Jobcentrene satser hårdt på at styrke samarbejdet med det private erhvervsliv. Det viser en Momentum-undersøgelse blandt de ansvarlige for kommunernes jobcentre. 67 procent har ofret flere ressourcer på den virksomhedsrettede indsats eller forventer at gøre det. Samtidig har praktisk talt alle – 99 procent – lavet en strategi for samarbejde med erhvervslivet eller er ved at udarbejde en.
Undersøgelsen viser også, at mange jobcentre allerede i stor stil samarbejder med private virksomheder. Over tre fjerdedele meddeler, at de samarbejder med mindst 25 procent af de lokale virksomheder. Og hele 83 procent af jobcentrene fortæller, at de også samarbejder med mindst 25 virksomheder uden for kommunegrænsen.
Det kommer ikke bag på Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus og formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.
»Vi ved, at mange kommuner i de seneste år har optrappet deres samarbejde med de private virksomheder – også på tværs af kommunegrænser. Dels vil de gerne yde en bedre service over for virksomhederne, og dels giver det de allerbedste muligheder for, at de ledige kommer i job. Vi ved jo, at løntilskud og aktivering i private virksomheder er det mest effektive instrument til at få ledige i job,« siger Jacob Bundsgaard.
Virksomheder mærker mere offensive jobcentre
Det er ikke kun jobcentrene selv, som mener, at de har optrappet samarbejdet med det private erhvervsliv. Den tendens bekræftes af virksomhedernes hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
»Vi oplever, at der er en positiv udvikling i gang med et tættere og mere systematisk samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne. Det bevæger sig helt klart i den rigtige retning,« siger Jørgen Bang-Petersen, chefkonsulent i DA.
Det dokumenteres også af en undersøgelse fra erhvervsorganisationen Dansk Industri, som blev offentliggjort i sidste uge. Her sagde to ud af tre virksomhedsledere, der har rekrutteret via jobcentrene det seneste år, at de var godt tilfredse med jobcentrenes serviceniveau.
Jørgen Bang-Petersen påpeger dog, at jobcentrenes samarbejde med og service over for virksomhederne stadig kan blive bedre.
»Jobcentrene skal blive endnu bedre til at efterkomme virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Virksomhederne har især svært ved at finde medarbejdere til de job, som har ubekvemme arbejdstider eller måske ikke giver så høj en løn. Der skal jobcentrene sørge for, at de ledige er motiverede og klar til at tage de job. Det er en ret afgørende service til virksomhederne, at de kan få folk til alle job,« siger Jørgen Bang-Petersen.
Varde Kommune er en af de kommuner, som kraftigt har opprioriteret samarbejdet med erhvervslivet i de seneste år. På opfordring fra blandt andre de lokale erhvervsorganisationer vedtog arbejdsmarkeds- og integrationsudvalget i 2010 en virksomhedsstrategi, der lægger sporene for, hvordan jobcentret skal samarbejde med de private virksomheder.
»Vi har blandt andet arbejdet meget med at ændre medarbejdernes tankesæt i forhold til, hvad vi egentlig er sat i verden for som jobcenter. Vi har cirka 3.800 virksomheder i Varde, som alle er sat i verden for at tjene penge, og det skal vi understøtte. Vi skal spørge virksomhederne, hvilket personalebehov de har lige nu, og hvilke behov de får på lidt længere sigt. Så ved vi, hvilke ledige vi skal forsøge at finde, og hvilken retning vi eventuelt skal uddanne de ledige i,« siger Erik Schultz, borger- og arbejdsmarkedschef i Varde Kommune.
Det betyder ikke nødvendigvis, at kommunen har ledige, som kan opfylde virksomhedens behov. Men det skal kommunens konsulenter så åbent sige og rådgive om, hvor i andre kommuner eller udlandet virksomheden så kan finde arbejdskraft.
»Jeg synes, vi er blevet gode til at påtage os en rolle som rådgivere for virksomhederne, hvor vi forsøger at opfylde deres behov, og det ikke handler om, at de skal løse vores behov. Så er det klart, at når vi hjælper dem, håber vi også, at de hjælper os, når vi har et behov for at finde et job til en bestemt ledig,« siger Erik Schultz.
Lokale erhvervsfolk rådgiver kommunen
Varde Kommune har også oprettet et såkaldt virksomhedspanel, hvor otte lokale erhvervsfolk cirka tre gange om året rådgiver borger- og arbejdsmarkedschef Erik Schultz og jobcenterchefen om, hvor det lokale erhvervsliv bevæger sig hen og har brug for fremover.
Erik Schultz vurderer, at jobcentret i Varde i dag samarbejder med 50-75 procent af de lokale virksomheder, og dertil kommer mindst 200 virksomheder uden for kommunegrænsen. Det skyldes ikke mindst et systematisk arbejde med at besøge virksomhederne. En af konsulenterne i jobcentret er ansvarlig for at koordinere besøgene, og målet er, at jobcentret besøger mindst 20 nye virksomheder om måneden.
Derudover har Varde Kommune besluttet at opprioritere indsatsen for at formidle job, og dertil vil der blevet ansat en ny medarbejder, som de lokale virksomheder kan henvende sig til, når de mangler folk. Hun vil så søge i alle tænkelige databaser for at finde de rette kandidater, uanset om virksomhedens behov kan klares af kommunens egne ledige eller ej.
I DA mener chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen, det er fint, at jobcentrene også opprioriterer selve jobformidlingen, men det er ikke deres vigtigste opgave.
»Vi har ikke noget selvstændigt ønske om, at jobcentrene skal formidle flere job end i dag. Jobformidling bør være en del af den samlede servicepakke, hvis virksomhederne ønsker at benytte sig af det. Men det vigtigste er, at jobcentrene klæder de ledige på, så de bliver så motiverede og dygtige som overhovedet muligt til at søge via alle de kanaler, som giver job,« siger Jørgen Bang-Petersen.
Brian Krogh Graversen, økonom og seniorforsker ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, forsker blandt andet i, hvad der bedst får ledige i job. Og han vurderer, at et tættere samarbejde mellem jobcentre og virksomheder kan give pote i form af flere job til kommunens ledige.
»Umiddelbart vil man forvente, at bedre samarbejde og mere kontakt mellem jobcentre og private virksomheder vil give flere aktiveringspladser i private virksomheder. Det kan også være, at det får virksomhederne til at tage flere ordinært ansatte, hvis jobcentrene servicerer dem lidt mere,« siger Brian Krogh Graversen.
Privat aktivering virker bedst
Han henviser til flere undersøgelser, der viser, at aktivering i private virksomheder er den type aktivering, der virker bedst, når man kigger på de enkelte ledige. Jobeffekten er ganske enkelt højere end for de ledige, der kommer i uddannelse eller offentlig aktivering.
»Det skyldes formentlig, at du i aktivering i en privat virksomhed har mulighed for at vise, hvad du dur til. Og hvis du gør det godt, og virksomheden får en åbning, ender det måske med, at du får et fast job. Så slipper virksomheden også for at skulle bøvle med at ansætte en helt ny og ukendt person til jobbet,« siger Brian Krogh Graversen.
Tal fra jobindsats.dk viser også, at jobcentrene allerede har haft skærpet fokus på at sende ledige i praktik og løntilskud i private virksomheder i de seneste år. Fra 2008 til 2012 blev antallet af aktiveringsforløb i det private erhvervsliv mere end firdoblet – fra 42.148 forløb i 2008 til 180.943 i 2012. Det svarer til, at 37 procent af alle aktiveringsforløb i 2012 foregik i private virksomheder mod 23 procent i 2008.
