Hvis en stor andel af medarbejderne er højtuddannede, stiger sandsynligheden for, at en offentlig arbejdsplads finder på nye og bedre måder at servicere borgerne på. Og det gælder, uanset om kerneydelsen er børnepasning, undervisning eller paragraffortolkning.
Læs mere fra Center for Offentlig Innovation
Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra Center for Offentlig Innovation (COI), baseret på tal fra Innovationsbarometeret og Danmarks Statistik.
“Vi har længe kendt til en sammenhæng mellem uddannelse og innovation i den private sektor, men man har ikke vidst, om det samme gjaldt for det offentlige – ganske enkelt fordi, man ikke har haft tallene. Men det har vi så nu, ” siger chefkonsulent Ole Bech Lykkebo fra COI.
Organisationsevner og analysekraft kan være forklaringen
At sammenhængen mellem uddannelse og innovation også gælder i den offentlige sektor, er ifølge chef for Rockwool Fondens Forskningsenhed Jan Rose Skaksen ikke decideret overraskende.
“Men det er lidt overraskende, at sammenhængen er så ensartet på tværs af sektorer. Det styrker pointen om, at højtuddannet arbejdskraft betyder meget for innovation,” siger forskningschefen, der tidligere har undersøgt den private sektor i regi af bl.a. Produktivitetskommissionen.
Jan Rose Skaksen understreger, at man ikke ud fra analysen kan konkludere, at det er de højtuddannede, som skaber innovationen. Men han har et par bud på, hvordan højtuddannede kan tænkes at bidrage:
“Innovation skal jo organiseres. Én ting er at få en idé, noget andet er at organisere, at det bliver gennemført – og der kunne højtuddannet arbejdskraft meget vel spille en rolle.”
“En anden forklaring kunne være, at højtuddannet arbejdskraft er uddannet til at analysere, og dermed kan analysere sig frem til, at noget kan gøres på en anden måde, end man plejer.”
Fagligt engagement bidrager til nyskabelser
Højtuddannede er i analysen defineret på samme måde som i flere tidligere undersøgelser af den private sektor, dvs. som alle med en mellemlang uddannelse eller mere.
Pædagoger, sygeplejersker og andre professionsbachelorer er altså regnet med, og det glæder leder af forskningsprogrammet VISIO ved University College Sjælland, Jonas Sprogøe. Han mener, at professionsbachelorernes faglige engagement kan være med til at drive innovationen frem.
“Når jeg kigger på vores egne dimmitender, er mange drevet af et stort fagligt engagement og et ønske om at forbedre praksis til gavn for borgerne – uanset, om borgerne er handikappede, børn eller patienter,” siger han.
Samtidig peger Jonas Sprogøe ligesom Jan Rose Skaksen på de analytiske evner, som en videregående uddannelse giver de studerende med i værktøjskassen:
“Det, at man kan oversætte abstrakt viden til praktiske anvisninger, hænger formentlig sammen med evnen til at innovere. At få en forholdsvis kompleks proces som innovation til at lykkes, kræver systematisering og evnen til at læse indenad og overskue forholdsvist komplekse mængder information,” siger Jonas Sprogøe.
Analysen rejser nye spørgsmål
Både Jonas Sprogøe og Jan Rose Skaksen understreger, at COI’s analyse rejser en række nye spørgsmål:
Er det fx de højtuddannede, der skaber innovation, eller er det innovative arbejdspladser, som ansætter mange højtuddannede? Og hvordan bidrager forskellige typer af uddannelser forskelligt til innovation?
For COI er fremkomsten af den slags spørgsmål en væsentlig pointe med analysen, fortæller chefkonsulent Ole Bech Lykkebo.
“Vi er udmærket klar over, at analysen kun er en forsimplet, første brik i mosaikken. Men vi håber, at andre er interesserede i at forske videre i de nye data, vi nu stiller til rådighed via Danmarks Statistik, så vi alle sammen kan blive klogere.”
Se nærmere på analysen
Læs mere om innovationsbarometeret
Tilmeld nyhedsbrev
Tak for din tilmelding.
