne indsamlingskurve ud til sine borgere.

- Stor ros til kommunerne for at give borgerne mulighed for at genanvende deres madaffald. Der er ingen tvivl om, at vi skal skrue op for genanvendelsen i fremtiden, skriver miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse.

Det indsamlede bioaffald bliver brugt til at lave biogas, der giver elektricitet og varme. Affaldet bliver også omdannet til gødning, da det er rigt på næringsstoffer som fosfor, nitrogen og kulstof.

Bæredygtighed på DenOffentlige

Læs mere om bæredygtighed på DenOffentlige 

København er en af de kommuner, der i 2017 begyndte at indsamle bioaffald. I Københavns villakvarterer har det længe været muligt, men i efteråret blev det obligatorisk også i etageejendomme.

Her sendte kommunen over 300.000 indsamlingskurve ud, og samtidig blev der kørt 12-15.000 beholdere ud til baggårde og skralderum.

- Generelt har folk taget rigtigt pænt imod det. Vi har fået langt flere positive tilbagemeldinger end negative.

- De fleste synes faktisk, at det er rigtigt rart og giver god mening at indsamle deres affald, siger centerchef i Byens Drift i Københavns Kommune Lotte Stächer.

Hun fortæller, at kommunen har brugt meget energi på oplysning og information for at sikre, at indsamlingen blev vel modtaget.

- Det har vi brugt meget krudt på. Men det synes vi også, vi skylder, når vi laver så stort et indgreb i borgernes liv. 

- Vi er kommet med noget, folk skal have i deres køkken. Så skylder vi også at forklare hvorfor, siger hun.

Indsamling af biologisk affald er noget, alle danskere skal vænne sig til. Nye fælles miljøtiltag i EU betyder nemlig, at det fra 2023 bliver et krav.

- De nye direktiver indeholder nogle ambitiøse, men realistiske mål og krav, herunder separat indsamling af organisk affald fra husholdninger. De kommuner, der allerede har indført sortering af organisk affald, har nu en fordel ved at være frontløbere, siger Esben Lunde Larsen.

 

Emneord: Bioaffald, Biogas, Gødning, Esben Lunde Larsen, 230118
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6177

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige