Inkludér succeshistorierne om autisme

Der er generelt massiv skepsis over for inklusionstanken blandt både forældre og voksne med autisme. Jeg tror på, at inklusion giver børn med autisme de bedste udviklingsmuligheder. Men det er ikke visioner om inklusion, vi har brug for at høre om. Vi har først og fremmest brug for troværdige succeshistorier.

Af Peter Westh, formand for ABAforeningen

Tak til arkitekt - og mor til en ung mand med handicap - Katrine Lotz, for at overrække mig handicapstafetten. Katrine beder mig fortælle, hvilke konkrete forskelle en vellykket skoleinklusion kan gøre for et barn med autisme.

Nøgleordet her må være det konkrete. Inklusionsbegrebet bliver let meget luftigt. Tag Undervisningsministeriets definition:

Peter Westh

”Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt for at lære noget og for at udvikle sig. Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med pædagoger, lærere og andre børn og unge. Inklusionstankegangen betyder et perspektivskifte fra det enkelte barn til fokus på det fælles.”

Det lyder jo godt og sympatisk; hvem vil ikke gerne være del af et fællesskab? Men som far til et barn med handicap, gør denne form for snak mig også nervøs. For hvad skal det betyde på gulvet, i hverdagen, i det enkelte barneliv? Hvordan skulle man kunne hjælpe børn med særlige behov ved at fokusere på det fælles?

Et spejl af skolens krav

Autisme er en udviklingsforstyrrelse, som kommer til udtryk som vanskeligheder med sprog og kommunikation, afvigende social kontakt og en tendens til stereotyp adfærd og snævre interesser. Mange lider desuden under sanseforstyrrelser af forskellig art. Antallet af autismediagnoser er i voldsom stigning – en undersøgelse fra 2012 viste at 1% af danske børn mellem 8 og 14 har en autismediagnose. Alt tyder på, at autisme som sådan er neurologisk betinget og medfødt. På den anden side er det næppe noget tilfælde at listen over ting, mennesker med autisme ofte har vanskeligheder ved, på en prik ligner en tjekliste over de kompetencer, den moderne skole forudsætter hos børnene: fleksibilitet og omstillingsparathed, gode sociale kompetencer, evnen til at koncentrere sig trods larm og kaos, selvmotivation og ”ansvar for egen læring”.

En uløst kommunikationsopgave

Derfor har det også længe været den fremherskende opfattelse, at børn med autisme har det bedst i specialmiljøer præget af ro, struktur, overskuelighed, små klasser og faste rutiner. Dette er grundprincippet i den danske autismepædagogiske tradition. Der er generelt massiv skepsis over for inklusionstanken blandt både forældre og voksne med autisme. Selvom denne modstand undertiden går over gevind – som når inklusion sammenlignes med at sætte børn med muskelsvind til at løbe væddeløb - er det vigtigt at anerkende, at den ofte er erfaringsbaseret. Mange børn i specialmiljøerne ankommer med nederlag i baggagen og ar på sjælen efter fejlslagne inklusionsforsøg. Her er den brede kommunikationsopgave, formand for Det Centrale Handicapråd, Tue Byskov Bøtkjær, talte så smukt om i en tidligere handicapstafet, indtil videre mislykkedes totalt. Det er ikke visioner, der er brug for. Der er først og fremmest brug for troværdige succeshistorier.

Det er det, der er baggrunden for Katrines spørgsmål: Hvilke konkrete forskelle kan vellykket inklusion gøre for et barn med autisme? Som formand for ABAforeningen hører jeg til en gruppe forældre, som tror på, at inklusion giver børn med autisme de bedste udviklingsmuligheder. Og jeg vil besvare spørgsmålet ved at fortælle et par små historier om inkluderede børn. De stammer fra en bog, vores forening arbejder på at få udgivet. Børnenes navne er ændret.

Jonas, infantil autisme, 4. klasse

Jonas har 12 timers individuel støtte om ugen. Støttepædagogen fortæller:

”Jonas er særlig. Han har autisme, og han siger nogle mærkelige ting en gang imellem. Men det er ikke nogen undskyldning for ham. Vi siger ikke til børnene, at de skal bære over med ham. Vi forklarer dem, at det har han svært ved, men at det selvfølgelig ikke er okay, hvis han gør noget forkert.”

Mange af de ting Jonas har haft særlig brug for at lære, er blevet taget op i hele klassen. Som da Jonas skulle lære at lege i grupper, og de alle sammen blev en del af projektet. Det har været en kæmpe gevinst for Jonas, forklarer støttepædagogen:

”Det har betydet, at det hele er gået op i en højere enhed for ham. Alt hvad læreren har undervist i, det har jeg støttet op omkring. Og alt hvad han har skullet træne, det har hun støttet op omkring. På den måde er han ikke blevet gjort til noget særligt projekt. Hans bord har aldrig været plastret til i laminerede redskaber. Det har ikke været nødvendigt, fordi vi har kunnet øve rigtig mange af tingene i klassen.”

De andre børn har også profiteret, og det kan man mærke på dem. Forældrene til de andre børn i klassen har fra starten betragtet Jonas og hans støttepædagog som en ekstra ressource i klassen. Børnene er simpelthen blevet mere inkluderende, og det er den vigtigste årsag til, at Jonas’ skolegang har fungeret så godt, mener støttepædagogen:

”Det er grundelementet for, at inklusion kan lykkes - at man får skabt et inkluderende miljø. Det kan man ved sådan et samarbejde. Får man ikke skabt det miljø, bliver det eksklusion i inklusion. Barnet vil blive særligt, og det skal man komme udover, hvis man skal inkludere” siger hun og fortsætter:

”Det er imponerende, hvor gode pædagoger børnene er. Det er absolut den bedste måde for Jonas at lære på. At vi voksne står i nakken og guider ham, er ikke optimalt. Det er meget bedre, at han er i det naturlige miljø og imiterer fra de børn, han er lige med.”

Lise, Infantil autisme, 3. klasse

Lise har flere gode veninder, som hun går rundt med hånd i hånd, når de er i skole. Veninderne er med hjemme og de sover tit hos hinanden. Når man spørger pigerne, siger de ærligt, at Lise er en god veninde, som altid kommer hen til en, når man er ked af det.

Hendes veninde Rikke tænker lidt over, om Lise er anderledes at lege med, og siger så:

”Nogen gange kan hun godt blive sådan, at hun kun vil lege én ting hele tiden og så kan hun godt blive lidt sur. Men så siger man det bare til hendes mor.”

Lise føler sig heller ikke selv udenfor i klassen. Når man spørger hende, om hun nogensinde er blevet drillet, undrer hun sig over spørgsmålet:

”Nej! Hvorfor siger du det?”

I stedet begynder hun at snakke om dengang, hun kom til at kysse Malthe. Det kunne han ikke lide. Det sværeste ved at gå i skole er minusstykker, fortæller Lise. Men ellers kan hun ikke rigtig komme på noget, der svært i skolen. Da hun skal svare på, om hun får hjælp af de andre elever, fortæller hun i stedet, at hun faktisk hjælper Asta med matematik. Det er også et af de fag, hvor det går rigtig godt for Lise. Opgaver, som er helt konkrete, har hun nemt ved.

Det individuelle og det fælles

Jonas og Lise er solstrålehistorier, ingen tvivl om det. De deler en række forudsætninger, herunder at de har været inkluderet siden børnehavealderen, at der er et tæt og velorganiseret samarbejde omkring barnet, og at der ydes tilstrækkelig, individuel støtte. Her er det værd at bemærke, at der ikke – som det antydes i Undervisningsministeriets definition – er nogen modsætning mellem det individuelle arbejde med barnets specifikke udfordringer, og så den større inklusionsdagsorden, som har fokus på fællesskabet. De to ting er tværtimod hinandens forudsætninger.

