Længere skoledage kræver nyt og tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger

Velfærd

24/02/2014 10:31

Professionshøjskolen Absalon

Mange nye og spændende muligheder - og lidt af et minefelt. Kommuner og skoler skal forberede sig godt, når skoledagen bliver længere, og pædagoger og lærere skal samarbejde på nye måder.

Folkeskolereformen lægger med sine længere skoledage og nye aktivitetstimer op til et et helt nyt samarbejde mellem lærere og pædagoger, mellem skole og fritid.

- “Lige nu er fokus naturligt nok på andre områder af skolereformen, men det er rigtigt vigtigt, at forvaltninger og skoler er opmærksomme på, hvordan dette område både vil både op for en masse nye og spændende muligheder, men også lidt af et minefelt hvor det gælder om at finde den rette vej frem, pointerer to pædagogiske konsulenter, Henrik Worsøe og Peter Grabowski Hjørnet, fra University College Sjælland.

Tre svære spørgsmål

Tre af de svære spørgsmål, der lurer i kulissen er:

  1. De længere skoledage betyder bl.a., at hele skolefritidsordningen om eftermiddagen og forældrenes betaling til denne vil komme i fokus - men vil forældrene betale, hvis der bliver færre timer?
  2. Idrætsforeninger og fritidsaktiviteter frygter på den ene side de længere skoledage og vil på den anden side fx arbejde for, om de kan blive en del af den længere skoledag - men hvad betyder det for deres ansvar og for det pædagogiske personale
  3. Lærere og pædagoger skal arbejde tættere sammen, hvor fx fritidsordninger og skoleliv tidligere har været meget adskilt - men kan det betyde færre pædagoger på skolen, når både lærere, idrætsforeninger og fritidsaktiviteter kommer på banen i de timer, hvor fritidsordningerne ellers havde børnene?

-  “Vi ved godt, at andre emner står først på skolernes dagsordenen, når folkeskolereformen skal implementeres. Men vi vil opfordre til i god tid at være bevidst om de spørgsmål, der lurer forude og vil opfordre, at det overvejes, hvordan  nye indsatser tilrettelægges bedst i et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger og de involverede aktører, siger Henrik Worsøe og Peter Grabowski Hjørnet.

Husk børnene - snakkene kan drukne i struktur og økonomi

De to pædagogiske konsulenter frygter, at nogle af de svære spørgsmål let kan drukne i snakke om stukturer og økonomiske overvejelser, og at det er vigtigt at få sat børnenes dagligdag i centrum:

- “For eksempel er det afgørende, at indrette de nye ordninger på måder, som alle børn har gavn af. Stærke børn kan fx være dygtig til at “vælge og zappe” mellem muligheder og dygtiggøre sig, men det er vigtigt at sørge for, at ordningerne og mulighederne bliver til gavn for alle børnene, også børn i udsatte positioner”, siger Henrik Worsøe og Peter Grabowski Hjørnet.

Bedre “samskabelse”

UCSJs pædagogiske konsulenter er sikre på, der i årene, der kommer, bliver brug for et særligt fokus på, hvordan der skabes nye stærke samarbejder mellem lærere og pædagoger, og at der skal udvikles og designes skræddersyede løsninger til kommuner og skoler.

- En af de ting, vi tror meget på, det er, at de forskellige fagligheder omkring skolen skal samles, og at der skal etableres kompetenceudviklingsforløb omkring dette. Her er det også vigtigt, at vi bygger videre på det, der er, og fx inddrager kommunens og skolernes egne specialister i forløbene. Det skaber en meget bedre forankring også i forhold til tidligere uddannelsesforløb, pointerer Henrik Worsøe og Peter Grabowski Hjørnet.

Skole og fritid kan forbindes bedre

De pædagogiske konsulenter ser, at der er sket et stort skift i de senere år i retning af at tale om vigtigheden af læring i daginstitutionerne, og de ser også, at skolereformen kan åbne for en bedre “samskabelse” af tænkningen om læring og pædagogik i børnenes fulde liv i dagtilbud og skole:

- Hvis det lykkes at implementere visionerne, så pædagoger og lærere skaber et nyt og stærkt fagligt samarbejde, kan det være muligt at forbinde skole og fritid langt bedre end hidtil til gavn for børnenes læring, siger Henrik Worsøe og Peter Grabobowski Hjørnet.

Yderligere oplysninger:

  • Henrik Worsøe, pædagogisk konsulent, tlf. 7248 1268, hew(@)ucsj.dk

  • Peter Grabowski Hjørnet, pædagogisk konsulent, tlf. 7248 1264, phj(@)ucsj.dk

Mest Læste

Annonce