Kommunebranding: 88 kommuner har tilsammen brugt over 200 mio på fire år

Politik

30/10/2017 11:39

Nick Allentoft

Aktindsigt afslører, at 88 kommuner har brugt 205 millioner kroner på branding og erhvervstiltrækning de sidste tre år. Det skriver Jyllands-Posten. Link til tema om kommunebranding i artiklen.

Mens børn og ældre har mærket besparelser mange steder i landet, har de fleste kommuner brugt skattekroner på at sælge sig selv. Nogle har købt sig et nyt slogan, mens andre har lavet film, udviklet fortællingen om kommunen og uddelt bolsjer og navnesutter – alt sammen for at reklamere for sig selv og få borgere og virksomheder til at flytte til netop deres kommune, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.

10 år med kommunebranding

Da 271 kommuner i 2007 blev til 98, fik kommunebranding-begrebet et gennembrud, da kommunerne i højere grad begyndte at fokusere på at fastholde og tiltrække borgere, virksomheder eller turister og skabe en fælles identitet internt i kommunerne.

10 år senere er branding-eksperternes dom klar. I fire artikler zoomer journalist Claus Skovholm ind på udførelsen af kommunebranding og dens potentielle effekter med udgangspunkt i tre hjørnesten i kommunebranding: kollektivt ejerskab, differentiering og autenticitet.

Se alle artiklerne her

Jyllands-Posten har søgt aktindsigt i kommunernes udgifter til branding, bosætningskampagner og erhvervstiltrækning i denne valgperiode, dvs. siden den 1. januar 2014. 88 af landets 98 kommuner har svaret, og de samlede udgifter beløber sig til 205 mio. kr.
De fleste af udgifterne er »efter min bedste vurdering spildte penge«, vurderer Jesper Bo Jensen, ekspert i bosætning og direktør i Center for Fremtidsforskning.
»Man kan ikke brande sig til at tiltrække indbyggere. Kommunerne skal i stedet sørge for at have nogle gode tilbud til børnefamilier – sørge for, at institutioner og skoler er rangeret godt, og at de områder, som man udstykker til beboelse, ligger geografisk fornuftigt,« siger han. 
Professor ved Syddansk Universitet Anne-Mette Hjalager har i en årrække forsket i landdistriktsudvikling. Også hun sætter spørgsmålstegn ved, om kommuners kampagner for at tiltrække borgere og virksomheder har en særlig stor effekt:
»Virksomheder flytter stort set aldrig længere end 15 km væk fra udgangsstedet. Og befolkningens bosætning er en kompleks størrelse. Det hele skal hænge sammen med typisk to job, børnenes skole, boligpriser, transport, fritidsaktiviteter og meget mere – det handler ikke om et smart slogan.«

Mest Læste

Annonce