Og den konkrete forskel for børnene? Den består i daglige udfordringer af de grænser, deres handicap sætter for dem. Den består i at de hver dag skal stå på tæer for at koncentrere sig, følge med og begå sig. Ikke mere end de kan, men præcis så meget som de kan. Og den består i et rigt, varieret og anerkendende miljø, som giver muligheder for social kontakt, bekræftelse, succeser og udfoldelse, som intet specialtilbud kan tilbyde. 

Emneord: Peter Westh, Autisme, Inklusion, Folkeskole, ABAforeningen
Handicap-stafetten på DenOffentlige.dk Handicapområdet er kommet under heftig debat i en tid, hvor krisen kradser. I Handicap-stafetten søger alle de forskellige aktører på området at bidrage konstruktivt til debatten ved at tage bladet...
Aktivitet: Artikler: 22 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 08.03.14 Sara Lotus Hentze
    ....Så hvordan kan vi enkelt gribe det an du kære danske system.....

    Lav to-læresystem/lærerteams i alle klasser indtil 5-6 klasse(og nogle teams kan bestå af en lærer og en pædagog)....Så har vi en stor og vigtig chance for, at inklusionen kan lykkes bredere ud over det ganske land...og ikke kun der hvor de er heldige og har en meget dygtig og pædagogisk og rummelig voksen lærer! Det hele skal jo gå godt for både barnet med autisme, Den store klasse og den dygtige eller mindre dygtige lærer.......
    På denne måde får vi også gang i arbejdsmarkedet igen, af både lærere og pædagoger....og vi slider ikke de lærere ned, som længe har skulle fungere som overmennesker...med ansvaret for vores alle sammens børn læring, velbefindelse,menneskelighed og fremtid.... Hvorfor er det at der dukker flere og flere tilfælde op af den ene og den anden diagnose?....Fordi den instutitionsform og skoleform som vi ALT for længe har budt vores børn ikke rummer voksne nok.......Så de velfungerende diagnosebørn som ellers kun havde en rem af diagnosen....De bliver presset ud i deres yderste elemen, istedet for, at kunne have været, som de solskinshistorier som du beretter om. Flere af dem!! og flere goe voksne at møde på sin vej, som ikke selv er så pressede at de umuligt kan favne, se det hele og agerer indsigtsfuldt på det hele. Kære danske system, vi skyder os selv i foden og sparre kun på den korte bane.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 14.08.17 Velfærd
    Socialpædagoger skal blive klogere på teknologi

    Der er brug for mere viden om brugen af teknologi i arbejdet med mennesker med nedsat funktionsevne. Derfor har Professionshøjskolen Absalon i samarbejde med Autismecenter Storstrøm indledt et samarbejde - blandt andet om et helt unikt kursus.

  • 11.05.16 Ledelse
    Inklusionseftersyn: 96 procents målsætningen droppes

    Ekspertgruppen for inklusionseftersynet giver i dag deres afrapportering og anbefalinger til minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby. Hent rapport og info her.

  • 11.05.16 Politik
    LOS: Inklusion ekskluderer eleverne

    Politikerne har overstyret og er gået for vidt med inklusionen i folkeskolen. Derfor er det glædeligt, at inklusionseftersynet nu anbefaler at afskaffe målsætningen om, at 96 procent af alle elever skal gå i en almindelig skoleklasse.

  • 03.11.15 Ledelse
    Eftersynet af inklusionsindsatsen går nu i gang

    Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal kortlægge udfordringerne på inklusionsområdet og derefter komme med anbefalinger til, hvordan inklusionsindsatsen kan løftes ude på de enkelte skoler.

  • 25.09.15 Ledelse
    Efter ny skolestruktur i Randers: Millioner på vej til skolerne

    Provenuet ved indførelsen af ny skolestruktur bliver på mindst 32 mio. kroner årligt, og pengene forbliver på skoleområdet. Det betyder, at så godt som alle klassetrin får flere lærertimer end før og ingen får mindre.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige