Det samlede tal er netop kommet frem - og alle er enige om, at det er et exceptionelt højt tal. Som en professor i samfundsøkonomi konstaterer, har vi ikke set noget lignende i den tid, hvor velfærdsstaten har eksisteret.
Enigheden hører til gengæld op, når det kommer til at vurdere, hvad den enorme fyringsbølge har betydet for borgerne.
Ifølge Kommunernes forening KL har den gigantiske slankekur ligefrem medført bedre kvalitet – pga. effektiviseringer, omstruktureringer digitalisering, stordriftsfordele osv. Cheføkonom i KL, Jan Olsen siger til Berlingske Tidende, at ’vi er tilfredse med, at de effektiviseringer, vi har gennemført, er sket på en sådan måde, at servicen er blevet forbedret’.
Taler mod bedre vidende
Men at sige, at borgerne kan få forbedret velfærd for deres skattekroner fra 30.000 færre medarbejdere, er at stikke blår i øjnene på folk, mener FTF’s formand, Bente Sorgenfrey. KL taler imod bedre vidende, påpeger hun.
Kommunernes egne topfolk – kommunaldirektører og borgmestre – har heller ikke kunnet få øje på forbedringerne. I de spørgeskemaundersøgelser om kommunernes budgetter, som FTF foretager hvert år, har en stor andel af kommunaldirektører og borgmestre de sidste fire år i træk vurderet, at budgettet for det kommende år ville medføre serviceforringelser.
Regulære forringelser
Bente Sorgenfrey peger på folkeskolen som ét eksempel på, at man ikke kan trylle bedre kvalitet ud af markant færre medarbejdere. Ti procent af lærerstillingerne i folkeskolen er således blevet nedlagt i perioden 2009-2012, svarende til 6.000 færre lærere. I samme periode er der kun blevet to procent færre elever. Dermed er der på de tre blevet færre lærerkræfter til den enkelte elev.
I løbet af de seneste fem år er der også blevet færre uddannede pædagoger pr barn i både vuggestuer og børnehaver.
”Det kan være nødvendigt og også vældig fornuftigt at se på stordriftsfordele og nye og effektive måder at organisere arbejdet på. Men færre lærer- og pædagogkræfter til det enkelte barn i det her omfang er en ukonstruktiv måde at effektivisere på – som jeg har uendelig svært ved at fortolke som en serviceforbedring. Her er tale om regulære forringelser”, siger Bente Sorgenfrey.
Administrative opgaver går fri
Bente Sorgenfrey peger på, at massefyringerne i kommunerne er gået særligt hårdt ud over de områder med direkte kontakt til borgerne – de såkaldt ”varme hænder”, lærere, pædagoger, SOSU’er osv. Til gengæld er de kommunale administrative områder sluppet markant billigere end gennemsnittet. De sidste to år er der blandt alle personalegrupper under ét blevet skåret fem procent af stillingerne væk, på skoleområdet over syv procent. Samtidig er det administrative område under et – ledelse, akademikere, HK’ere – kun har sagt farvel til 0,5 procent af stillingerne.
"Kommunerne kan ikke løbe fra, at de ansatte på de områder med direkte borgerkontakt har betalt prisen", siger Bente Sorgenfrey.
Modernisering af den offentlige sektor, nu!Hun mener, at regeringen har en meget vigtig opgave foran sig med at sikre, at effektiviseringer i den offentlige sektor fremover bliver kædet sammen med at udvikle kvaliteten.
"Regeringen har lovet en modernisering af den offentlige sektor. De nyeste tal viser, at det er nødvendigt – der må en helt anden form for styring til, hvis vi skal sikre kvalitet og innovation samtidig med faldende ressourcer. En ny form for styring bør medvirke til, at effektiviseringer i den offentlige sektor ikke kun bliver lig med rå sparerunder, der går ud over borgerne”, siger Bente Sorgenfrey.
Hun glæder sig derfor over, at Margrethe Vestager i sidste uge tog initiativ til et fælles projekt med både kommuner, regioner og faglige organisationer om at udvikle styringen af den offentlige sektor.
”Vi håber, at vi her kan få lavet nogle fælles principper for styringen, som vi sammen kan føre ud i livet”, siger Bente Sorgenfrey.
