8. marts går feminister på barrikaderne i kampen for ligestilling, men det vil ikke blot handle om barselsregler og kvindelige bestyrelsesposter.
Feminisme er nemlig ikke længere et spørgsmål om at smide bh'en på bålet, men derimod om at sætte den som man vil - uanset om man er mand, kvinde eller midt imellem.
Nutidens feminister kæmper ikke kun for kvinderne, men for ligestilling for alle, lyder eksperternes vurdering, og den nye strømning falder i god jord hos Kvinfo.
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
- Vi ser en ny, stærk feministisk bevægelse. De uligheder, vi har i vores samfund, spiller ind over for både mænd og kvinder. De præfabrikerede kasser med mærkatet "en rigtig dreng" og "en rigtig pige" taber alle ved.
- Det skaber barrierer for den enkelte, der ikke passer ind, og samfundet går glip af kreativitet og mangfoldighed, siger Kvinfos direktør, Nina Groes.
Udviklingen har særligt sat sine spor hos den yngre generation af feminister. Spørger man 28-årige Karina Willumsen, feministisk musiker og sangskriver, er hun enig i, at mangfoldigheden er hele humlen.
- Vi har en fantastisk opblomstring af feminisme i dag, for man kan være feminist på hundredvis af måder. Feminismen repræsenterer masser af idéer og visioner, siger hun.
Karina Willumsen understreger, at det er vigtigt, at mange forskellige feministiske stemmer kommer til orde. Det handler om at skabe alliancer, støtte hinanden og finde fælles fodslag.
- Jeg har allierede, der hjælper i min kamp, og jeg kan støtte dem i deres. Det tror jeg, er en kæmpe styrke, fortsætter hun.
Også Karen Sjørup, kønsforsker ved RUC, kan nikke genkendende til, at der er sket meget siden feminismens grønne ungdom. Kønskampen har med hendes ord erstattet kvindekampen.
Hun mener, at de unge blandt andet inspireres af den spirende "queer-kultur" ved at tage afstand fra de traditionelle opfattelser af kønnet. I stedet forsøger de at lægge de kulturelle stereotyper fra sig.
- Kønskampen i dag er meget differentieret, blandt andet i form af queer- og transdiskussionen der fylder meget i debatten. Den vinder særligt frem blandt progressive unge, siger hun.
Trods fokus på mangfoldighed så frygter Karen Sjørup ikke, at de traditionelle visioner går i glemmebogen.
- Set fra et kvindeperspektiv så kan kønskampen også være med til at ophæve en masse af de stereotyper, der har været med til at holde kvinderne nede.
- Der er nogle muligheder i det for begge køn. Den kan eksempelvis være med til at nedbryde forventningen til køn på arbejdsmarkedet, så det ikke kun er kvinder, der er sygeplejersker og mænd, der er ingeniører, siger hun.
Heller ikke Nina Groes. Kvinfo, tror, at idealerne fra rødstrømpetiden bliver smidt over bord, i takt med at feminisme favner bredere.
- Vi har en forestilling om, at vi allerede har ligestilling, men mange unge oplever på egen krop, at den ikke findes i praksis.
- Derfor tror jeg, at det er et oprør. Det er en generation med en attitude af "fandeme nej", og derfor reagerer de både på diskrimination over for køn og rettigheder, siger hun.
/ritzau/
