"Jeg mener, at det er sindssygt vigtigt, at vi får så mange som muligt af dem til at være en del af vores demokratiske fællesskab, i stedet for at de står uden for, og risikoen for, at der bliver oprettet parallelsamfund, bliver større," siger Özlem Cekic.

Kampen om at få indvandrere i stemmeboksen

Politik

03/06/2015 10:21

Mikkel Sarka

Mange danskere med indvandrerbaggrund kommer aldrig ind i stemmeboksen, men det forsøger folketingskandidaterne Yildiz Akdogan og Özlem Cekic at lave om på.

Indvandrere fylder meget i den politiske debat. Til gengæld fylder de ikke meget i stemmeboksen, når der skal sættes kryds.

- Valgdeltagelsen de seneste år har været faldende for indvandrere, siger Yosef Bhatti, der er valgforsker hos Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Til problemstillingen hører med - påpeger Yosef Bhatti - at langt de fleste indvandrere ikke kan stemme, da de ikke har dansk statsborgerskab. Faktisk er det kun omkring en tredjedele af indvandrerne, som er stemmeberettiget.

Folketingskandidaterne Yildiz Akdogan (S) og Özlem Cekic (SF) kæmper i disse dage for at få flere indvandrere til at stemme ved det kommende valg 18. juni.

- Især i de mest udsatte boligområder er det svært at få indvandrerne til at stemme. Nu er Tingbjerg for eksempel mit valgområde, og der er vist den laveste valgdeltagelse i hele København, siger Yildiz Akdogan.

Özlem Cekic stemmer ligeledes dørklokker i Tingbjerg, og hver fredag frem mod valget vil hun stille sig op foran moskéer i Danmark for at opfordre folk til at stemme.

- Jeg mener, at det er sindssygt vigtigt, at vi får så mange som muligt af dem til at være en del af vores demokratiske fællesskab, i stedet for at de står uden for, og risikoen for, at der bliver oprettet parallelsamfund, bliver større, siger Özlem Cekic.

Ifølge Yosef Bhatti hænger den lave valgdeltagelse blandt indvandrerne sammen med, at indvandrere gennemsnitligt er lavere uddannet end etnisk danskere, og at forskning viser, at folk med en høj uddannelse stemmer mere end dem med en lav uddannelse.

Men det er også et religiøst spørgsmål, lyder det fra Yildiz Akdogan og Özlem Cekic.

Ifølge Özlem Cekic lader nogle danske muslimer være med at stemme, fordi de ikke mener, at demokrati kan forenes med deres tro.

- Men det er noget vrøvl. Og det er meget nødvendigt, at vi siger fra, når der er nogen, der siger, at man ikke må stemme som muslim. Fordi selvfølgelig kan islam og demokrati forenes, siger Özlem Cekic og tilføjer:

- Derfor er det også vigtigt, at vi stopper op og tager den kritiske debat. For når jeg gør det, så kan jeg se, at jeg sætter en tvivl i gang hos dem.

Ifølge Yildiz Akdogan er det blandt andet fundamentalistiske salafister, som er skyld i, at mange indvandrere bliver hjemme, når der skal stemmes.

- Der er stadig en ret markant gruppe af salafister, som dominerer det offentlige rum og er aktive, og som går ud og siger til indvandrerne, at de ikke skal stemme.

- Jeg har oplevet, hvordan salafisterne saboterer det hele. 

- De kommer hen til mig og stiller mig alle mulige spørgsmål og begynder at citere ting fra Koranen, fortæller Yildiz Akdogan, som ifølge sig selv beskyldes for ikke at være en rigtig muslim, hvis hun rangerer demokratiet højere end Guds og Profetens ord.

Det er i øvrigt ekstra fornuftigt, at Yildiz Akdogan og Özlem Cekic kæmper for at få indvandrere til at stemme. 

For ifølge Yosef Bhatti stemmer langt de fleste indvandrere til venstre for midten - de fleste på Socialdemokraterne.

Mest Læste

Annonce